Edom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Edom (herb. אֱדוֹם ʾĔḏôm "rød") er et navn givet til Esau i det Gamle Testamente, og til den nation og det land som skulle nedstamme fra ham. Nationens navn på assyrisk var Udumi og på latin: Idumæa.

Det edomitiske folk var et semitisk talende folk, bosat i Negevørknen og i Arabalavningen det nuværende sydlige Israel langs Jordans grænse. Landet var hovedsageligt bestående af rød sandsten, som kan være en af grundende til navnet. En anden grund kunne være at navnet gives til Esau efter han har solgt sin førstefødselsret for en rød portion linser. Nationen Edom kan spores at have eksisteret helt tilbage til det 8. århundrede f.Kr. eller 9. århundrede f.Kr., og Bibelen daterer det endnu længere tilbage. Nyere arkæologiske udgravninger tyder på at nationen allerede fandtes i det 11. århundrede f.Kr., men emnet er kontroversielt. Edom ophørte med at eksistere under den jødisk-romerske krig.

Profetien om Edoms fald er nedskrevet i Ezekiels Bog kap. 35.

Bibel Stub
Denne artikel om et emne fra Det Gamle Testamente eller Tanakh er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Religion