Ejler Haubirk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ejler Haubirk
Født 7. juli 1920[1]
Ringbjerg[1]
Død 20. oktober 1944 (24 år)[1]
København
Dødsårsag Drab[1]
Gravsted Mindelunden i Ryvangen[1]
Nationalitet Dansk
Forældre Ejler Haubirk og Sofie Frederikke Hauberg Sørensen
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Styrmand[1]
Kendt for Død som modstandsmand[1]
Eksterne henvisninger
Ejler Haubirk i Frihedsmuseets modstandsdatabase
Mindetavle for Ejler Haubirk på Trianglen i København.

Ejler Haubirk (7. juli 1920 i Ringbjerg – 20. oktober 1944 i København) var en dansk styrmand og frihedskæmper under Besættelsen samt bror til Ingolf Haubirk.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Ejler Haubirk var søn af fyrmester Ejler Haubirk (navneændring 1915 fra Ejler Haubjerg Frederiksen), født 27. juli 1891 i Østbirk Sogn ved Horsens, og hustru Sofie Frederikke Hauberg Sørensen, født 10. juni 1894 i Låsby Sogn. Forældrene blev viet 1. juni 1917 i Østbirk Kirke.

Modstandsmand[redigér | rediger kildetekst]

Han var ansat i Fyr- og Vagervæsenet i Dragør og gik sammen med sin bror Ingolf ind i modstandsarbejdet som aktiv i flere grupper som BOPA, De Frie Danske og Studenternes Efterretningstjeneste (SE). Hans primære opgaver bestod i at hjælpe flygtende jøder over Øresund til sikkerhed i Sverige.

Sidste dage[redigér | rediger kildetekst]

Den 20. oktober 1944 blev han genkendt af den berygtede Kai Henning Bothildsen Nielsen og en stikker (og senere medlem af Petergruppen), Henning Brøndum, på Café Odin på Trianglen i København, hvor modstandsfolk plejede at mødes. Det lykkedes ham at flygte ud af caféen, men han blev skudt ned bagfra af Brøndum ude på gaden og døde senere på hospitalet.

Efter hans død[redigér | rediger kildetekst]

Den 2. juli 1945 blev hans jordiske rester i Ryvangen opgravet og ført til Retsmedicinsk institut, og blev 29. august 1945 genbegravet i Mindelunden i Ryvangen,[1] i det store gravfelt.

En mindetavle hædrer ham på Trianglen på Østerbro. Der er også sat en mindesten ved Dragør Kirke.

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f g h "Døde Mandkøn". Kirkebog Skt. Johannes. 1930-1946. 1945. s. 367. Død 20 Oktober 1944 Opgravet 2 Juli 1945 i Ryvangen. Drab. Begravet 29 August 1945 Ryvangen. Styrmand, 24 Aar