Albert Einstein

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nobelprisen i fysik 1921

Albert Einstein (14. marts 1879-18. april 1955) var teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion. I dag huskes han specielt som grundlæggeren af den specielle og den almene relativitetsteori. Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1921 for sin beskrivelse af den fotoelektriske effekt. Einstein betragtes som én af det tyvende århundredes vigtigste videnskabsmænd.

Einstein blev født i den sydtyske by Ulm, men flyttede allerede 6 måneder efter fødslen med familien til München, hvor hans far åbnede en mindre elektronikvirksomhed. Trods en jødisk baggrund blev Einstein som seksårig indskrevet i den katolske grundskole Petersschule, hvorfra han som 10-årig blev overflyttet til Luitpold Gymnasium. På grund af økonomiske vanskeligheder valgte familien i 1894 at flytte til Torino, men efterlod Albert Einstein, alene tilbage, i en alder af 15 år, for at han kunne afslutte gymnasiet. Albert Einstein fik imidlertid et nervøst sammenbrud af at være alene og rejste uden eksamensafslutning efter forældrene. Uden studentereksamen forsøgte han via en optagelsesprøve at blive indskrevet på Zürichs polytekniske højskole. Han dumpede, og i konsekvens tog han i 1896 studentereksamenen på gymnasiet i Aarau i Schweiz og påbegyndte straks derefter fysikstudiet på Zürichs polytekniske højskole. 5 år senere i 1901 fik han sit diplom og ansøgte og fik schweizisk statsborgerskab med henblik på at blive forsker på højskolen. Men hans karakterer rakte ikke, og han lod sig i stedet ansætte som teknisk assistent på patentkontoret i Zürich.

Han giftede sig med sin første kone, Mileva Maric, i 1903, som han blev separeret fra i 1916. Med hende fik han 2 sønner: Hans Albert (1904) og Eduard (1910). Den 2. juni 1919 giftede han sig med sin kusine Elsa Löwenthal, født Einstein. Efternavnet havde hun fra sin mand af første ægteskab. Elsa var tre år ældre end Albert. Fra dette ægteskab var der ingen børn.

Der er uvist, hvad der skete med Albert og Milevas første barn, datteren Lieserl, der blev født, før de blev gift. Nogle mener, hun døde som spæd, andre at hun blev bortadopteret. De to andre børn var drenge. Den yngste blev sendt på institution for skizofreni og døde på en anstalt. Den ældste, Hans Albert, flyttede til Californien, blev universitetslærer og havde ikke megen kontakt med sin far.

Albert Einsteins hjerne blev ved hans død gemt for nærmere undersøgelser. Hjernen var i lang tid borte, idet en videnskabsmand mente, det var hans ejendom. I Michael Paternitis bog: "Chauffør for Albert Einstein - gennem USA med geniets hjerne i en plasticboks", ISBN 87-14-29721-3 kan man læse om hjernens sidste rejse til den rette ejermand.

Indholdsfortegnelse 1 Einsteins artikler 2 Einstein og Hitler 3 Israel og Einstein 4 Referencer 5 Ekstern henvisning

[redigér] Einsteins artikler

Einstein var ansat som forskningsmedarbejder ved det schweiziske patentkontor fra 1902 til 1905 og fik sin doktorgrad i 1905. Samme år skrev han de fire artikler, der blev grundstenene for den moderne fysik og som samtidig udgjorde et radikalt paradigmeskift i forhold til den klassiske fysik.

Hans første artikel handlede om Brownske bevægelser og var en bevisførelse for eksistensen af atomer. Indtil da havde atomet været betragtet som et værdifuldt begreb, samtidig med at fysikere og kemikere førte heftige debatter om, hvorvidt det var reelt eksisterende. Einsteins statistiske diskussion af atomets opførsel gav imidlertid eksperimenterende fysikere mulighed for at tælle atomer ud fra almindelige observationer i mikroskoper.

I 1924 skrev han tre artikler om statistisk kvantemekanik. Disse artikler var noget af det sidste, han rigtigt bidrog til fysikken med, selvom han fortsatte med at udgive artikler, indtil han døde. Nogle år senere begyndte han på den berømte dialog med Niels Bohr. Denne dialog, som handlede om kvantemekanik, varede indtil Einsteins død.

Einsteins mest berømte arbejde er ligningen E=mc² fra 1905 der beskriver sammenhængen mellem energi og masse. Ligningen var en vigtig brik i udviklingen af atombomben.

[redigér] Einstein og Hitler

Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev Einstein beskyldt af nazisterne for at udvikle "jødisk fysik". Einstein flygtede derfor til USA, hvor han fik en stilling ved Institute of Advanced Study ved Princeton University i New Jersey. Han fik statsborgerskab i USA i 1940. Han brugte de sidste tyve år af sit liv, stadig mere ensomt, på at forsøge at udvikle en fælles teori for den generelle relativitet og kvantemekanikken. Forsøget mislykkedes, og han døde i Princeton i 1955.

Einstein gik oprindeligt ind for udviklingen af atombomben for at sikre, at Hitler ikke kom først med et sådant våben. Allerede 2. august 1939 før udbruddet af 2. verdenskrig sendte han et brev til præsident Franklin D. Roosevelt, i hvilket Einstein opfordrede Roosevelt til at igangsætte et program, der skulle munde ud i produktionen af atomvåben. Men efter verdenskrigens afslutning gik han ind for atomvåben-nedrustning og skabelsen af en verdensregering. Han er medforfatter til Russell-Einstein-manifestet om faren ved atomvåben.

[redigér] Israel og Einstein

Da præsident Chaim Weizmann døde i 1952, blev Einstein tilbudt at blive Israels anden præsident, men afslog. Hans religiøse overbevisning lå nærmere Spinozas panteisme. Han mente, at gud viste sig gennem naturlovenes hellige harmoni og afviste eksistensen af en personlig gud, der skulle være i stand til at interagere med mennesker. Blandt de store religioner foretrak han buddhismen.

[redigér] Referencer

[redigér] Ekstern henvisning

• Biografi om Albert Einstein
• Einstein Archives Online (Engelsk)
• Albert Einstein Udvalgte artikler af/om Einstein, sites, bøger mm om Einsteins holdning til den verden han levede i. (Tidsskriftcentret.dk)
• Artikel fra TIME Magazine om Einsteins religiøse holdninger (Engelsk)

Persondata
NAVN	Einstein, Albert
ALTERNATIVNAVNE
KORT BESKRIVELSE	Fysiker
FØDSELSDATO	14. marts 1879
FØDESTED	Ulm, Tyskland
DØDSDATO	18. april 1955
DØDSSTED	Princeton, USA