Edwin Hubble

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. feb. 2015, 08:55 af Pugilist (diskussion | bidrag) Pugilist (diskussion | bidrag) (flyttet lidt trivia)
Fil:Edwin-hubble.jpg
Edwin Hubble

Edwin Powell Hubble (20. november 188928. september 1953) var en amerikansk astronom.

Hubble er kendt for opdagelsen af, at galakser bevæger sig væk fra hinanden, og dermed at universet er dynamisk frem for statisk. Denne opdagelse medførte nogle[hvilke?] grundlæggende ændringer i Einsteins relativitetsteori og til at kassere Den Kosmologiske Konstant.

Hubble beregnede også hastigheden, hvormed galakserne bevæger sig væk fra hinanden, og formulerede Hubbles lov, der siger at hastigheden er proportional med afstanden.

Edwin Hubble virkede fra 1919 ved Mount Wilson-observatoriet i Californien.

I 1920-erne studerede Hubble de objekter, som den gang kaldtes ”Spiralnebulosor” (nu: spiralgalakser), og han formåede at udskille enkelte stjerner i disse. Efter som han fandt en art af variable stjerner, cepheider, blandt dem, kunne han beregne afstanden til dem. På den måde viste han i 1924, att Andromedagalaksen befinder sig på stor afstand af vor egen galakse, Mælkevejen, og det blev klart, at spiralnebuloserne ikke hører til Mælkevejen men udgør egne galakser.

Han udarbejdede i 1925 et (endnu ofte anvendt) klassifikationssystem for galakser, den så kaldte Hubbleklassifikationen, som har form af et stemmegaffeldiagram.

Efter observationer af især Vesto Slipher og Knut Lundmark af at bølgelængderne i lyset fra galakserne ofte er længere (rødere) end i lyset fra lokale lyskilder, viste Hubble i 1929, at denne så kaldte rødforskydning tenderer at vokse liniært med galaksernes afstand (fra os). Dette er nu kendt som Hubbles lov. Skønt afstandene, som Hubble havde beregnet, viste sig imidlertid at være forkerte - de anses nu at være ca syv gange større - så viste sig lineariteten i forbindelsen mellem afstand og rødforskydning at holde for langt fjernere galakser.

På grund af det faktum, at en rødforskydning forårsaget af Dopplereffekten kan observeres, når en lyskilde bevæger sig bort fra observatøren, udtrykte Hubble den som en tilsyneladende hastighed (apparent velocity), nemlig den hastighed som galaksen skulle have, hvis rødforskydningen forårsagedes af en Dopplereffekt. Hubble tog det dog ikke for givet, at rødforskydningen beroede på en sådan bevægelse men forblev åben for alternative forklaringer.

Allerede i 1927 havde Georges Lemaître foreslået en teori ifølge hvilken, universet ekspanderer, og galakserne bevæger sig bort fra hinanden. Kosmologiske teorier af denne art ifølge hvilke, universet eller selve rummet opstod ved et stort brag (kendt som Big Bang) er siden udviklet videre og efterhånden i flere omgange tilpasset til nye observationer. Hubbles opdagelse spiller en afgørende rolle i disse teorier.

Se også

Eksterne links

NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi