Eduard Ivanovitj Totleben

Eduard Ivanovitj Totleben
	20. maj 1818 – 1. juli 1884 (66 år)
	; Eduard Ivanovitj Totleben
Fødested	Mitau i Guvernement Kurland
Dødssted	Bad Soden i Tyske Kejserrige
Troskab	Russiske Kejserrige
Værn	Den kejserlige russiske hær
Rang	Ingeniørgeneral
Militære slag	Krimkrigen; Russisk-tyrkiske krig
Udmærkelser	Sankt Georgsordenen; Andreasordenen

Ridder af Elefantordenen

1879

Eduard Ivanovitj Totleben, (russisk: Эдуа́рд Ива́нович Тотле́бен, nogle gange translittereret som Todleben; 20. maj 1818 i Mitau i Guvernement Kurland – 1. juli 1884 i Bad Soden i Tyske Kejserrige) var en tyskbaltisk greve og russisk ingeniørgeneral. Totleben uddannedes på ingeniørskolen i Sankt Petersborg i årene 1832—36, hvorpå han som underløjtnant indtrådte i ingeniørkorpset. I 1847—50 deltog han i kampene i Kaukasus og var her virksom ved flere belejringer. Som oberstløjtnant i general Schilder-Schuldners stab udmærkede han sig 1854 ved belejringen af Silistria; men den store berømmelse og sit højt ansete navn vandt han under forsvaret af Sevastopol, hvor han med en enestående dygtighed og energi bragte byens sydfront i en sådan forsvarsstand, at det lange og sejge forsvar, der væsentlig lededes af ham, kunde føres. I juni 1855 såredes han og måtte af den grund indstille sin virksomhed foreløbig. Han udnævntes til generalløjtnant og generaladjutant hos kejseren samt i 1860 til direktør for krigsministeriets ingeniørdepartement og generalinspektør for ingeniørvæsenet; som sådan udfoldede han stor virksomhed ved forbedring af russiske fæstninger. Under den russisk-tyrkiske krig i 1877—78 kaldtes han til krigsskuepladsen for at lede angrebsarbejderne mod Plevna. Efter hans dygtige virksomhed her ophøjedes han ved byens fald i grevestanden. Han fik senere overledelsen af gerneringen af de bulgarske fæstninger og i april 1878 overkommandoen i Tyrkiet. I 1879 blev han generalguvernør i Odessa og året efter i Vilna. Han har udgivet Défense de Sébastopol (Sankt Petersborg, 1864).