Egyptisk hieroglyf
De ægyptiske hieroglyffer blev udviklet for ca. 6000 år siden – 4. årtusinde f.Kr.. Det er et skriftsystem, der blev anvendt af de gamle ægyptere. Hieroglyffer består af tre forskellige typer af tegn: et alfabet suppleret med tegn, som repræsenterer mere end ét bogstav, begrebsskrift og determinativer. Jean-François Champollion havde dette at sige om systemet:
- C'est un systeme complexe, une écrit[1]ure tout à la fois figurative, symbolique et phonétique, dans un même texte, une même phrase, je dirais presque dans un même mot.
- "Det er et komplekst system, en skrift, der på én gang er tegnet, symbolsk og fonetisk, i én og samme tekst, én og samme sætning, jeg ville næsten sige i ét og samme ord."
Lettre à M. Dacier, 27. september 1822 (Monsieur Dacier: Bon-Joseph Dacier).
Indtil en af Napoleons soldater i 1799 fandt Rosettestenen[2] havde det været umuligt for ægyptologerne at tyde de ægyptiske hieroglyffer. I århundreder havde de ægyptiske hieroglyffer forvirret historikerne. De forekom overalt på væggene i de majestætisker templer og monumenter. Betegnelsen hieroglyffer kommer fra græsk og betyder noget i retningen af hellig skrift. Da de oprindelige skrifttegn var meget komplicerede, havde der over tiden udviklet sig nogle forenklede udgaver, nemlig den hieratiske og den demotiske skrifttype. Omkring år 400 begynder kendskabet til de egyptiske hieroglyffer af uddø. Det skyldes primært kristendommens indførelse, hvor man forsøger at udrydde alle spor af Ægyptens hedenske fortid. Den gamle skrift bliver afløst af koptisk, et sprog med 24 græske bogstaver suppleret med 6 demotiske tegn for lyde, som ikke findes på græsk. Ved arabernes indtog i Ægypten i det 11. århundrede bliver det koptiske sprog afløst af arabisk, og ingen kender længere de gamle sprog, og egypterne kan ikke længere læse deres egen historie – sproget er gået i glemmebogen. Dele af det koptiske sprog bliver bevaret i den kristne, koptiske kirkes liturgi. I århundreder forsøger lærde at tyde de gamle hieroglyffer, men de fleste lider af den opfattelse, at der ikke er tale om et egentligt sprog, men snarere en art tegneserie, som skal tolkes. I virkeligheden er hieroglyfferne fonetiske, dvs at tegnene repræsenterer bestemte lyde som i vores eget alfabet.
Løsningen af hieroglyffernes gåde kommer først, efter at en af Napoleons officerer finder den nok mest berømte sten i arkæologiens historie, Rosettestenen. Der opstod et kapløb primært mellem engelske og franske forskere om hvem der først kunne knække koden bag hieroglyfferne, der af nogle sammenlignes med rumkapløbet i det 20. århundrede.[1] Den franske forsker Jean Francois Campollion kunne trække sig sejrrigt ud af denne kappestrid ved afgørende gennembrud såvel i 1822 og 1824 hvor sprogets fonetiske system blev anvendt først på udenlanske navne, dernæst tillige dokumenteret at gælde for egyptiske navne og egyptisk sprog generelt. [3]
Det latinske alfabet har med en omvej over fønikernes og grækernes skrift udviklet sig fra de ægyptiske hieroglyffer, men kun "O" som svarer til hieroglyffen for "øje" er med sikkerhed bevaret.
Noter
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
| Frugtbare halvmåne |  | |
|---|---|---|
| Det gamle Egypten | ||
| Palæstina | ||
| Fønikien: | ||
| Kreta | ||
| Anatolien | ||
| Mesopotamien | ||
| Den Persiske Bugt | ||
| Persien: | ||
| Indien: | ||
| Kina: | ||
| Relaterede emner: | ||
Se også: Andre indgange til historien | ||
Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.