Egentlige andefugle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Egentlige andefugle ?
Blisgås (Anser albifrons)
Blisgås (Anser albifrons)
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukarya
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Anseriformes (Andefugle)
Familie: Anatidae

Egentlige andefugle (Anatidae) er en familie af fugle og udgør hovedparten af alle andefugle.

Fællestræk[redigér | redigér wikikode]

De egentlige andefugle er for de flestes vedkommende mere eller mindre nært tilknyttet vand. Der findes derfor svømmehud mellem fodens tre forreste tæer, mens den bageste tå sidder frit og højere oppe på foden end de øvrige. Fjerdragten er fyldig og tætsiddende, for at holde vandet ude. Under konturfjerene findes et tæt, isolerende lag af dun. Svingfjerene fældes alle samtidig efter yngletiden. Det betyder at fuglene i en periode på 3-4 uger ikke kan flyve.

Næbbet er beklædt med en blød og følsom hud. På oversiden af den afrundede næbspids findes dog en hård hornplade, den såkaldte næbnegl. Langs både over- og undernæbbets rand findes rækker af små pladelignende forhøjninger, der kaldes lameller. Tungen er tyk og ofte trævlet eller fliget langs kanterne. Halsen er lang og luftrøret er ofte forsynet med slyngninger eller andet, der virker forstærkende på fuglens stemme.

I modsætning til de fleste andre fuglearter er hannerne forsynet med en penis. Æggene er ensfarvede, ofte hvide, og kuldene er store. Reden anbringes på jorden eller i hule træer. Den fores med dun som hunnen plukker fra sin egen fjerdragt. Rugningen varetages næsten altid udelukkende af hunnen ligesom føringen af ungerne, der klækkes med en tæt dundragt og forlader reden, så snart de er tørre.

Underfamilier[redigér | redigér wikikode]

Der er stor usikkerhed om hvordan familien Anatidae bør inddeles i underfamilier. Der har været forslag om inddelinger, der spænder fra tre helt op til ni underfamilier. [1][2] Et forslag, der tager udgangspunkt i molekylære undersøgelser frem til og med 2010 af fuglenes slægtskab deler de egentlige andefugle i fem underfamilier:[3]

Skarveænder og gravænder henregnes her henholdsvis til Anserinae og Anatinae.

Uddøde og truede andefugle[redigér | redigér wikikode]

Se også Se også: Uddøde fugle.

I følge IUCN's Rødliste fra 2012 regnes seks arter af andefugle for uddøde siden år 1500, seks andre er kritisk truede, mens 11 arter kaldes truede.[4] Eksempelvis blev koreagravand (Tadorna cristata) sidst set med sikkerhed i 1964 i omegnen af Vladivostok.[5]

De uddøde fuglearter skyldes ofte menneskets indvirkning, fx gennem spredning af invasive arter.[6]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Terres, John K. & National Audubon Society (NAS) (1991): The Audubon Society Encyclopedia of North American Birds. Wings Books, New York. Reprint of 1980 edition. ISBN 0517032880
  2. Livezey, Bradley C. (1986). "A phylogenetic analysis of recent anseriform genera using morphological characters". Auk 103 (4): 737–754. http://sora.unm.edu/sites/default/files/journals/auk/v103n04/p0737-p0754.pdf. 
  3. John H. Boyd. "Taxonomy in Flux". Sammenfatning af forskningsresultater indenfor fuglenes fylogenetiske systematik. http://jboyd.net/Taxo/List1.html#anatidae. Hentet 2013-11-02.  Arkiveret 2013-10-03.
  4. BirdLife International (2012). The BirdLife checklist of the birds of the world, with conservation status and taxonomic sources. Version 5. BirdLife Checklist hentet 2. nov. 2013. Med visning af uddøde eller truede fuglearter vha. filtreringsfunktionen i ruden "G2" i filen "BirdLife_Checklist_Version_5.1.xls".
  5. IUCN Red List: Tadorna cristata (Crested Shelduck)
  6. BirdLife International (2008): Invasive alien species have been implicated in nearly half of recent bird extinctions

Kilder/eksterne henvisnnger[redigér | redigér wikikode]

  • Knud Paludan (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 6, side 75. ISBN 87-423-0076-2.
  • Finn Salomonsen og Gustaf Rudebeck (red.), Danmarks Fugle, bind 1, side 62. Branner og Korch, København, 1960'erne.