Ed O'Neill

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ed O'Neill
O'Neill ved PaleyFest i 2015
Personlig information
Fulde navn Edward Leonard O'Neill Jr.
Født 12. april 1946 (78 år)
USA Youngstown, Ohio, USA
Bopæl Los Angeles Rediger på Wikidata
Ægtefælle Catherine Rusoff (g. 1986)
Børn 2
Uddannelses­sted Ohio University, Ursuline High School Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Tv-skuespiller, filmskuespiller, amerikansk fodboldspiller, stemmeskuespiller, komiker, lærer Rediger på Wikidata
Aktive år 1979-nu
Roller Al Bundy i Married... with Children
Jay Prichett i Modern Family
Nomineringer og priser
Udmærkelser Stjerne på Hollywood Walk of Fame Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Edward Leonard O'Neill, Jr.[1] (født 12. april, 1946) er en amerikansk skuespiller og komiker. Han er bedst kendt for sine roller som Al Bundy i Fox Networks sitcom Married... with Children, for hvilken rolle han modtog to Golden Globes-nomineringer, og som Jay Pritchett i ABCs prisvindende sitcom Modern Family, en rolle han har modtaget tre Primetime Emmy Awards-nomeringer for samt vundet fire Screen Actors Guild Awards (alle fire priser var i kategorien Ensemble in a Comedy Series).[2][3] Han har også medvirket i filmserien Wayne's World, Little Giants, Prefontaine, The Bone Collector og Sun Dogs, og har lagt stemme til de engelsksprogede udgaver af Wreck It Ralph-serien og Finding Dory.

Opvækst[redigér | rediger kildetekst]

O'Neill blev født ind i en irsk-amerikansk katolsk familie i Youngstown, Ohio den 12. april, 1946.[4][5][6] Hans mor, Ruth Ann (født Quinlan), var hjemmegående socialrådgiver, og hans far, Edward Phillip O'Neill, arbejde på et stålværk og som lastbilchauffør.[6] O'Neill gik på Ursuline High School, hvor han spillede amerikansk fodbold på skolens hold. Som 14 -årig arbejdede han også som håndværker og derefter på en stålfabrik.[7]

Han blev tildelt et fodboldstipendium til Ohio University, hvor hans hovedfag var historie og hvor han blev del af Mu-afdelingen af Delta Tau Delta-broderskabet.[8] O'Neill droppede ud af Ohio University efter hans andet år. Han har indrømmet, at han brugte mere tid på at dyrke sport og feste end at læse.[8] Han var også kommet op at skændes med hans football-træner.[7]

Han overflyttede til Youngstown State University, hvor han blev defensiv lineman på skolens footballhold. I løbet af de første år blev O'Neill medlem af Delta Sigma Phi og blev indviet i Delta Sigma-afdelingen der. Der florerer rygter om, at han var en ivrig festabe.[6]

O'Neill blev del af en udtagelsestrup hos Pittsburgh Steelers i 1969 under den, dengang, nye cheftræner Chuck Noll, men han nåede ikke længere end til træningslejren efter kampen om plads på holdet mod de andre defensive linemen "Mean Joe" Greene og L. C. Greenwood i truppen. Begge spillere endte med at blive centrale dele af Steel Curtain-forsvaret i Pittsburgh Steelers' succes i 1970'erne.[5][6][9]

Senere i Married... with Children spillede O'Neill en highschool-footballstjerne, hvis succes ikke nåede længere end til highschool, og som hele tiden mindes om sine storhedsdage på Polk High ("Jeg scorede engang fire touchdowns i en enkelt kamp"). På grund af denne baggrundsshistorie havde tidligere Pittsburgh Steelers "Pro Football Hall of Fame"-quarterback Terry Bradshaw to gæsteoptrædner i serien. Bradshaw havde også en kort medvirken i Modern Family. O'Neill arbejdede som lærervikar i samfundsfag på sit alma mater Ursuline High School, inden han blev skuespiller.[6]

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

O'Neill i 2010

O'Neill vendte tilbage til Youngstown State efter ikke at være blevet del af Steelers og var en af de første elever på skolens nye teaterprogram.[7] I 1979 spillede han en bokser overfor Danny Aiello i Broadway-stykket Knockout. Det var her han blev set af instruktøren William Friedkin og fik sin første filmrolle som politidetektiv i Cruising, der havde Al Pacino i hovedrollen.

I 1985 medvirkede O'Neill ved siden af Jeff Kinsland i en Red Lobster-reklame.[10] Han lavede en kort gæsteoptræden i The Equalizer. I 1986 blev han castet som NYPD-detektiven Jimmy "Popeye" Doyle til den planlagte tv-serie Popeye Doyle. Figuren havde oprindeligt optrådt i filmen The French Connection (spillet af Gene Hackman). Den to timer lange tv-film/pilot blev filmet og vist på enkelte kanaler. O'Neill modtog gode anmeldelser for sin præstation, og filmen fik positive ratings, men serien gik ikke videre i produktion.

I 1986, mens han spillede rollen som Lennie i en sceneproduktion af John Steinbecks Of Mice and Men på Hartford Theatre i Hartford, Connecticut, blev han set af en casting-agent fra Fox-tv og blev inviteret til audition til rollen som Al Bundy[11] i Married... with Children, en ny sitcom om en dysfunktionel familie, der bor i Chicago. [6] Han fik rollen, fordi han under auditionen simpelthen trak tungt på skuldrene og sukkede, inden han trådte ind af hoveddøren til hjemmet.[12] Married... with Children var første program på Fox's aftenprogram den 5. april 1987 og serien blev afsluttet efter 11 sæsoner den 9. juni 1997.

Både under og efter succesen med Married... with Children, spillede O'Neill med i flere film, herunder Dutch og Little Giants. Han havde også mindre rolle i The Bone Collector, Wayne's World og Wayne's World 2, og optrådte som Relish the Troll King i The 10. Kingdom. O'Neill optrådte kortvarigt i komedieserien In Living Color, hvor han spillede "Dirty Dozens"-mesteren, der besejrer udfordreren, spillet af Jamie Foxx. Han lavede også en cameo på sitcomen 8 Simple Rules, som Cate S. Hennessys ekskæreste (spillet af Katey Sagal, der spillede O'Neills kone Peg Bundy i Married ... with Children). Han optrådte i filmen The Adventures of Ford Fairlane med Andrew Dice Clay. I midten af 1990'erne havde han en række optrædener i reklamer for telefirmaet 1-800-COLLECT.

Skaberen af Law & Order-serien Dick Wolf castede O'Neill som Sgt. Joe Friday i hans genspilning af Jack Webbs klassiske tv-krimiserie Dragnet i 2003. Serien blev aflyst af ABC efter anden sæson. O'Neill fik så rollen som guvernør Eric Baker, en tilbagevendende karakter i NBC's The West Wing. O'Neill spillede også Bill på HBOs tv-serie John from Cincinnati.

I 2008 medvirkede O'Neill i en reklame for den daværende præsidentkandidat Barack Obama som "Al the Shoesalesman".[13]

I januar 2009 blev O'Neill genforenet med David Faustino (Bud Bundy fra Married... with Children) i to afsnit af Faustinos serie Star-ving.[14] O'Neill deltog også med hele castet fra Married... with Children, ved de 7. TV Land Award-show i 2009. Han har medvirket i en online bogserie og indtalte bogen "How I learned geography.[15]

Fra 2009 til 2020 spillede O'Neill rollen som Jay Pritchett i ABC' sitcom Modern Family, en rolle som gav ham tre Primetime Emmy Award-nomineringer—i 2011, 2012 og 2013.[16][17][18] Siden 2012 har O'Neill indtalt tv-reklamer for håndkøbsallergimedicinen Zyrtec,[19] samt for Walmarts egen mobiltelefonservice Straight Talk.

I 2016 havde O'Neill stemmerollen som blæksprutten Hank i Pixar-tegnefilmen Finding Dory. Ifølge O'Neill, havde han ikke indset, at rollen var så stor som den var. Som indtalingen blev færdiggjort og han lagde mærke til, at de fleste af figurens samtaler var med filmens hovedperson Dory, indså han, at Hank var en af de førende figurer i filmen.[20]

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

O'Neill har været gift med skuespilleren Catherine Rusoff siden 1986. Parret, der havde mødt hinanden under indspilningen af Married... with Children., var dog fra hinanden et par år efter 1989, førend de blev gift på ny i 1993. Parret har to døtre, Sophia O'Neill, født i 1999, og Claire O'Neill, født i 2002.[21][22]

Efter at være blevet introduceret til brasiliansk jiu-jitsu af vennen forfatter/instruktør John Milius, har O'Neill fået undervisning i 22 år af den brasilianske grandmaster Rorion Gracie. I december 2007 optjente O'Neill sit sorte bælte.[23][24] I tv-dokumentaren fra 2012 I Am Bruce Lee, fortæller O'Neill, at han ser sin optjening af det sorte bælte "som den største bedrift i mit liv, bortset fra mine børn."[25]

Filmografi[redigér | rediger kildetekst]

Film[redigér | rediger kildetekst]

År Titel Rolle Noter
1980 Cruising Detective Schreiber
The Dogs of War Terry
1989 Disorganized Crime George Denver
K-9 Sergeant Brannigan
1990 The Adventures of Ford Fairlane Løjtnant Amos
Sibling Rivalry Wilbur Meany
1991 Dutch Dutch Dooley
1992 Wayne's World Glen
1993 Wayne's World 2 Glen
1994 Blue Chips Ed
Little Giants Kevin O'Shea
1997 Prefontaine Bill Dellinger
The Spanish Prisoner FBI Teamleader
1999 The Bone Collector Detective Paulie Sellitto
2000 Lucky Numbers Dick Simmons
2001 Nobody's Baby Norman Pinkney
2004 Spartan Burch
2005 Steel Valley Congressman Cardone Kortfilm
2008 Redbelt Hollywood Producer
2010 Lost Masterpieces of Pornography Chief Justice Renato Corona Kortfilm
2012 Wreck-It Ralph Mr. Litwak Stemmerolle
2015 Entourage Himself Cameo
2016 Finding Dory Hank Stemmerolle
2017 Sun Dogs[26] Bob Garrity
2018 Ralph Breaks the Internet Mr. Litwak Stemmerolle
2020 The Last Shift Dale

Tv[redigér | rediger kildetekst]

År Titel Rolle Noter
1980 The Day the Women Got Even Ed Tv-film
1981 Another World Lenny Afsnit: "Hostages at the Cabin"
1982 Farrell for the People Detective Jay Brennan Tv-film
1983 When Your Lover Leaves Mack Sher
1984 Miami Vice Arthur Lawson / Artie Rollins Afsnit: "Heart of Darkness"
1985 Moonlighting Taxichauffør Afsnit: "Pilot"
Hunter Dan Colson Afsnit: "The Garbage Man"
Braker Danny Buckner Tv-film
The Equalizer Læge Afsnit: "The Children's Song"
Spenser: For Hire Buddy Almeida Afsnit: "Widow's Walk"
1986 A Winner Never Quits Whitey Wyshner Tv-film
Popeye Doyle James "Popeye" Doyle Tv-film
1987 Right to Die Tv-film
1987–1997 Married... with Children Al Bundy Fast rolle
1988 Police Story: Gladiator School Sergeant Stanley Bivens Tv-film
Midnight Caller Hank Afsnit: "Twelve Gauge"
1990 Saturday Night Live Guest host 13. januar, 1990
A Very Retail Christmas Max Crandall Tv-film
The Earth Day Special Al Bundy Tv-special
1991 Top of the Heap Al Bundy Afsnit: "Top of the Heap"
The Whereabouts of Jenny Jimmy O'Meara Tv-film
1994 In Living Color Himself Afsnit: "The Dirty Dozens Tournament of Champions"
1995 W.E.I.R.D. World Dr. Monochian Tv-film
2000 The 10th Kingdom Relish the Troll King 9 afsnit
2001 Big Apple Detective Michael Mooney 8 afsnit
2003–2004 L.A. Dragnet Lieutenant Joe Friday 22 afsnit
2004 In the Game Buzz Tv-pilot afsnit
2004–2005 The West Wing Guvernør Eric Baker 4 afsnit
2005 8 Simple Rules Matt Walsh Afsnit: "Old Flame"
2006 Inseparable Alan Tv-film
Twenty Good Years Brock Manley Afsnit: "Between Brock and a Hard Place"
The Unit William Partch Afsnit: "Silver Star"
2007 John from Cincinnati Bill Jacks 10 afsnit
2009 WordGirl Panisk mand (stemme) Afsnit: "The Wrong Side the Law"; ukrediteret
2009–2020 Modern Family Jay Pritchett Fast rolle
2011 Kick Buttowski: Suburban Daredevil Bedstefar (stemme) Afsnit: "Truth or Daredevil"
Handy Manny Borgmester Thompson (stemme) Afsnit: "Great Garage Rescue"
2012 The Penguins of Madagascar Orson (stemme) Afsnit: "Operation: Antarctica"
2013 Real Husbands of Hollywood Sig selv Afsnit: "Thicke and Tired"
2015 Family Guy Bud Swanson (stemme) Afsnit: "Papa Has a Rollin' Son"
2019 Weird City Burt Maxsome Afsnit: "The One"

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

Short Stories
År Værk Noter
2015 A Few Cold Nights in '58 Appeared in Car Bombs to Cookie Tables: The Youngstown Anthology

Priser og nomineringer[redigér | rediger kildetekst]

O'Neill fik en stjerne på Hollywood Walk of Fame den 30. august, 2011, som ironisk nok er placeret udenfor en skobutik.[27][28][5][12]

År Priser Kategori Titel Resultat
1992 Golden Globe Award Best Performance by an Actor in a Television Series – Comedy/Musical Married... with Children Nomineret
1993 Golden Globe Award Best Performance by an Actor in a Television Series – Comedy/Musical Nomineret
2009 TV Land Award Innovator Award Vundet
2009 Screen Actors Guild Award Outstanding Performance by an Ensemble in a Comedy Series Modern Family Nomineret
2010 Screen Actors Guild Award Outstanding Performance by a Male Actor in a Comedy Series Nomineret
2010 Screen Actors Guild Award Outstanding Performance by an Ensemble in a Comedy Series Vundet
2011 Screen Actors Guild Award Outstanding Performance by an Ensemble in a Comedy Series Vundet
2011 Golden Nymph Award Outstanding Actor in a Comedy Series Nomineret
2011 Critics' Choice Television Award Best Supporting Actor in a Comedy Series Nomineret
2011 Primetime Emmy Award Outstanding Supporting Actor in a Comedy Series Nomineret
2012 Screen Actors Guild Award Outstanding Performance by an Ensemble in a Comedy Series Vundet
2012 Primetime Emmy Award Outstanding Supporting Actor in a Comedy Series Nomineret
2013 Screen Actors Guild Award Outstanding Performance by an Ensemble in a Comedy Series Vundet
2013 Primetime Emmy Award Outstanding Supporting Actor in a Comedy Series Nomineret
2014 Screen Actors Guild Award Outstanding Performance by an Ensemble in a Comedy Series Nomineret
2015 Screen Actors Guild Award Outstanding Performance by an Ensemble in a Comedy Series Nomineret
2016 Screen Actors Guild Award Outstanding Performance by an Ensemble in a Comedy Series Nomineret
2017 Critics' Choice Television Award Best Supporting Actor in a Comedy Series Nomineret

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Ed O'Neill | Television Academy Interviews". Television Academy (engelsk). 22. oktober 2017. Hentet 11. august 2019.
  2. ^ Romero, Frances (16. september 2011). "Ed O'Neill: From Al Bundy to Jay Pritchett". Time. Arkiveret fra originalen 16. september 2011. Hentet 16. marts 2012.
  3. ^ "Ed O'Neill | TV Guide". TV Guide (engelsk). Hentet 11. august 2019.
  4. ^ Pallante, Sally; Scotty Hanahan; Jim Dunn; Paul Miller; Martin Pallante; Terry Dunn (2004). Irish in Youngstown and the Greater Mahoning Valley. Charleston (South Carolina): Arcadia Publishing. s. 105. ISBN 0738532185. Hentet 7. oktober 2007.
  5. ^ a b c "Ed O'Neill: Biography". TV Guide. Hentet 21. januar 2011.
  6. ^ a b c d e f "Ed O'Neill - Biography". Biography.com. A&E Television Networks. Hentet 21. januar 2011.
  7. ^ a b c Rothbart, Davy (12. januar 2021). "How to Go From Working in a Steel Mill to Being the Highest Paid Actor on TV". Wealthsimple (engelsk). Hentet 18. januar 2021.
  8. ^ a b Stated on Inside the Actors Studio, 2011
  9. ^ "It's Evening in America". Vanity Fair. May 2012. Page 156.
  10. ^ "Red Lobster Commercial with Ed O'Neil". Hentet 16. december 2013.
  11. ^ "Interview with Ed O'Neil". Hentet 8. januar 2012.
  12. ^ a b Mullins, Jenna (20. november 2015). "19 Things You Probably Didn't Know About Married... With Children". E!. Hentet 24. marts 2021.
  13. ^ Al the Shoesalesman Gets a Tax CutYouTube
  14. ^ Faustino, David (2009). Star-ving: The Complete First Season (NTSC). Sony Pictures. ASIN B002HMDSOY. Hentet 15. marts 2012.
  15. ^ https://storylineonline.net/
  16. ^ "Ed O'Neill". Emmys.com. Hentet 15. marts 2012.
  17. ^ Pond, Steve (14. juli 2011). "Snubs, surprises and favorites for Emmy gold". Reuters. Hentet 15. marts 2012.
  18. ^ O'Neil, Tom (14. september 2011). "Finally, Emmy jackpot for Ed O'Neill?". Los Angeles Times. Hentet 15. marts 2012.
  19. ^ Other works for Ed O'Neill (I). imdb.com
  20. ^ Snetiker, Mark (17. juni 2016). "Finding Dory: Ed O'Neill didn't know he was a lead". Entertainment Weekly. Hentet 5. august 2016.
  21. ^ "Ed O'Neill". Biography.com. A&E Television Networks. 18. april 2016. Hentet 13. juli 2017.
  22. ^ https://glamourpath.com/sophia-oneill
  23. ^ Al Bundy Gets Black BeltYouTube
  24. ^ "Ed O'Neill Practices Jiu-Jitsu With Billy Bush!". Access Hollywood. Hentet 15. marts 2012.
  25. ^ Greenfest, Sara. "13 celebrities who fight fat with martial arts". Men's Fitness. the greatest achievement of my life, apart from my children.
  26. ^ Hipes, Patrick (1. juni 2016). "Michael Angarano & Melissa Benoist To Star In Jennifer Morrison's 'Sun Dogs'". Deadline Hollywood.
  27. ^ Nededog, Jethro (30. august 2011). "'Modern Family's' Ed O'Neill Gets Star on the Hollywood Walk of Fame". The Hollywood Reporter. Hentet 16. marts 2012.
  28. ^ Oldenburg, Ann (30. august 2011). "Ed O'Neill gets Walk of Fame star". USA Today. Hentet 16. marts 2012.


Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]