Einar Utzon-Frank

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Aksel Einar Utzon-Frank (30. marts 1888Frederiksberg15. juli 1955 i Asserbo) var en dansk billedhugger og professor.

Utzon-Frank var søn af Jens Christian Frank og Anna Cathrine Utzon. Han er fætter til arkitekten Jørn Utzon.

Utzon-Frank var uddannet maler, men fik smag for arbejdet med skulpturer og blev i 1906 optaget på Kunstakademiet, hvor han gik et enkelt semester. Her mødte han Kai Nielsen, som han blev ven med. Utzon-Frank blev i 1908 gift med Gerda Harriet Margrete Christensen, som han fik en datter med, Grete Utzon-Frank (19091973). Han debtuerede med en udstilling på Charlottenborg i 1907.

Einar Utzon-Frank var bl.a. inspireret af Constantin Meunier. Han foretog flere studierejser i Europa 1912-1913 bl.a. til München, Firenze, Berlin, Rom og Paris, hvor han så klassisk kunst, der inspirerede ham i sit eget arbejde. Hans formsprog var tydeligt funderet i klassicismen og fulgte traditionen fra Bertel Thorvaldsen, men ofte er Einar Utzon-Frank kendtegnet ved et unikt raffineret og stiliseret udtryk. Fra 1916 udstillede han på Den Frie Udstilling.

Som 30-årig blev han i 1918 udnævnt til professor ved Kunstakamdeiet, hvor han var til 1955. I sin undervisning lagde han vægt på de håndværksmæssige kundskaber. Han blev inspirationskilde for flere generationer af billedhuggere – eksempelvis Henry Heerup, Sigrid Lütken, Janus Kamban og Anne Marie Carl-Nielsen.

Utzon-Frank var i løbet af sin karriere meget produktiv, og han fik mange offentlige opgaver. I 1944 modtog han Thorvaldsen Medaillen for sit virke. Han var Kommandør af 1. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Han er begravet på Vestre Kirkegård i København. Hans søn Bomand Utzon-Frank blev også billedhugger.

Arbejder i udvalg[redigér | redigér wikikode]

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Einar Utzon-FrankKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon