Ejerlav

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
DanishView.svg Danske forhold
Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Ejerlav er i dag en betegnelse for en del af en ejendoms eller et jordstykkes matrikelnummer. Før udskiftningen i slutningen af 1700-tallet var det betegnelsen for det fællesskab, som en landsbys gårde havde omkring dyrkningen af landsbyens jorde.

Ejerlavet i dag[redigér | redigér wikikode]

Et typisk matrikelnummer kunne være 5 b Tindbæk By, Skjern. Her er Tindbæk By, Skjern navnet på det ejerlav, som ejendommen tilhører. Ejerlavsbetegnelsen består af to led. Dels navnet på den landsby (område), som ejendommen tilhører, her Tindbæk. Dels navnet på det sogn, som ejendommen tilhører, her Skjern Sogn. Et sogn består oftest af flere ejerlav. Foruden det nævnte består Skjern Sogn af ejerlavene Løvskal by, Skjern og Skjern Hgd., Skjern. Hgd. betyder hovedgård (herregård). I København, Frederiksberg og købstæderne er navnene udformet lidt anderledes, f.eks. Christianshavns Kvarter, København eller Brønshøj, København; Frederiksberg; Århus Bygrunde (for det gamle byområde) og Århus Markjorder (for byens omgivende marker).

Ejerlavet er således ikke længere udtryk for, at ejendommene i et ejerlav har noget afhængighedsforhold, men blot en samlebetegnelse for ejendomme og jordstykker i et bestemt område. Af administrative grunde er ejerlavene entydigt nummererede således, at der til hvert navn findes et nummer. Geodatastyrelsen, der står for administrationen heraf, har offentliggjort en ejerlavsfortegnelse i regnearksformat [1], hvor man kan se lavenes numre samt navne og numre på de kommuner og regioner, som de er beliggende i.

Ejerlavet tidligere[redigér | redigér wikikode]

Ejerlavet var oprindeligt betegnelsen for den ”grundejerforening”, der bestod i jordfællesskabets dage og som tog sig af alle forhold, der stod i forbindelse med jordfællesskabet. Ejerlavet går formentlig ligeså langt tilbage som jordfællesskabet, og det vil sige til 1200-tallet og formentlig tidligere. Ordningen udsprang ikke af lovgivning, men af skik og brug og kunne variere fra landsby til landsby. Efterhånden blev bestemmelserne mere formaliserede i en byvedtægt. Ejerlavets medlemmer var byens gårdmænd, og det traf sine beslutninger på Bystævnet, der fandt sted på en centralplads i landsbyen. Her traf man beslutninger om de forskellige markarbejders påbegyndelse, om fællesgræsningen, om åbning og lukning af gærderne – de hegn, der beskyttede de dyrkede arealer – m.v.. Men det kunne også være afgørelser i konflikter mellem gårdmændene. Der var naturligvis også valg af formand, nedsættelse af udvalg og fra tid til anden ændringer i de bestemmelser, som regulerede ejerlavets forhold. Ejerlavene mistede deres betydning i forbindelse udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Udskiftningen skete som regel samlet for et helt ejerlav, og derfor bevaredes ejerlavenes navne ved udarbejdelse af en matrikel i 1844, hvor enhver ejendom fik et matrikelnummer, der knyttedes til et ejerlav og et sogn som beskrevet ovenfor.

Kildehenvisning[redigér | redigér wikikode]