Dysaethesia aethiopica

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Samuel Cartwright

Inden for psykiatrien,[1]var dysaethesia aethiopica en påstået sindssygdom, der blev beskrevet af den amerikanske læge, Samuel A. Cartwright i 1851, hvor han fremsatte en teori om årsagen til dovenskab hos slaver. I dag betragtes dysaethesia aethiopica som et eksempel på pseudovidenskab,[2] og som en del af grundlaget for den videnskabelige racisme.[3]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Dysaethesia aethiopica fandtes kun hos sorte amerikanere og blev kaldt slyngelagtighed af slagefogederne. Den var kendetegnet af en delvis ufølsomhed i huden og "så betydelig en sløvhed i de intellektuelle evner, at det svarer til en halvt sovende person"[4] Andre symptomer omfattede "fysiske læsioner, som altid findes, som er tilstrækkelige til at begrunde symptomerne, og som vil afsløres ved en lægelig undersøgelse"[5][6] Cartwright bemærkede, at eksistensen af dysaethesia aethiopica "kunne erkendes klart ved det mest direkte og positive vidnesbyrd", men at andre læger ikke så den, da deres "opmærksomhed ikke [havde] været tilstrækkeligt rettet mod negerracens sygdomme"[4]

Ifølge Cartwright var dysaethesia aethiopica "meget mere udbredt blandt frie negre, der levede i småsamfund for sig selv end blandt slaver i vore plantager, og [den] angriber kun de slaver, der lever som frie negre med hensyn til mad, drikke, motion osv." — faktisk, mente Cartwright, er "næsten alle frie negre mere eller mindre smittet med den, når de ikke har en eller anden hvid persons styring og omsorg"[7]

Cartwright mente, at dysaethesia aethiopica var "let at kurere, hvis den blev behandlet ud fra solide, lægelige principper"[8] Ufølsomhed i huden var ét af sygdommens symptomer, så huden skulle stimuleres:

Citat Den bedste måde at stimulere huden på er først at at få patienten vasket grundigt med varmt vand og sæbe; så at indsmøre huden overalt med olie, og at banke olien ind med en bred læderrem; og så at sætte patienten i gang med en eller anden form for hårdt arbejde i solskinnet[8] Citat

Forfatteren Vanessa Jackson har bemærket, at læsioner var et symptom på dysaethesia aethiopica og at "den altid rådsnare Dr. Cartwright var overbevist om, at pisk kunne ... kurere denne sygdom. Man undrer sig selvfølgelig over, om ikke piskningen kunne være årsagen til de 'læsioner', der bekræftede diagnosen"[9]

Ifølge Cartwright vil slaven efter det foreskrevne behandlingsforløb se taknemmeligt og med tak på den hvide mand, hvis overtalelsesevner … har genskabt hans følese og fjernet den tåge, der overskyggede hans intellekt"[8]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Bernard J. Gallagher: The Sociology of Mental Illness, 1987, ISBN Bernard J. Gallagher 0138211175 Se også: The sociology of mental illness – Google Books
  2. Mark Michael Smith: Mastered by the Clock: Time, Slavery, and Freedom in the American South, 1997, ISBN 0-8078-4693-7 Se også: Mastered by the clock: time, slavery ... – Google Books
  3. David Pilgrim: Question of the Month: Drapetomania
  4. 4,0 4,1 Cartwright, Samuel A. (1851). "Report on the Diseases and Peculiarities of the Negro Race". DeBow's Review XI. http://www.pbs.org/wgbh/aia/part4/4h3106t.html. Hentet 2007-10-04. 
  5. Paul Finkelman: Slavery & the Law, 1997, ISBN 0-7425-2119-2
  6. Rick Halpern og Enrico Dal Lago: Slavery and Emancipation, 2002, ISBN 0-631-21735-5
  7. Arthur L. Caplan, James J. McCartney og Dominic A. Sisti: Health, Disease, and Illness: Concepts in Medicine, 2004, ISBN 1-58901-014-0
  8. 8,0 8,1 8,2 Caplan et al., p. 37.
  9. Vanessa Jackson: In Our Own Voice: African-American Stories of Oppression, Survival and Recovery in the Mental Health Systems

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Samuel A. Cartwright: "Report on the Diseases and Physical Peculiarities of the Negro Race", The New Orleans Medical and Surgical Journal 1851:691-715 (Maj).
    • Genoptrykt i DeBow's Review XI (1851) og kan ses på Google Books samt i udpluk på PBS.org.
    • Genoptrykt i Arthur L. Caplan, James J. McCartney og Dominic A. Sisti (udg.): Health, Disease, and Illness: Concepts in Medicine, 2004, ISBN 1-58901-014-0.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]