Einsatzgruppen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Et medlem af Einsatzgruppe C skyder en kvinde og hendes barn i nærheden af Ivangorod i Ukraine

Einsatzgruppen (dansk: Indsatsgrupper eller Aktionsgrupper) var specialenheder i Schutzstaffel. De var mobile formationer, som særlig blev brugt til likvideringer i besatte områder, og var underlagt Amt IV i Reichssicherheitshauptamt (RSHA).

De enkelte grupper blev kaldt Einsatzkommando, mens staben blev kaldt Einsatzstab. Hver kommando var delt i Einsatztruppe. Ved behov blev gruppperne forstærket med politimænd og udkommanderede fra lokalbefolkningen.

De første grupper blev sat ind under Anschluss og invasionen i Tjekkoslovakiet. Deres opgave var at sikre vittige dokumenter og at eliminere personer som kunne skabe problemer. De sørgede også for at nazister blev placeret i vigtige stillinger, og oprettede koncentrationslejre.

I 1939 blev Einsatzgruppen omorganiseret, og under angrebet på Polen blev de brugt til at likvidere polakkere, som kunne gøre modstand mod tyskerne.

Efter Operation Barbarossa i 1941 blev grupperne sendt østover for at likvidere "uønskede elementer". De er specielt berygtet for sin rolle i massedrab på jøder. Sammen med specielle politistyrker antages de for at være ansvarlige for drab på omkring 2 millioner jøder, omtrent en tredjedel af det totale antal jøder som blev dræbt under krigen. Grupperne stod også bag massakrer og enkeltlikvideringer af blandt andet sigøjnere og kommunister.

De fleste ledere i Einsatzgruppen blev efter 2. verdenskrigs afslutning dømt til døden; en del undgik dette ved at begå selvmord, mens det lykkedes for andre at gå under jorden.