Ebbe Hertzberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Ebbe Carsten Horneman Hertzberg (11. april 1847 i Holmestrand2. oktober 1912) var en norsk retshistoriker og statsøkonom.

Hertzberg blev Student 1865, cand. jur. 1870. Efteraaret 1870 studerede han ved Upsala Univ., 1872—73 i München under Maurer. 1873—75 var han Universitetsstipendiat i Lovkyndighed, med særligt Hensyn til Retshistorie, Statsret og Statsøkonomi. Efter i 2 Aar at have været Attachéstipendiat ved den norsk-svenske Legation i Paris blev han 1877 Prof. i Statsøkonomi og Statistik ved Kria Univ. I Apr.—Juni 1884 var han Medlem af det Schweigaard’ske Kampministerium, men gik efter dettes Fald tilbage til Universitetet, hvor han virkede til 4. Oktbr 1886, da han efter Ansøgning fik Afsked. Efter nogen Tids Ophold paa en Nerveanstalt genoptog han sine retshistoriske Studier, navnlig med Glossariet til Norges gl. Love, 1. Række, som udk. 1895. Han var nu nogle Aar Regeringens Konsulent i forsk. opdukkende Spørgsmaal af historisk og økonomisk Art, som Ejendomsretten til Præstegaardene, der fremkaldte hans Afh.: »Om Ejendomsretten til det norske Kirkegods« (1898), og Organisationen af den industrielle Kredit og Retten til at udstede Ihændehaverobligationer, som blev behandlet af en departemental Komité, hvis Medlem han var, og hvis Indstilling han redigerede (1896). 1898—99 foretog han en Rejse til Danmark, Tyskland, Frankrig og England for at studere Landbrugskooperation. Resultaterne blev nedlagt i den indholdsrige Rejse indberetning om »Det europæiske Landbosamvirke«, som han udarbejdede sammen med Godsejer J. Bull-Tornøe (1900); 1901—03 var han Formand i en Komité for Ordningen af Landmændenes Driftskredit og Kreditsamvirke. Allerede 1879—81 havde han været Medlem af en Toldkommission, og i 1903—04 blev han Formand i en Toldtarifkomité, som udarbejdede den i 1905 af Stortinget vedtagne ny Toldtarif, der betegner et afgjort Brud med Frihandelssystemet og Tilslutning til det tyske Toldbeskyttelsessystem. 1903—08 var han stortingsvalgt Direktør for Den norske Hypotekbank, med hvilken Stilling han fra 1905 forenede Rigsarkivarembedet; 1908 frasagde han sig nævnte Direktørstilling for helt at kunne ofre sig for Rigsarkivet og sine hist. Studier. Siden 1896 var han Medlem og fra 1903 Formand i Kommissionen for Udgivelse af Norges gamle Love, ligesaa i fl. Aar Medlem af Bestyrelsen i Fortidsmindesmærkeforeningen, Historisk Forening og Kildeskriftkommissionen; fra 1906 var han afvekslende Præses og Vicepræses i Kria Videnskabsselskab.

Den mangesidede videnskabelige og praktiske Indsigt, som kendetegnes ved H.’s offentlige Stillinger og Tillidshverv, kommer ogsaa til Syne i hans litterære Produktion. En Del af denne behandler socialøkonomiske Emner. Herhen hører hans to Konkurrence afhandlinger for det socialøkonomiske Professorat »Om Kredittens Begreb og Væsen« og »En kritisk Fremstilling af Grundsætningerne for Seddelbankers Indretning og Virksomhed« (begge 1877); fremdeles det ovenn. Værk om »Det europ. Landbosamvirke« (1900), og »Den norske Kreditbank 1857—1907« (i Samarbejde med Direktør N. Rygg, 1907). Langt over disse staar dog i almenvidenskabelig. Bet. hans mange retshistoriske Arbejder. Hans betydelige Evner som hist. Forf. kom allerede frem i hans Debutarbejde om »Det norske Aristokratis Historie indtil Kong Sverre’s Tid« (1869), men end mere i »Grundtrækkene i den ældste norske Proces«  (1874) og i hans »Glossarium til Norges gamle Love«. Ved Siden af disse Hovedværker har han leveret en Række Monografier over retshistoriske, kulturhistoriske og politisk-historiske Emner, spredt i videnskabelige Tidsskrifter og i Dagspressen, navnlig i »Morgenbladet«. Sit almene Syn paa Sagatidens Social- og Kulturhistorie fik han nedlagt i den Del af Norges Historie 1030—1319, som forelaa nogenlunde trykfærdig ved hans pludselige Død, og som er optaget i 2. Bd, 1. Halvdel af den paa Aschehoug’s Forlag udgivne »Norges Historie« i 6 bind.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Bibliografi (udvalg)[redigér | redigér wikikode]

  • Glossarium zu Norges gamle Love indtil 1387. Volltextversion auf CD-ROM eingeleitet u. mit e. Bibliographie versehen von Hans Fix. Saarbrücken: AQ-Verlag 2013. ISBN 978-3-922441-47-2