Edgar Ætheling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Edgar Ætheling eller Eadgar II (ca. 1051 – ca. 1126) blev født i Ungarn grundet farens eksil. Han blev udråbt som konge af England, men aldrig kronet. Han var det sidste medlem af det kongelige angelsaksiske hus i England.

Edgar var også kendt som "Den lovløse". Hans angelsaksiske tilnavn Ætheling eller som det blev stavet i samtiden, Æþeling betyder "mand af adeligt blod" eller "prins" og blev brugt om kongens sønner.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Edgar blev udråbt som konge ved et møde hos de vise mænd kaldet witan, efter at kong Harold Godvinson døde i Slaget ved Hastings den 14. oktober 1066. Edgar blev aldrig kronet, men blev underkastet Vilhelm Erobreren otte måneder senere. Han var da kun 13 eller 14 år gammel.

Edgar var den eneste søn af Edward den landflygtige, arving til den engelske trone, og barnebarn af kong Edmund 2. af England, kaldet "Jernside". Da hans far døde i 1057 blev Edgar udråbt som arving af Edvard Bekenderen. Edgar blev opdraget ved Edvards hof sammen med sine to søstre, Margrethe (som senere blev Margrethe af Skotland) og Christina.

Kravet på den engelske trone[redigér | redigér wikikode]

Da kongen døde i januar 1066 var Edgar alt for ung til at kunne forsvare landet mod invasion, og valget af ham som konge efter Harolds død var mere end et symbol på trods og udfordring mod de normanniske styrker end et reelt samlingspunkt. Alligevel forsøgte han at forsvare sit land. Edgar stolede hovedsageligt på støtte fra ærkebiskop Stigand og jarlene Edwin af Mercia og Morcar af Northumbria, og da denne støtte blev svækket indenfor nogle få dage hos witan (de vises møde), blev Edgar tvunget til at underkaste sig Vilhelm Erobreren ved Berkhamsted. Det skete omkring 1. december 1066.

Alliance med Skotland[redigér | redigér wikikode]

Vilhelm behandlede Edgar godt og fik ham på et tidspunkt sendt til sit hof i Normandiet. Alligevel sluttede Edgar sig til jarlene Edwin og Morcars oprør i 1068 og efter at nederlaget flygtede han til kong Malcolm III af Skotland med sin mor og to søstre. Året efter giftede Malcolm sig med Edgars søster Margrethe og påtog sig at støtte Edgars forsøg på at erobre den engelske trone, blandt andet ved at føre en hærstyrke ind i England, måske lige så meget for sin egen skyld.

For at sikre denne pagt giftede Edgar sig med Malcolms søster, som også hed Margrethe. Edgar indgik desuden alliance med Svend Estridsen, konge i Danmark og nevø af Knud den Store (som englænderne kender som Canute of Denmark). Svend Estridsen mente, at han efter at kong Harald Hårderåde af Norge var død, selv retskrav på den engelske trone.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]