Eksamen (uddannelse)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Eksamen (flertydig).

En eksamen (latin examinare "forsøge", "prøve" eller "teste") er en prøve eller overhøring, i nutiden mest brugt om en afsluttende prøve. Ved de fleste eksamener medvirker foruden kandidaten en eksaminator (gerne læreren i det pågældende emne) og en udefrakommende censor.

Det er hensigten med eksamener, at de skal måle kandidatens viden eller færdigheder i forhold til de mål, der har været med undervisningen. Ofte udtrykkes den konstaterede indlæringsgrad for et fag ved hjælp af et karaktersystem, i Danmark gerne den næsten enerådende "12-skala".

Karaktererne fra samtlige prøver og eksamener samles i et eksamensgennemsnit, der således bliver kandidatens umiddelbare udbytte af eksaminationerne. Et senere udbytte forventes at bestå i den eksterne brug af eksamensresultatet, dvs. i uddannelsessteders, myndigheders og ansættelsessteders sammenligning af forskellige kandidaters gennemsnit.

Gruppeeksamen[redigér | redigér wikikode]

Der er ofte mulighed for at aflægge eksamen gruppevis, sådan at flere kandidater overhøres samtidigt på grundlag af en fælles eksamensopgave, men det mest almindelige er stadig den individuelle eksamen, og i 2005 bestemte regeringen at gruppeeksamen skulle afskaffes i 2007 med undtagelse af særlige tilfælde, for eksempel eksamen i korsang[1].

Begrænsningen i gruppeeksamen blev især kritiseret af universitet med udpræget projektarbejde såsom Aalborg Universitet og RUC.[2] Også elevorganisationer modsatte sig ændringen f.eks. Danske Studerendes Fællesråd mente at afskaffelsen vil få alvorlige og ødelæggende konsekvenser for alt for mange uddannelser.[3]

Noter[redigér | redigér wikikode]