Dwight D. Eisenhower

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ridder af Elefantordenen 1945

Dwight David Eisenhower (14. oktober 1890 - 28. marts 1969) var USA's præsident fra 1953 til 1961.

Dwight D. Eisenhower blev født i Texas som den tredje af syv børn. I 1915 bestod Eisenhower eksamen ved USA's millitærakademi West Point, og året efter blev han gift med Mamie Geneva Doud i Denver, Colorado. De fik to børn.

[redigér] Militære karriere

Under 1. Verdenskrig gjorde han tjeneste i infanteriet samt kampvognskorpset. Han blev beordret til fronten i Frankrig, men nåede det ikke før krigen sluttede.

Man fik øje på hans store administrative kompetence, og efter Pearl Harbor i 1941 kom han som general til stabstjeneste i Washington. Allerede i 1942 blev han øverstkommanderende for de amerikanske styrker i Europa og kom således til at lede landgangen i Nordafrika, erobringen af Sicilien og det sydlige Italien i 1943.

Samme år blev han udnævnt som øverstbefalende over de allierede styrker i Europa og blev således ansvarlig for den enorme, militære operation, der blev iværksat med invasionen i Normandiet i juni 1944. Ved siden af sin administrative kompetence besad Eisenhower også et stort diplomatisk talent. Et talent, han i høj grad fik brug for i samarbejdet med de meget selvbevidste generaler i de allierede styrker, f.eks. den britiske Montgomery og den amerikanske pansergeneral George Patton.

Efter den sejrrige krigsafslutning i Europa i maj 1945 ledede han den amerikanske demobilisering. Han blev stabschef, og fra 1950 til 1952 var han øverstkommanderende for NATO.

[redigér] Præsidentperiode

I 1952 blev Eisenhower opstillet som præsidentkandidat af Det Republikanske Parti, og han blev i november valgt som præsident med et stort flertal. Under valgkampen havde han lovet en afslutning på Koreakrigen, og det lykkedes også at få tilvejebragt en våbenhvile i 1953. Samme år døde Stalin, og Eisenhower tilstræbte en normalisering af forholdet til Sovjetunionen. Den kolde krig var dog ikke sådan at få bugt med, og udenrigsministeren, John Foster Dulles, var uforsonlig i sit forhold til kommunisterne. Da russerne i 1957 opsendte Sputnik 1, gik oprustningen for alvor i gang igen. Eisenhower advarede dog også mod det såkaldt militær-industrielle kompleks, og han arbejdede for at sikre kontrol med dette område.

Indenrigspolitisk havde højrefløjen hos Republikanerne håbet på en tilbagerulning af Roosevelts og Trumans sociale reformer, og heri støttedes de af Eisenhowers vicepræsident, Richard Nixon, men Eisenhower holdt sig til en moderat linje. Under de racistiske optøjer i 1957 i Little Rock, Arkansas, satte Eisenhower forbundstropper ind for at sikre de sorte amerikaneres rettigheder.

Eisenhower døde i 1969 på Walter Reed General Hospital i Washington.

[redigér] Ekstern henvisning

Wikimedia Commons har medier relateret til: Dwight D. Eisenhower