Elektroencefalografi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

(Omdirigeret fra EEG)
Gå til: navigation, søg
Et 32-elektroders EEG system.

Elektroencefalografi (EEG) er en teknik til at registrere hjernens elektriske aktivitet. Den består i, at man sætter elektroder på hovedets overflade og måler spændingen. Et elektroencefalogram (også forkortet EEG) er resultatet af en sådan måling. Som en af de første studerede tyskeren Hans Berger EEG i 1920'erne.

I forbindelse med epilepsi kan man se store ændringer i EEG-signalet. Det ændrer sig også, når man åbner og lukker øjnene eller i forbindelse med søvn.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Bølgetyper

Historisk har man inddelt EEG-signalet i fire store klasser, alfa, beta, theta og delta, der alle er afgrænset af frekvenser.

  • Alfa (alfarytme) er frekvensbåndet omkring 10Hz fra omkring 8Hz til 12-13Hz (Den præcise grænse varierer). Alfarytmen ses som det dominerende signal i normal vågen tilstand med lukkede øjne, især i den bagerste del af hjernen i nakke- og isselappen
  • Beta er frekvensbåndet over 12-13Hz.
  • Theta er frekvensbåndet fra 4Hz til 8Hz. Beta og theta signalerne er dominerende i let søvn (søvnstadium 2).
  • Delta er frekvensbåndet op til 4Hz. Det ses som det dominerende signal i dyb søvn (søvnstadium 4).

Foruden disse inddelinger taler man om K-komplekser, lambdabølger og gammabølger. Gammabølger ligger i frekvensbåndet omkring 40Hz, og nogle forskere mener, at signalet i dette bånd har relation til bevidsthed. For eksempel har målinger af den såkaldte kohærens i dette bånd kunnet skelne, om en stimulering af hånden medførte en bevidsthed om stimulering.[1]

[redigér] Evokeret respons

Bliver EEG-signalet forårsaget af eksterne stimuli, taler man sædvanligvis om evokeret respons (potentialer) forkortet ERP (efter engelsk: "evoked response potentials" eller "event-related potentials"). I forbindelse med analyse af sådanne signaler har man ofte anvendt en faselåst midling af signalet over mange gentagelser af det samme stimuli.

Nyere forskning synes at vise, at ERP-signalet skal forstås som en nulstilling af alfarytmens fase ved begyndelsen af stimuli. Andre forskningsresultater har dog vist, at dette ikke er tilfældet [1].

[redigér] Artifakter

I EEG-målingen ses tit signaler, som ikke direkte stammer fra hjernes elektriske aktivitet. Det kan være elektricitet stammende fra øjenbevægelser og tyggemusklen.

[redigér] Analyse

Ældre EEG-apparater målte kontinuert EEG-signalet og skrev de målte kurver ud på et stykke papir. På nyere apparater optages EEG-signalet på en computer, og EEG-signalet bliver vist på en skærm. Med computeren er det også muligt at analysere frekvenserne hver for sig v.hj.a. Fourier-transformation.

Med en yderligere analyse af EEG-signalet kan man forsøge at rekonstruere det 3-dimensionelle elektromagnetiske felt i hjernen - ud fra EEG-målingerne på overflade af hovedet. Dette er et såkaldt invers problem. VAriable Resolution Electrical and magnetic TomogrAphy (VARETA) er en af metoderne til dette [2].

[redigér] Andre elektriske målinger

Man kan også optage elektriske signaler direkte på hjernen - såkaldt elektrokortikografi - og ved at stikke små elektroder ind i hjernen, - såkaldt enkeltcelleoptagelser (efter engelsk single cell recording) eller "lokalfeltspotentiale"-optagelser (efter engelsk local field potential). Sådanne målinger fortages dog normalt kun på forsøgsdyr eller patienter, der behandles med hjernekirurgi, hvorimod EEG kan fortages på raske mennesker.

Elektromyografi er måling af den elektriske forbindelse med musklernes aktivitet. Elektrokardiografi er måling af hjertets elektriske signaler.

[redigér] Henvisninger

[redigér] Referencer

  1. ↑ K. J. Meador, P. G. Ray, J. R. Echauz, D. W. Loring, og G. J. Vachtsevanos, "Gamma coherence and conscious perception", Neurology, 59:847-854, 2002.

[redigér] Eksterne links

 Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:

[redigér] Bog

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Elektroencefalografi"
Personlige værktøjer