EHF Champions League

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

EHF Champions League er håndboldens udgave af Champions League, hvilket vil sige en europæisk turnering for nationale mesterhold i håndbold samt de bedste af de øvrige klubhold.

Turneringen blev første gang afviklet i sæsonen 1956-57 under navnet Mesterholdenes Europa Cup, hvor udvalgte mandlige byhold (og altså ikke deciderede klubhold) deltog. Siden den anden udgave i 1958-59 har kun klubhold deltaget. Den første turnering for kvinder blev afviklet i sæsonen 1960-61, og kvindernes turnering er siden da afviklet hver år uden afbrydelser. Mændenes turnering holdt pause i sæsonerne 1957-58, 1960-61 og 1963-64 på grund af afholdelse af VM, og i 1968-69 blev turneringen aflyst på grund af Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet. Siden 1969-70 er mændenes turnering dog også afholdt hvert år.

Til og med sæsonen 1992-93 blev turneringen afviklet som en ren cupturnering, hvor opgørene blev afgjort over to kampe, hvor holdene mødte ude og hjemme, og hvor kun de nationale mesterhold kunne deltage. I 1993 overtog det nydannede European Handball Federation ansvaret for afviklingen af turneringen, som blev relanceret under navnet EHF Champions League. Formatet blev ændret til også at inkludere et gruppespil ligesom i fodboldens Champions League, og deltagerfeltet blev efterhånden udvidet til også at omfatte de næstbedste hold fra de stærkeste ligaer. Ligaerne rangeres efter de seneste tre sæsoners europæiske resultater på EHF's koefficientrangliste.

Mænd[redigér | redigér wikikode]

Turneringsstruktur[redigér | redigér wikikode]

1956-93[redigér | redigér wikikode]

Turneringen blev første gang afviklet i sæsonen 1956-57 under navnet Mesterholdenes Europa Cup, hvor udvalgte mandlige byhold (og altså ikke deciderede klubhold) deltog. Siden den anden udgave i 1958-59 har kun klubhold deltaget.

I perioden indtil 1993 blev turneringen afviklet som en ren cupturnering mellem de nationale mesterhold i Europa. I første omgang blev opgørene afviklet som én kamp, hvor et af de to hold havde hjemmebane – dog blev finalen afviklet på neutral bane. I 1962 indførte man, at opgørene i kvart- og semifinalerne skulle afgøres over to kampe, hvor holdene mødtes ude og hjemme, og i 1965 blev dette kampformat udvidet til også at gælde i de øvrige indledende runder af turneringen. I perioden 1956-78 samt i sæsonen 1979-80 blev finalen afgjort i én kamp, mens resten af finalerne blev afgjort over to kampe.

Mesterholdenes Europa Cup for mænd holdt pause i sæsonerne 1957-58, 1960-61 og 1963-64 på grund af afholdelse af VM, og i 1968-69 blev turneringen aflyst på grund af Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet. Siden 1969-70 er mændenes turnering afholdt hver sæson.

1993-96[redigér | redigér wikikode]

Udviklingen i Champions League-formatet for mænd
1993-94 1/32-finaler
6 hold
1/16-finaler
32 hold
1/8-finaler
16 hold
Gruppespil
8 hold
Finale
2 hold
1994-95
1995-96
1996-97 1/32-finaler
2-8 hold
1/16-finaler
32 hold
Gruppespil
16 hold
Kvartfinaler
8 hold
Semifinaler
4 hold
Finale
2 hold
1997-98
1998-99
1999-2000
2000-01 1. runde
16 hold
2. runde
16 hold
2001-02
2002-03
2003-04 Kvalifikation
10 hold
Gruppespil
32 hold
1/8-finaler
16 hold
Kvartfinaler
8 hold
Semifinaler
4 hold
Finale
2 hold
2004-05
2005-06 Kvalifikation
14 hold
2006-07
2007-08 Kvalifikation
16 hold
1. gruppespil
32 hold
2. gruppespil
16 hold
Semifinaler
4 hold
Finale
2 hold
2008-09 Kvartfinaler
8 hold
2009-10 Kvalifikation
12-17 hold
Gruppespil
24 hold
1/8-finaler
16 hold
Kvartfinaler
8 hold
Final four
4 hold
2010-11
2011-12
2012-13

I 1993 overtog det nydannede European Handball Federation ansvaret for afviklingen af turneringen, som blev relanceret under navnet EHF Champions League, og formatet blev ændret til også at inkludere et gruppespil ligesom i fodboldens Champions League.

Fortsat havde kun de nationale mestre samt den forsvarende Champions League-mester adgang til turneringen. Holdene spillede først tre indledende cup-runder (1/32-, 1/16- og 1/8-finaler), der havde til formål at finde otte hold til det egentlige Champions League-gruppespil. I gruppespillet var de otte hold inddelt i to grupper med fire hold, der spillede en dobbelt-turnering ude-og-hjemme. De to gruppevindere gik videre til Champions League-finalen, der blev afgjort over to kampe, hvor holdene mødtes ude og hjemme.

1996-2003[redigér | redigér wikikode]

Fra og med sæsonen 1996-97 ændredes formatet, således at gruppespillet kom til at omfatte 16 hold i stedet for som hidtil otte hold. Det betød, at 1/8-finalerne blev afskaffet, og de 16 vindere af 1/16-finalerne kvalificerede sig til gruppespillet. I gruppespillet blev de 16 hold inddelt i fire grupper med fire hold, der spillede en dobbeltturnering ude-og-hjemme. Otte hold, de fire gruppevindere og de fire -toere, gik videre til slutspillet som blev afviklet som en cupturnering med kvartfinaler, semifinaler og finale, således at alle opgør blev afgjort over to kampe (ude og hjemme).

Det var fortsat kun de nationale mestre samt den forsvarende Champions League-mester, der kunne deltage i turneringen, og i 1996-97 måtte alle hold fortsat igennem mindst én indledende runde, inden de kunne træde ind i gruppespillet. Dette blev imidlertid ændret fra og med sæsonen 2000-01, hvor det indførtes, at de otte højst rangerende hold først trådte ind i turneringen i gruppespillet, mens de øvrige hold i 1/32- og 1/16-finalerne spillede om de resterende otte pladser i gruppespillet.

2003-07[redigér | redigér wikikode]

Fra og med sæsonen 2003-04 åbnedes op for, at også de næstbedste hold fra de bedste nationale ligaer kunne deltage i Champions League, og samtidig udvidedes gruppespillet til at omfatte 32 hold. 27 hold var direkte kvalificeret, mens de resterende fem pladser blev besat efter en kvalifikation med deltagelse af de lavest rangerende nationale mesterhold. I gruppespillet var de 32 hold inddelt i otte grupper med fire hold, hvorfra de otte gruppevindere og otte -toere gik videre til 1/8-finalerne. Herfra afvikledes turneringen som en cupturnering, hvor opgørene blev afgjort over to kampe (ude og hjemme).

I 2005 ændredes formatet en smule, idet nu kun 25 hold gik direkte til gruppespillet, mens der var syv ledige pladser at spille om i kvalifikationen.

2007-09[redigér | redigér wikikode]

I 2007 blev 1/8- og kvartfinaler afskaffet til fordel for yderligere et gruppespil. De 16 hold, som gik videre fra det første gruppespil, blev nu inddelt i fire nye grupper med fire hold, hvorfra de fire vindere gik videre til semifinalerne. Sæsonen efter blev kvartfinalerne dog genindført, idet både vinderne og toerne i det andet gruppespil fik lov at gå videre til slutspillet.

I denne periode var 24 hold direkte kvalificeret til gruppespillet, mens 16 hold spillede én kvalifikationsrunde om de sidste otte pladser. Taberne i kvalifikationen videreførtes til EHF Cup'en.

Fra sæsonen 2009-10[redigér | redigér wikikode]

Der deltager 24 hold i mændenes Champions League-gruppespil, hvoraf 19 hold i 2009-10-sæsonen var direkte kvalificerede, heriblandt to danske hold. Yderligere fem hold blev fundet gennem en kvalifikation, hvor 13 mesterhold og fire wildcard-hold blev fordelt i fem puljer, hvorfra puljevinderne kvalificerede sig til Champions League-gruppespillet. De hold i kvalifikationen, der ikke kvalificerede sig til gruppespillet, spillede videre i EHF Cup'en.

Sæsonen efter modificeredes kvalifikationens format, således at kun 12 hold spillede om tre ledige pladser i gruppespillet, mens 21 hold var direkte kvalificerede.

I gruppespillet inddeles de 24 kvalificerede hold i fire puljer med seks hold i hver, hvilket giver ti kampe til hvert hold. Nr. 1-4 i hver pulje kvalificerer sig til 1/8-finalerne, og vinderne dérfra går videre til kvartfinalene. Begge disse runder afvikles (ligesom gruppekampene) ude og hjemme over to kampe. De fire vindere af kvartfinalerne spiller et final four-stævne i Köln, Tyskland, hvor semifinalerne afvikles lørdag og finalerne om søndagen.

Resultater[redigér | redigér wikikode]

I perioden 1957-78 samt i 1980 blev finalen i Mesterholdenes Europa Cup afgjort over én kamp. I 1979 samt i perioden 1981-2009 blev finalerne afgjort over to kampe, hvor finalisterne mødtes både ude og hjemme. Fra 2010 vender EHF tilbage til det oprindelige format med at afvikle finalen som én kamp.

Der var ingen turnering i sæsonerne 1957-58, 1960-61 og 1963-64 på grund af afholdelse af VM i håndbold, og i 1968-69 blev turneringen aflyst på grund af Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet.

Mesterholdenes Europa Cup
Sæson Vinder Finaledeltager Res. Spillested Dansk deltagelse
1956-1957 Tjekkoslovakiet Prag (byhold) Sverige Örebro (byhold) 21–13 Paris København (semifinale)
1958-1959 Sverige Redbergslids IK Vesttyskland Frisch Auf Göppingen 18–13 Paris Helsingør IF (semifinale)
1959-1960 Vesttyskland Frisch Auf Göppingen Danmark AGF 18–13 Paris AGF (finale)
1961-1962 Vesttyskland Frisch Auf Göppingen Jugoslavien Partizan Bjelovar 13–11 Paris AGF (semifinale)
1962-1963 Tjekkoslovakiet Dukla Praha Rumænien Dinamo Bucuresti [0]15–13[1] Paris IK Skovbakken (semifinale)
1964-1965 Rumænien Dinamo Bucuresti Jugoslavien RK Medveščak 13–11 Lyon IF Ajax (semifinale)
1965-1966 Østtyskland SC DHfK Leipzig Ungarn Budapest Honvéd 16–14 Paris Aarhus KFUM (semifinale)
1966-1967 Vesttyskland VfL Gummersbach Tjekkoslovakiet Dukla Praha 17–13 Dortmund HG (kvartfinale)
1967-1968 Rumænien Steaua Bucuresti Tjekkoslovakiet Dukla Praha 13–11 Frankfurt HG (1/16-finale)
1969-1970 Vesttyskland VfL Gummersbach Østtyskland SC Dynamo Berlin 14–11 Dortmund HG (1/16-finale)
1970-1971 Vesttyskland VfL Gummersbach Rumænien Steaua Bucuresti 17–16 Dortmund HG (1/8-finale)
1971-1972 Jugoslavien Partizan Bjelovar Vesttyskland VfL Gummersbach 19–14 Dortmund Efterslægtens BK (kvartfinale)
1972-1973 Sovjetunionen MAI Moskva Jugoslavien Partizan Bjelovar 26–23 Dortmund IF Stadion (1/8-finale)
1973-1974 Vesttyskland VfL Gummersbach Sovjetunionen MAI Moskva 19–17 Dortmund IF Stadion (1/16-finale)
1974-1975 Østtyskland ASK Vorwärts Frankfurt Jugoslavien RK Borac Banja Luka 19–17 Dortmund Aarhus KFUM (kvartfinale)
1975-1976 Jugoslavien RK Borac Banja Luka Danmark Fredericia KFUM 17–15 Banja Luka Fredericia KFUM (finale)
1976-1977 Rumænien Steaua Bucuresti Sovjetunionen CSKA Moskva 21–20 Sindelfingen Fredericia KFUM (semifinale)
1977-1978 Østtyskland SC Magdeburg Polen WKS Śląsk Wrocław 28–22 Magdeburg Fredericia KFUM (kvartfinale)
Sæson Vinder Finaledeltager Res. 1.kamp 2.kamp Dansk deltagelse
1978-1979 Vesttyskland TV Großwallstadt Østtyskland SC Empor Rostock 30–28 14-10 16-18 Fredericia KFUM (1/8-finale)
Sæson Vinder Finaledeltager Res. Spillested Dansk deltagelse
1979-1980 Vesttyskland TV Großwallstadt Island KF Valur 21–12 München Fredericia KFUM (kvartfinale)
Sæson Vinder Finaledeltager Res. 1.kamp 2.kamp Dansk deltagelse
1980-1981 Østtyskland SC Magdeburg Jugoslavien Slovan Ljubljana 52–43 23-25 29-18 Aarhus KFUM (1/8-finale)
1981-1982 Ungarn Budapest Honvéd Schweiz  TSV St. Otmar St. Gallen 49–34 25-16 24-18 Helsingør IF (semifinale)
1982-1983 Vesttyskland VfL Gummersbach Sovjetunionen CSKA Moskva 32–29 19-15 13-14 IK Skovbakken (1/8-finale)
1983-1984 Tjekkoslovakiet Dukla Praha Jugoslavien RK Metaloplastika [0]38–38[2] 21-17 17-21 BK Aarhus (1/16-finale)
1984-1985 Jugoslavien RK Metaloplastika Spanien Atletico Madrid 49–32 19-12 30-20 Gladsaxe HG (kvartfinale)
1985-1986 Jugoslavien RK Metaloplastika Polen GSK Wybrzeże 54–52 24-29 30-23 Helsingør IF (kvartfinale)
1986-1987 Sovjetunionen SKA Minsk Polen GSK Wybrzeże 62–49 32-24 30-25 HIK (1/8-finale)
1987-1988 Sovjetunionen CSKA Moskva Vesttyskland TuSEM Essen [0]36–36[3] 18-15 18-21 Kolding IF (1/8-finale)
1988-1989 Sovjetunionen SKA Minsk Rumænien Steaua Bucuresti 61–53 37-23 24-30 Kolding IF (1/8-finale)
1989-1990 Sovjetunionen SKA Minsk Spanien FC Barcelona 53–50 26-21 27-29 Helsingør IF (1/8-finale)
1990-1991 Spanien FC Barcelona Jugoslavien Proleter Zrenjanin 41–40 21-23 20-17 Kolding IF (1/16-finale)
1991-1992 Kroatien RK Zagreb Spanien GD TEKA Santander 50–38 22-20[4] 28-18 Kolding IF (kvartfinale)
1992-1993 Kroatien Badel Zagreb Tyskland SG Wallau-Massenheim 40–39 22-17 18-22 GOG (kvartfinale)
EHF Champions League
Sæson Vinder Finaledeltager Res. 1.kamp 2.kamp Dansk deltagelse
1993-1994 Spanien TEKA Santander Portugal ABC Braga 45–43 23-21 22-22 Kolding IF (1/16-finale)
1994-1995 Spanien Elgorriaga Bidasoa Kroatien Badel Zagreb 56–47 30-20 26-27 Kolding IF (nr. 4 i puljen i gruppespil (efter 1/8-finale))
1995-1996 Spanien FC Barcelona Spanien Elgorriaga Bidasoa 46–38 23-15 23-23 GOG (nr. 4 i puljen i gruppespil (efter 1/8-finale))
1996-1997 Spanien FC Barcelona Kroatien Badel Zagreb 61–45 31-22 30-23 GOG (nr. 3 i puljen i gruppespil (efter 1/16-finale))
1997-1998 Spanien FC Barcelona Kroatien Badel 1862 Zagreb 56–40 28-18 28-22 Virum-Sorgenfri HK (nr. 4 i puljen i gruppespil (efter 1/16-finale))
1998-1999 Spanien FC Barcelona Kroatien Badel 1862 Zagreb 51–40 22-22 29-18 GOG (nr. 3 i puljen i gruppespil (efter 1/16-finale))
1999-2000 Spanien FC Barcelona Tyskland THW Kiel 54–52 25-28 29-24 Skjern Håndbold (nr. 4 i puljen i gruppespil (efter 1/16-finale))
2000-2001 Spanien Portland San Antonio Spanien FC Barcelona 52–49 30-24 22-25 GOG (nr. 3 i puljen i gruppespil (inden kvartfinale))
2001-2002 Tyskland SC Magdeburg Ungarn Fotex KC Veszprém 51–48 21-23 30-25 Kolding IF (semifinale)
2002-2003 Frankrig Montpellier HB Spanien Portland San Antonio 50–46 19-27 31-19 Kolding IF (kvartfinale)
2003-2004 Slovenien Celje Pivovarna Lasko Tyskland SG Flensburg-Handewitt 62–58 34-28 28-30 Kolding IF (1/8-finale), Skjern Håndbold (1/8-finale)
2004-2005 Spanien FC Barcelona Cifec Spanien BM Ciudad Real 56–55 27-28 29-27 Kolding IF (1/8-finale), GOG (1/8-finale)
2005-2006 Spanien BM Ciudad Real Spanien Portland San Antonio 62–47 25-19 37-28 Kolding IF (1/8-finale), Århus GF (1/8-finale)
2006-2007 Tyskland THW Kiel Tyskland SG Flensburg-Handewitt 57–55 28-28 29-27 Kolding IF (1/8-finale), GOG (1/8-finale)
2007-2008 Spanien BM Ciudad Real Tyskland THW Kiel 58–52 27-29 31-23 GOG Svendborg TGI (2. gruppespil), Viborg HK (1. gruppespil)
2008-2009 Spanien BM Ciudad Real Tyskland THW Kiel 67–66 34-39 33-27 GOG Svendborg TGI (2. gruppespil), FCK Håndbold (2. gruppespil)
Sæson Vinder Finaledeltager Res. Spillested Dansk deltagelse
2009-2010 Tyskland THW Kiel Spanien FC Barcelona Borges 36–34 Köln Kolding IF (1/8-finale), FCK Håndbold (1/8-finale)
2010-2011 Spanien FC Barcelona Borges Spanien Renovalia Ciudad Real 27–24 Köln Kolding IF (1/8-finale), AaB Håndbold (gruppespil), Bjerringbro-Silkeborg (kval.runde)
2011-2012 Tyskland THW Kiel Spanien BM Atlético Madrid 26–21 Köln AG København (bronze), Bjerringbro-Silkeborg (gruppespil)
2012-2013 Tyskland HSV Hamburg Spanien FC Barcelona Handbol 30–29 Köln Bjerringbro-Silkeborg (1/8-finale).

Kvinder[redigér | redigér wikikode]

EHF Champions League pokalen.

Turneringsformat[redigér | redigér wikikode]

1960-93[redigér | redigér wikikode]

Turneringen blev første gang afviklet i sæsonen 1960-61 under navnet Mesterholdenes Europa Cup, og i perioden indtil 1993 blev turneringen afviklet som en ren cupturnering mellem de nationale mesterhold, hvor opgørene blev afgjort over to kampe, og hvor holdene mødtes ude og hjemme. I perioderne 1963-64 og 1967-78 blev finalerne afgjort i én kamp, mens resten af finalerne ligesom de øvrige opgør blev afgjort over to kampe.

1993-96[redigér | redigér wikikode]

I 1993 overtog det nydannede European Handball Federation ansvaret for afviklingen af turneringen, som blev relanceret under navnet EHF Champions League, og formatet blev ændret til også at inkludere et gruppespil ligesom i fodboldens Champions League.

Fortsat havde kun de nationale mestre samt den forsvarende Champions League-mester adgang til turneringen. Holdene spillede først to indledende cup-runder (1/16- og 1/8-finaler), der havde til formål at finde otte hold til det egentlige Champions League-gruppespil. I gruppespillet var de otte hold inddelt i to grupper med fire hold, der spillede en dobbelt-turnering ude-og-hjemme. De to gruppevindere gik videre til Champions League-finalen, der blev afgjort over to kampe, hvor holdene mødtes ude og hjemme.

1996-2007[redigér | redigér wikikode]

Udviklingen i Champions League-formatet for kvinder
1993-94 1/16-finaler
22-32 hold
1/8-finaler
16 hold
Gruppespil
8 hold
Finale
2 hold
1994-95
1995-96
1996-97 1/16-finaler
26-32 hold
Gruppespil
16 hold
Kvartfinaler
8 hold
Semifinaler
4 hold
Finale
2 hold
1997-98
1998-99 1/32-finaler
4 hold
1999-2000 1/16-finaler
16 hold
2000-01 1. kval.runde
10-16 hold
2. kval.runde
16 hold
2001-02
2002-03
2003-04
2004-05
2005-06
2006-07
2007-08 1. kval.runde
4-8 hold
2. kval.runde
16 hold
1. gruppespil
16 hold
2. gruppespil
8 hold
Semifinaler
4 hold
Finale
2 hold
2008-09
2009-10
2010-11
2011-12
2012-13 Kval.runde
17 hold
1. gruppespil
16 hold
2. gruppespil
8 hold
Semifinaler
4 hold
Finale
2 hold

Fra og med sæsonen 1996-97 ændredes formatet, således at gruppespillet kom til at omfatte 16 hold i stedet for som hidtil otte hold. Det betød, at 1/8-finalerne blev afskaffet, og de 16 vindere af 1/16-finalerne kvalificerede sig til gruppespillet. I gruppespillet blev de 16 hold inddelt i fire grupper med fire hold, der spillede en dobbeltturnering ude-og-hjemme. Otte hold, de fire gruppevindere og de fire -toere, gik videre til slutspillet som blev afviklet som en cupturnering med kvartfinaler, semifinaler og finale, således at alle opgør blev afgjort over to kampe (ude og hjemme).

Det var fortsat kun de nationale mestre samt den forsvarende Champions League-mester, der kunne deltage i turneringen, og egentlig skulle alle hold fortsat igennem mindst én indledende runde, inden de kunne træde ind i gruppespillet. Antallet af deltagende hold var i 1996-98 imidlertid under 32, så i praksis gik de højst seedede hold direkte til gruppespillet.

Dette blev imidlertid ændret fra og med sæsonen 1999-2000, hvor det indførtes, at de otte højst rangerende hold først trådte ind i turneringen i gruppespillet, mens de øvrige hold spillede om de resterende otte pladser i gruppespillet.

Fra sæsonen 2000-01 åbnedes op for at også de næstbedste hold fra de højst rangerende ligaer kunne deltage i Champions League. Samtidig udvidedes de to kvalifikationsrunder, således at de begge kom til at bestå af 16 hold.

Siden 2007[redigér | redigér wikikode]

Der deltager seksten hold i kvindernes Champions League, hvoraf de tolv er direkte kvalificerede, mens de sidste fire deltagere findes vha. to kvalifikationsrunder. I første runde fordeles de otte deltagende hold i to puljer á fire hold. Nr. 1-2 fortsætter til 2. runde, hvortil tolv hold er direkte kvalificerede. De fra 1. runde kvalificerede hold fordeles i hver sin pulje i 2. runde, hvortil der i forvejen er foretaget lodtrækning. I anden runde fordeles de seksten kvalificerede hold i fire puljer á fire hold, hvorfra puljevinderne kvalificerer sig til Champions League. De hold i 1. runde, der ikke går videre, videreføres til EHF Cup'en, og det samme gør de hold fra 2. runde, der ikke kvalificerer sig. Blot til den efterfølgende runde. De fra kvalifikationen kvalificerede hold fordeles i hver sin pulje i grupespillet, hvortil der i i forvejen i trukket lod. I begge kvalifikationsrunder har ét hold i hver pulje hjemmebanefordel mod de andre hold, og der spilles en kamp fredag, lørdag og søndag.

I gruppespillet fordeles de seksten kvalificerede hold i fire puljer á fire hold. Man møder hver modstander én gang ude og én gang hjemme, Efter disse seks kampe fortsætter nr. 1-2 til 2. gruppespil, mens nr. 3 videreføres til Cupwinner's cup. Nr. 4 ryger helt ud af europæisk håndbold i den indeværende sæson.

I 2. gruppespil fordeles de otte kvalificerede hold i to puljer á fire hold. Man møder også her hver modstander én gang hjemme og én gang ude. I alt seks kampe. Herefter kvalificerer nr. 1-2 i hver pulje sig til semifinalerne. Disse spilles som ude/hjemmekampe, hvorfra den samlede vinder kvalificerer sig til finalerne. Disse spilles på samme måde.

Resultater[redigér | redigér wikikode]

I perioden 1963-64 samt 1967-78 blev finalerne i Mesterholdenes Europa Cup for kvinder afgjort over én kamp. I alle øvrige udgaver af turneringen blev finalerne afgjort over to kampe, hvor finalisterne mødtes både ude og hjemme.

Mesterholdenes Europa Cup
Sæson Vinder Finaledeltager Res. 1.kamp 2.kamp Dansk deltagelse
1960-1961 Rumænien Ştiinţa Bucureşti Tjekkoslovakiet Dinamo Praha 13–5 8-1 5-4
1961-1962 Tjekkoslovakiet Spartak Praha Sokolovo Jugoslavien ORK Beograd 11–7 2-3 9-4
Sæson Vinder Finaledeltager Res. Spillested Dansk deltagelse
1962-1963 Sovjetunionen Trud Moskva Danmark FIF 11–8 Prag FIF (finale)
1963-1964 Rumænien Rapid Bucureşti Danmark Helsingør IF 14–13 Bratislava Helsingør IF (finale)
Sæson Vinder Finaledeltager Res. 1.kamp 2.kamp Dansk deltagelse
1964-1965 Danmark HG Ungarn BP Kőbánya Spartacus 21–17 14-6 7-10 HG (vinder)
1965-1966 Østtyskland SC Leipzig Danmark HG 17–11 7-6 10-5 HG (finale)
Sæson Vinder Finaledeltager Res. Spillested Dansk deltagelse
1966-1967 Sovjetunionen Žalgiris Kaunas Østtyskland SC Leipzig 8–7 Bratislava FIF (kvartfinale)
1967-1968 Sovjetunionen Žalgiris Kaunas Østtyskland SC Empor Rostock 13–11 Bratislava
1968-1969 Sovjetunionen Žalgiris Kaunas Ungarn Ferencvárosi TC ?–? ? ?
1969-1970 Sovjetunionen Spartak Kiev Østtyskland SC Leipzig 9–7 Bratislava HG (semifinale)
1970-1971 Sovjetunionen Spartak Kiev Ungarn Ferencvárosi TC 11–9 Bratislava HG (semifinale)
1971-1972 Sovjetunionen Spartak Kiev Østtyskland SC Leipzig 12–8 Bratislava FIF (1/8-finale)
1972-1973 Sovjetunionen Spartak Kiev Rumænien Universitatea Timişoara 17–8 Bratislava FIF (kvartfinale)
1973-1974 Østtyskland SC Leipzig Sovjetunionen Spartak Kiev 12–10 Opole FIF (1/8-finale)
1974-1975 Sovjetunionen Spartak Kiev Jugoslavien Lokomotiva Zagreb 14–10 Zagreb FIF (kvartfinale)
1975-1976 Jugoslavien Radnički Beograd Holland Mora Swift Roermond 22–12 Beograd HG (kvartfinale)
1976-1977 Sovjetunionen Spartak Kiev Østtyskland SC Leipzig 15–7 Kiev FIF (1/8-finale)
1977-1978 Østtyskland Berliner TSC Ungarn Vasas SC 19–14 Berlin HG (kvartfinale)
Sæson Vinder Finaledeltager Res. 1.kamp 2.kamp Dansk deltagelse
1978-1979 Sovjetunionen Spartak Kiev Ungarn Vasas SC 27–26 13-17 14-9 FIF (1/8-finale)
1979-1980 Jugoslavien Radnički Beograd Tjekkoslovakiet Inter Bratislava 45–29 23-10 22-19 Svendborg HK (kvartfinale)
1980-1981 Sovjetunionen Spartak Kiev Jugoslavien Radnički Beograd 39–26 22-13 17-13 FIF (1/8-finale)
1981-1982 Ungarn Vasas SC Jugoslavien Radnički Beograd 48–41 19-22 29-19 FIF (kvartfinale)
1982-1983 Sovjetunionen Spartak Kiev Jugoslavien Radnički Beograd 48–36 23-19 25-17 AIA Tranbjerg (1/8-finale)
1983-1984 Jugoslavien Radnički Beograd Vesttyskland Bayer Leverkusen 42–35 22-16 20-19 Helsingør IF (1/8-finale)
1984-1985 Sovjetunionen Spartak Kiev Jugoslavien Radnički Beograd 41–31 13-16 18-15 Helsingør IF (1/8-finale)
1985-1986 Sovjetunionen Spartak Kiev Rumænien Ştiinţa Bacău 52–45 29-23 23-22 FIF (1/8-finale)
1986-1987 Sovjetunionen Spartak Kiev Østrig Hypobank Südstadt 50–37 25-17 25-20 IF Stjernen (1/16-finale)
1987-1988 Sovjetunionen Spartak Kiev Østrig Hypobank Südstadt 33–31 16-14 17-17 Rødovre HK (1/16-finale)
1988-1989 Østrig Hypobank Südstadt Sovjetunionen Spartak Kiev 37–33 16-14 21-19 Lyngså BK (1/8-finale)
1989-1990 Østrig Hypobank Südstadt Sovjetunionen Kuban Krasnodar 59–50 29-24 30-26 FIF (1/16-finale)
1990-1991 Vesttyskland TV Lützellinden Østrig Hypobank Südstadt 43–40 21-15 22-25 GOG (1/8-finale)
1991-1992 Østrig Hypobank Südstadt Vesttyskland TV Lützellinden 34–32 15-14 19-18
1992-1993 Østrig Hypobank Südstadt Ungarn Vasas SC 40–23 17-14 23-11 GOG (kvartfinale)
EHF Champions League
Sæson Vinder Finaledeltager Res. 1.kamp 2.kamp Dansk deltagelse
1993-1994 Østrig Hypo Niederösterreich Ungarn Vasas SC 45–39 20-18 25-21 GOG (1/8-finale)
1994-1995 Østrig Hypo Niederösterreich Kroatien Podravka Koprivnica 40–36 14-17 26-19 Viborg HK (1/8-finale)
1995-1996 Kroatien Podravka Koprivnica Østrig Hypo Niederösterreich 38–37 13-17 25-20 Viborg HK (gruppespil)
1996-1997 Spanien Mar Valencia Danmark Viborg HK 58–50 35-26 23-24 Viborg HK (finale)
1997-1998 Østrig Hypo Niederösterreich Spanien Mar El Osito L'Eliana 56–47 28-21 28-26 Viborg HK (kvartfinale)
1998-1999 Ungarn Dunaferr SE Slovenien Krim Electa Ljubljana 51–49 25-23 26-26 Ikast F.S. (kvartfinale)
1999-2000 Østrig Hypo Niederösterreich Makedonien Kometal Gjorce Petrov 53–45 20-22 33-23 Viborg HK (gruppespil)
2000-2001 Slovenien RK Krim Neutro Roberts Danmark Viborg HK 47–41 22-22 25-19 Viborg HK (finale), FIF (gruppespil)
2001-2002 Makedonien Kometal Gjorce Petrov Ungarn HERZ - FTC Budapest 51–49 25-27 26-22 Viborg HK og GOG (gruppespil)
2002-2003 Slovenien Krim ETA NR Ljubljana Spanien Milar L'Eliana Valencia 63–58 27-30 36-28 Viborg HK og Ikast-Bording EH (semifinale)
2003-2004 Danmark Slagelse FH Slovenien Krim Ljubljana 61–56 25-24 36-32 Slagelse FH (vinder), Ikast-Bording EH (gruppespil)
2004-2005 Danmark Slagelse FH Makedonien Kometal Gjorce Petrov 54–43 27-23 27-20 Slagelse FH (vinder), Ikast-Bording EH og Viborg HK (kvartfinale)
2005-2006 Danmark Viborg HK Slovenien Krim Ljubljana 44–43 24-22 20-21 Viborg HK (vinder), Aalborg DH (semifinale), Slagelse DT (kvartfinale)
2006-2007 Danmark Slagelse DT Rusland HC Lada Togliatti 61–53 32-24 29-29 Slagelse DT (vinder), Viborg HK og Aalborg DH (kvartfinale)
2007-2008 Rusland Zvezda Zvenigorod Østrig Hypo Niederösterreich 56–53 25-24 31-29 Slagelse DT og Viborg HK (2. gruppespil), Aalborg DH (2. kval.runde)
2008-2009 Danmark Viborg HK Ungarn Győri AUDI ETO KC 50–49 24-26 26-23 Viborg HK (vinder), Ikast-Brande EH (2. gruppespil), FCK Håndbold (1. gruppespil)[5]
2009-2010 Danmark Viborg HK Rumænien Oltchim Ramnicu Valcea 60–52 28-21 32-31 Viborg HK (vinder), Aalborg DH og FCK Håndbold (1. gruppespil)
2010-2011 Norge Larvik HK Spanien SD Itxako 47–46 23-21 24-25 Viborg HK og Randers HK (1. gruppespil), KIF Vejen (2. kval.runde)
2011-2012 Montenegro ŽRK Budućnost Ungarn Győri AUDI ETO KC 54–54 27-29 27-25 FC Midtjylland (2. gruppespil), Viborg HK og Randers HK (1. gruppespil)
2012-2013 Ungarn Győri Auto ETO KC Norge Larvik HK 47-43 24-21 23-22 Randers HK (2. gruppespil) og Viborg HK (1. gruppespil)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Efter forlænget spilletid. Stillingen efter ordinær spilletid var 13-13.
  2. Dukla Praha vandt straffekastkonkurrencen med 4-2.
  3. CSKA Moskva vandt på reglen om udebanemål.
  4. RK Zagrebs hjemmekamp blev spillet i Graz.
  5. FCK Håndbold vandt efterfølgende Cup Winners' Cup 2008-09, som de via tredjepladsen i CL-gruppen kvalificerede sig til.