Ekeberg krigskirkegård

Heinrich Himmler og tyske officerer på Ekeberg krigskirkegård i 1941. Bemærk korsene.

Ekeberg krigskirkegård var en krigskirkegård for tyske soldater på Ekeberg i Oslo. Oprettelsen ble kundgjort i Deutsche Zeitung in Norwegen den 20. maj 1940. Kirkegården skulle blive på hele 9,50 hektar, og dermed være den største gravlund i Norge. Kirkegården blev anlagt lige ved Ekebergrestauranten og bag Sjømannsskolen. Den havde da den blev nedlagt i 1952/1953 2956 grave, som blev flyttet til Alfaset krigskirkegård.

Oprettelsen

Der var et betydeligt antal faldne i Osloområdet efter invasionen, noget som specielt skyldtes sænkningen af "Blücher". Der blev oprettet midlertidige krigsgrave på Vestre gravlund, hvor kister blev sat ned to og to i gravene. Den 16. april blev 270 faldne gravlagt der, og 19. april kom yderligere halvtreds faldne. Det fortsatte så med enkeltbegravelser gennem april og maj.

Himmler og officerer på den monumentale trappe i 1941

Oslo kommune forsøgte at få lagt den permanente krigskirkegården udenfor selve byen, på steder som Huseby, Sogn eller Grefsen. Men tyskerne havde tidligt bestemt sig for Ekeberg, med begrundelsen at "tyskere skal ligge højt og frit" (Syversen 2006).

Det meste af krigskirkegården, fra tysk side kaldt en "Ehrenfriedhof" (æreskirkegård), blev lagt på kommunens grund. Noget privat ejendom blev eksproprieret, og villaen Bellevue bag Sjømannsskolen blev nedrevet. Firmaet Norske Hager fik opgaven at forberede kirkegården.

I slutningen af maj begyndte flytningen af de faldne fra Vestre gravlund til Ekeberg. Under den første højtidelighed på Ekeberg opdagede von Falkenhorst at der manglede en appelplads, og dette blev indarbejdet i planerne. Kirkegården var anlagt i terrasser på begge sider af en stor trappe. På toppen af trappen var et plateau med et flere meter højt kors, og et relief med hagekors og den tyske ørn. Over hver grav var der et kors med tag - et såkaldt "mønekors".

Ceremonier

Der blev afholdt en række ceremonier på krigskirkegården. De vigtigste årligt tilbagevendende ceremonier var på "heltemindedagen" i marts, årsdagen for invasionen 9. april og mindedagen for de faldne i Ølkælderkuppet 9. november. Der var også ceremonier under Joseph Goebbels' og Heinrich Himmlers besøg i Norge.

De æreløse

Soldater som døde "uden ære", hvilket næsten uden undtagelse vil sige de som blev dødsdømt af en tysk krigsret, blev ikke gravlagt på Ekeberg. 105 tyskere og østrigere blev under sådanne omstændigheder stedt til hvile på Vestre gravlund og 68 på Grefsen kirkegård.

Flytning

Efter krigsafslutningen var der et stærkt ønske om at flytte krigskirkegården, dels for ikke at have en tysk krigskirkegård med så flot en beliggenhed, dels fordi man ønskede at genvinde det mistede friareal. En trappe blev sprængt, men ellers fik kirkegården lov til at være i fred. Tyske soldater som ventede på hjemsendelse tog sig af stedet.

Et forslag om at flytte de faldne til Tyskland gik ikke gennem. Man overvejede så på at kremere ligene for at gøre det lettere at flytte dem, men dette viste sig at være umulig. Det er vanskelig at kremere lig som har ligget så længe som fem år i jorden. I tillæg var op mod 40% af de faldne katolikker, og den katolske kirke tillod på den tid ikke kremation. Som en nødløsning blev det foreslået at fjerne dele af anlægget så at det blev mindre prangende, men dette løste ikke problemet med friarealet.

Løsningen kom efter at Oslo kommune i 1950 opkøbte to gårde, Arveset og Grav, for at anlægge en ny gravlund. I 1951 blev det foreslået at flytte krigsgravene dertil. Dette blev vedtaget i 1952, og den tyske krigskirkegård blev dermed den første del af Alfaset gravlund som blev taget i brug. Flytningen skete i løbet af september og oktober 1952, og krigskirkegården på Alfaset blev færdiggjort i løbet af 1953. Efter flytningen blev næsten alle spor efter anlægget på Ekeberg fjernet. Nogle steder kan man finde rester efter mure og trapper under vegetationen.

Litteratur

• Bjørn H. Syversen: Den tyske krigskirkegården på Alfaset, Groruddalens Historielags årbok 2006 (gjengitt på Søndre Aker historielags hjemmeside)

Denne artikel stammer hovedsagelig fra artiklen Ekeberg krigskirkegård (denne version) på wikien lokalhistoriewiki.no, som er underlagt licensen CC-BY-SA 3.0.