Eilabun

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Eilabun (Arabisk: عيلبون, Ailabun),(Hebræisk: עַילַבּוּן, עֵילַבּוּן) er en arabisk landsby beliggende i Beit Netofa Dalen, vest for Genesaret Sø. Den har et indbyggertal på 4400 (2005) [1], alt overvejende kristne maronitter. Den er kendt for Eilabun-tunnellen, den 850 meter lange tunnel som løber under byen, forbindende Jordan-kanalen med Beit Netofa kanalen i Israels National Carrier vandtransportsystem, som sender vand fra Genesaret søen og langt ned i Negev-ørkenen.

Eilabun i 1948[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Eilabun-massakren

Israel's Golani Brigade's 12. Battalion erobrede Eilabun den 30. oktober 1948 under den arabisk-israelske krig – fra Den arabiske befrielseshær (Engelsk: The Arab Liberation Army (ALA)). Efter at byen havde overgivet sig – noget som blev forhandlet på plads af fire præster, udvalgte den øverstbefalende for Golani styrken 12 unge mænd og beordrede dem henrettet, i hvad som senere blev kendt som Eilabun massakren. Landsbyen blev derpå plyndret.[2] De fleste af byens indbyggere blev ført op til den libanesiske grænse, mens hundreder flygtede til kløfter, grotter og landsbyer i nærheden.[3][4]Som del af aftalen mellem Ærkebiskop Hakim og lederen af "den arabiske sektion" i det israelske udenrigsministerium, fik de eksilerede Eilabun-boere lov til at vende tilbage i sommeren 1949[3]

Folk fra Eilabun[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Localities with populations over 1,000 Israeli Central Bureau of Statistics
  2. Benny Morris, The Birth of the Palestinian Refugee Problem Revisited, Cambridge University Press, 2004 pp.479-480
  3. 3,0 3,1 Morris (2004), p. 480
  4. Benvenisti, Meron (2000): Sacred Landscape: Buried History of the Holy Land Since 1948, University of California Press. ISBN 0-520-21154-5, p. 153-154.

Koordinater: 32°50′18″N 35°24′03″Ø / 32.8384°N 35.400761111111°Ø / 32.8384; 35.400761111111