Eksistentiel terapi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Eksistentiel terapi og eksistentiel psykoterapi er en paraplybetegnelse for en række beslægtede tilgange til samtaleterapi, der alle har hovedfokus på menneskets eksistens.[1][2][3][4][5][6]

Udgangspunktet for den eksistentielle terapi er, at det er bedst at skabe forandringer ved at tage afsæt i klientens oplevelser.[5][4][2][7][8] I den eksistentielle terapi handler det således om, at klienterne får klarhed over, hvad det er for et liv, de lever, og hvordan de kan få bedre livskvalitet, opnå autonomi eller finde livsmening.[2][7][3] De forskellige tilgange til eksistentiel terapi er fælles om at opfatte klienternes lidelser som livsproblemer og ikke som sygelige tilstande.[5][9][2][8]

Anvendelsesområde og målgruppe[redigér | rediger kildetekst]

Anvendelsesområdet for eksistentiel psykoterapi er bredt og omfatter en række livsområder og udfordringer. Denne terapiform fokuserer på at hjælpe mennesker med at udforske og forstå grundlæggende eksistentielle forhold og udfordringer og blive autentiske eller finde meningsfuldhed i livet. Det er vigtigt at bemærke, at eksistentiel psykoterapi ikke kun er relevant for dem, der oplever alvorlige eksistentielle kriser. Det kan også være en gavnlig tilgang for dem, der ønsker at udforske og forbedre deres overordnede livskvalitet, personlige værdier og mål.

Den eksistentielle terapi er en af de centrale retninger inden for moderne psykoterapi.[2][10] Forskning viser, at der er videnskabelig evidens for effekten af eksistentiel terapi.[11] Retningen er blandt andet virksom ved krise, skilsmisse, selvværdsproblemer, identitetsproblemer, relationsproblemer, vrede, tab, skam, skyld, apati, misbrug og afhængighed, håndtering af sygdom og død, angst og depression.[12][13][14][15][16]

Eksistentiel terapi fokuserer på at skabe langtidsholdbar forandring.[5][1][7][17] I den eksistentielle terapi er klienten derfor ikke en passiv modtager af “værktøjer” eller “redskaber” til problemløsning, og terapien følger ikke et fastlagt program.[7] Terapien har i stedet fokus på at styrke klientens indsigt og opmærksomhed samt evner og valg, så klienten bedst muligt kan leve sit eget liv på en bæredygtig måde.[1][18][3]. Varigheden af ​​eksistentiel terapi er meget individuel og afhænger af faktorer som kompleksiteten af ​​klienternes problemer, deres terapeutiske mål og deres engagement i terapien. Eksistentiel terapi kan derfor både være kortvarig og langvarig.

Tilgangen er mest velegnet til klienter, som er i krise, befinder sig i livsovergange, ønsker at forstå dem selv og livet eller er åbne og søgende og leder efter meningsfuldhed eller autenticitet i deres tilværelse. Eksistentiel terapi kan være mindre velegnet til klienter, som hovedsageligt enten ønsker en meget struktureret metode eller tekniske redskaber til problemløsning.

Hovedtræk[redigér | rediger kildetekst]

Eksistentiel terapi fokuser på menneskets eksistens, hvilket vil sige menneskets liv og tilværelse.[1][5][18] [2][19] Den eksistentielle terapi anser det som sit mål at gøre klienten i stand til at finde retning eller mening med tilværelsen.[7][3] Eksistentiel terapi omfatter i den forbindelse flere forskellige tilgange, og der findes derfor ikke et bestemt autoritativt værk.[2][20][21][2]

Den eksistentielle terapi lægger vægt på at møde klienten som et helt menneske.[5][7] .[22].[23][24][25][26][27] [28]. Den eksistentielle terapi forstår derfor ikke klienternes problemer som psykiske forstyrrelser og sygdomme.[5][29][21] Terapeuten fungerer som en lærer eller vejleder, der derfor selv må have væsentlig livserfaring og have gennemgået eksistentiel egenterapi.[7][2] Udøvelse af eksistentiel psykoterapi kræver enten, at man har en formel uddannelse som eksistentiel terapeut eller som psykolog eller psykoterapeut, der ofte varer mindst fire år.[2]

Teoretisk grundlag[redigér | rediger kildetekst]

Den eksistentielle retning er kendetegnet ved at være psykoterapi, der benytter sig af eksistensterapeutiske tilgange.[2][3] Ifølge officielle verdensorganisation WCET, er eksistentiel terapi en fleksibel tilgang til rådgivning eller psykoterapi, der er fri for dogmer[30]. De terapeutiske tilgange har især tre inspirationskilder, der har forskellig vægt:

  1. Den vigtigste inspirationskilde er den eksistentielle filosofi,[5][31][32][33][21] der fandtes i Europa indtil 1960’erne. Inspirationen ses ikke mindst ved, at eksistensterapeuter lægger vægt på menneskets evne til at træffe valg og tage ansvar.[1][31][34].[35] Eksistentiel terapi er dog ikke blot anvendelse af filosofi, og professionel udøvelse forudsætter flerårig klinisk uddannelse og praksistræning i psykoterapi.[2]
  2. En anden vigtig inspirationskilde er fænomenologien,[36] der viser sig ved, at flere eksistentielle terapier betoner klientens oplevelser.[5] For enkelte tilgange spiller den senere eksistentielle fænomenologi også en rolle.[5][4]
  3. Især i USA er den eksistentielle psykologi en tredje vigtig inspirationskilde.[37] Det psykologiske perspektiv blev udviklet af Rollo May[23] og videreført af Irvin Yalom og viser sig ved, at de amerikanske tilgange er mere psykologisk orienterede end især de britiske tilgange.

Hovedtilgange[redigér | rediger kildetekst]

Eksistentiel terapi er ikke en metode på samme måde som andre psykoterapier, men snarere en tilgang eller en filosofi, der bygger på nogle praktiske principper. Den kan samtidig forstås som samlebetegnelse for en psykoterapeutisk retning, der rummer flere forskellige tilgange. Der findes i dag fem toneangivende tilgange til eksistentiel terapi, men mange eksistentielle terapeuter kombinerer dem eller udvikler deres egen personlige tilgang:[3][2][21][20]

Logoterapi[redigér | rediger kildetekst]

Logoterapi[38][3] er en tilgang til eksistentiel terapi, der blev grundlagt i 1920'erne og 1930’erne af den østrigske psykiater Viktor Frankl.[2][21][39] Hans metode betegnes også gerne som den tredje Wienerskole, efter psykoanalysen og Alfred Adlers individualterapi.[40] Mens psykoanalysen fokuserer på, at mennesket søger behovstilfredsstillelse og Alfred Adler fokuserer på, at mennesket søger at udleve sin magtvilje, hævder Frankl, at mennesket er drevet af en vilje til mening.[40] Hvorvidt mennesket har en mening med livet bliver derfor også afgørende for dets mentale og åndelige helbred.[41] Frankl fik mulighed for at teste og bekræfte sin tilgang, da han som jøde blev koncentrationslejrfange under Anden Verdenskrig. Her oplevede han, at de fanger, der kunne finde en mening med livet i lejren, havde større chancer for at overleve opholdet.[19] Logoterapien er blandt andet blevet videreudviklet af Joel Vos og Paul Wong, der har grundlagt Meaning-Centered Counselling Institute, Inc.[41][42]

Daseinsanalyse[redigér | rediger kildetekst]

Den schweiziske psykiater Ludwig Binswanger grundlagde i 1930'erne Daseinsanalysen, der blev en anden vigtig tilgang inden for den eksistentielle terapi[27][3][2].[43] Binswanger lagde vægt på, at terapeuten skulle indleve sig i klientens livsverden, der bestod af tre dimensioner, som var klientens egenverden (Eigenwelt), medverden (Mitwelt) og omverden (Umwelt). Terapien skulle forstås som et møde mellem to personer.[8] Daseinsanalysen er en dybdeterapi, der blandt andet blev videreført af den schweiziske psykiater Medard Boss,[21] som havde et årelangt samarbejde med Martin Heidegger, der er udgivet i bogform som Zollikon Seminarene. I dag er daseinsanalysen blandt andet repræsenteret af den schweiziske terapeut og filosof Alice Holzhey-Kunz.[8][2]

Eksistentiel-humanistisk psykoterapi[redigér | rediger kildetekst]

En anden vigtig tilgang er den eksistentiel-humanistiske tilgang, der blev grundlagt af den amerikanske psykolog Rollo May i 1950’erne[3][2][27].[21] Den amerikanske tilgang trækker både på inspiration fra den eksistentielle filosofi og fra psykoanalysen samt den humanistiske psykologi[44].[31] Mays mest kendte efterfølger er den eksistentiel-humanistiske psykiater og eksistensterapeut Irvin D. Yalom.[34] Han var professor ved Stanford University og har defineret eksistentiel terapi som en ”dynamisk terapimetode der fokuserer på problemer med rod i eksistensen”.[45] Yalom mener, at mennesket må konfrontere sig med eksistensens 4 grundvilkår, som er døden, friheden, isolationen og meningsløsheden.[46] Yalom var en af grundlæggerne af eksistentiel gruppeterapi.[20][47] Denne metodetilgang har fået en stor udbredelse i Danmark.

Eksistentiel psykiatri og eksistentiel psykoanalyse[redigér | rediger kildetekst]

Ronald D. Laing var en skotsk psykiater, der indarbejdede det eksistentielle perspektiv i psykiatrien[3][48].[43][49] Han var især optaget af arbejdet med skizofrene og andre psykotiske klienter og vendte sig imod datidens biologiske hospitalspsykiatri[21]. Laing mente, at skizofreni og andre lignende fænomener måtte forstås ud fra klienternes egne oplevelser og erfaringer.[48] Han udgav i 1960 sit hovedværk The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness (på dansk Det spaltede selv), der viste, at skizofreni, skizoid personlighed og lignende måtte forstås som meningsfulde reaktioner på overvældende angst.[50] Laing udviklede en særlig eksistentiel psykoanalyse, der er udpræget dybdeterapi, og kobler eksistentiel terapi med især moderne tilgange til psykoanalyse.

Britisk skole for eksistentiel terapi[redigér | rediger kildetekst]

Den britiske skole for eksistentiel terapi blev grundlagt i 1980'erne[2].[21] Tilgangen kaldes også gerne britisk eksistensanalyse.[21] Skolens grundlægger Emmy van Deurzen mener, at den eksistentielle terapis formål er at hjælpe klienten med at "se sine paradokser i øjnene" , "byde angsten velkommen" og "leve beslutsomt ud fra sit eget centrum".[51] Emmy van Deurzen udvider den schweiziske psykiater Ludwig Binswangers 3 eksistentielle dimensioner til 4, ved at tilføje en værdi- og ideologiorienteret dimension kaldet "Überwelt[52]": En spirituel eller åndelig dimension, der er "den enkeltes forbindelse med tilværelsens abstrakte og absolutte aspekt".[53] For Deurzen handler eksistentiel terapi om at finde frem til ”kunsten at leve”.[54] Den eksistentielle terapi kræver en meget stor ekspertise og livsindsigt hos terapeuten, der skal kende kunsten at leve. Terapien skal først og fremmest forstås som en undersøgelse, der gør klienten i stand til at leve et mere sandt og godt liv.[29] Andre vigtige britiske repræsentanter Simon du Plock, Digby Tantam, Darren Langdridge og Mick Cooper.[3]En anden kendt repræsentant er Ernesto Spinelli, der dog i højere grad er fænomenologisk end eksistentiel i sin tilgang.[5][55] Spinelli integrerer desuden socialkonstruktivistiske teorier i terapien, og hans praktiske metodetilgang er generelt meget psykologisk.[5]

Eksistentiel terapi i Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Eksistentiel terapi har generelt haft indflydelse på psykoterapiens udvikling i Danmark. I Danmark har eksistentiel terapi bidraget til at udvide det terapeutiske landskab ved at tilbyde en alternativ tilgang til mere konventionelle og medicinske terapiformer. I Danmark har den eksistentielle terapi været kendetegnet ved mangfoldighed, og der findes mange forskellige eksistensterapeuter, som enten er inspireret af internationale tilgange eller arbejder efter deres egen tilgang[56].

På den terapeutiske side har Anders Dræby spillet en rolle.[57][58] Han er doktor i eksistentiel terapi og har lavet forskning i terapi, som giver anledning til at forstå terapeuten som en “ledsager” og “oplyser”.[59] Han er elev af Emmy van Deurzen og har skrevet om, hvordan klienter får læring for livet i terapi, der ikke blot er behandling.[60][61]. Terapi handler også om at lære kunsten at leve, men hans tilgang er mere dybdegående og integrerende.[62][63] [64] At blive fri for lidelse kan indebære at gennemgå en transformation og blive sig selv[65] [66][67].

På den psykologiske side var danskeren Bo Jacobsen væsentlig.[68][69][70][71] Han var både psykolog og ph.d. og dr.phil. i sociologi og professor i samfundsforskning på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. Han udviklede en eksistentiel psykologi, der var baseret på kobling af flere andre europæiske og amerikanske teorier omkring menneskelivets psykologi.[72][73] [70] Bo Jacobsen skrev omkring flere eksistentielle temaer og desuden om humanistisk psykologi, og han lavede flere udgivelser omkring både forskning og videnskabsteori og sociologi[56].[74][75][76] Bo Jacobsen beskæftigede sig samtidig med uddannelse og undervisning, som han skrev og redigerede flere artikler og bøger omkring. Herunder skrev han flere tekster omkring en eksistentiel tilgang til undervisning af elever og voksne.[77][78][79]

Desuden skrev den danske psykolog Karsten Borg Hansen flere bøger og artikler omkring eksistentiel terapi og flere beslægtede emner som eksistentiel psykologi.[80][81][82] Herunder skrev han blandt andet en bog, der handler om forbindelsen mellem eksistentiel terapi og meditation.[80] Samtidig udgav han i 2009 en bog på Dansk Psykologisk Forlag om den ligeværdige relation, og han har også skrevet artikler og bøger omkring sundhed, kropslighed og den sproglige tanke i oldgræsk religion og filosofi.[81] Hansen er uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet og er privatpraktiserende psykolog.

Endvidere har psykologen Jørn Laursen skrevet og udgivet en bog om psykoterapi, der har et eksistentialistisk fundament. Laursen er uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet, og han praktiserer som psykolog. Den bog han har skrevet omhandler både individuel eksistentiel terapi og eksistentiel parterapi.[83][84] Laursen har også skrevet en bog om livskriser, der har en eksistentiel vinkel[85]. Jørn Laursen er desuden skønlitterær forfatter og har skrevet romanerne Carls odyssé, Pælebjerget, Høfde 42 og Algot og eftermælet. Både Emmy van Deurzen, Irvin Yalom, Viktor Frankl, Rollo May, Ernesto Spinelli, Mick Cooper og Martin Adams er desuden oversat til dansk.[3][86]

Der findes flere forskellige danske uddannelser på området, som enten er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening, Foreningen af Danske Psykoterapeuter (Fadp) eller Dansk Psykologforening. I dag er der af samme grund flere eksistentielle psykoterapeuter i hele Danmark. I nabolandet Sverige har eksistentiel terapi også været repræsenteret med bøger og uddannelser.[87][88][89]

Forskning[redigér | rediger kildetekst]

De senere år er der lavet en stigende mængde forskning i eksistentiel terapi[90][91][92]. Et amerikansk metastudie fra 2017 har blandt andet vist, at der overordnet er evidens for virkningen af oplevelsesorienterede terapier, hvoraf eksistentiel terapi udgør en.[93] Et britisk studie fra 2017 viste, at der er empirisk evidens for brugen af eksistentiel terapi i sundhedsvæsnet.[11] Et mellemøstligt studie fra 2017 viste, at der er empirisk evidens for effekten af eksistentiel gruppeterapi.[12] Andre studier bekræfter evidensen.[94] Et internationalt studie har vist, at udbyttet af eksistentiel terapi bedre kan forstås som læring for hele livet, der ændrer hele klientens måde at være på, end som snæver symptomreduktion.[61]

Kritik[redigér | rediger kildetekst]

Den eksistentielle tilgang er blevet kritiseret for at være ikke-teknisk. Der er dog blevet udarbejdet flere systematiske og færdighedsbaserede tilgange til eksistentiel terapi.[95][96][97] Samtidig viser forskning, at det er den ikke-tekniske tilgang, der muliggør dybdegående forandring for klienterne[60] Grunden til at eksistentiel terapi er ikke-teknisk er, at den er baseret på en bestræbelse på at kunne møde klienterne[86] i stedet for at fokusere på at lære dem redskaber.[98][99]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Dansksproget litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Amdisen, Paw, Jonas Holst og Jens Viggo Nielsen (2009): "At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning" - Aarhus Universitetsforlag, Århus
  • Cooper, Mick (2011): ”Eksistentielle terapier” – Dansk Psykologisk Forlag a/s
  • Deurzen, Emmy van & Martin Adams (2012): “Eksistentiel terapi - en introduktion” - Hans Reitzels Forlag
  • Deurzen, Emmy van (1999): ”Eksistentielle dimensioner i psykoterapi” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Deurzen-Smith, Emmy van (1995): ”Eksistentiel samtale og terapi” – Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Dræby, Anders & Emmy van Deurzen (2019). “Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Et sammenlignende forskningsstudie” - Tidsskrift for Psykoterapi, 2019/3, pp. 18-24
  • Dræby, Anders (2022): “Resonans i eksistentiel supervision - fornemmelsen for harmoni og disharmoni” - Tidsskrift for Psykoterapi, 2022/1, pp. 16-21
  • Dræby, Anders (2022): “Uskyldstabet som krise” - Tidsskrift for Psykoterapi, 2022/2, pp. 18-23
  • Draeby, Anders (2024): “Spirituelt misbrug” - Tidsskrift for Psykoterapi, 1
  • Frankl, Viktor E. (2000): "Psykologi og eksistens" - København, Gyldendal
  • Frederiksen, Lotte Lykke (2015): Helende historier. Frydenlund
  • Hansen, Karsten Borg (1998): “Eksistentiel terapi og meditation” - København, Klitrose
  • Hansen, Karsten Borg (1999): “Mennesket set indefra - om eksistentiel terapi, dens grundlag og praksis." Psykolog Nyt 1999 nr. 5.
  • Hansen, Karsten Borg (2009): “Den ligeværdige dialog” - DPF
  • Hartz, Emily (2022). Skam og kedsomhed: eksistentiel gruppeterapi med socialt isolerede plejehjemsbeboere. Psyke & Logos, 43(1), 191–213.
  • Houlberg, Charlotte Silas (2011): Eksistentiel psykoterapi og diagnoser. Stofbladet. Vinterudgivelse. 2011-2012.
  • Jacobsen, Bjarne (2015). Terapi og bedrag. I Sørensen & Keller (red.), Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi (s. 269-283). Aalborg Universitetsforlag.
  • Jacobsen, Bo (1997): “Eksistentiel psykologi og terapi”. I: Klassisk og moderne psykologisk teori. Karpatschof, B. & Katzenelson, B. (red.). Kbh.: Hans Reitzels Forlag
  • Jacobsen, Bo (2004): Den eksistentielle samtale. Klinisk sundhedspsykologi. Kbh.: Handelshøjskolens Forlag, s. 209-213 5 s
  • Jacobsen, Bo (2009): “Livets dilemmaer”. HRF
  • Kierkegaard, Søren (2004): ”Begrebet Angest” – Borgen, Holstebro
  • Laursen, Jørn (2010): ”Eksistentiel individuel- og parterapi” - Books on Demand GmbH forlag
  • Schibbye, A. L. L. (2010). Relationer: Et dialektisk perspektiv på eksistentiel og psykodynamisk psykoterapi. Akademisk forlag.
  • Spinelli, E. (1998): “ Terapi. Magt og mystifikation”. HRF
  • Spinelli, Ernesto (2008): “Eksistentiel psykoterapi i praksis” - Hans Reitzels Forlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2013). “Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri”. Slagmark, (68), 79-102.
  • Sørensen, Anders Dræby & Kurt Keller (2015): Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi. AAUF
  • Yalom, Irvin D. (2009): ”Terapiens essens” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Yalom, Irvin D. (1995/2006): "Eksistentiel psykoterapi" - Gyldendal Akademisk, KøbenhavN
  • Yalom, Irvin (2009): “Som at stirre på solen” - HRF
  • Yalom, Irvin (2018): “Bevægende møder” - Hans Reitzels Forlag

Engelsksproget litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Craig, Erik. "Existential psychotherapy, discipline and démarche." Existential therapy: Legacy, vibrancy and dialogue(2012): 7-19
  • Craig, Erik. "The lost language of being: Ontology's perilous destiny in existential psychotherapy." Philosophy, Psychiatry, & Psychology 22.2 (2015): 79-92.
  • Cooper, Mick. "Existential psychotherapy." Twenty-first century psychotherapies: Contemporary approaches to theory and practice (2008): 237-276.
  • Deurzen, Emmy (2001): “Existential Counselling & Psychotherapy in Practice”. - Sage, London
  • Deurzen, Emmy (ed.)(2019): "The Wiley World Handbook of Existential Therapy" - Wiley, New York
  • Jacobsen, Bo (1997): “Working with Existential Groups”. I: Case Studies in Existential Psychotherapy and Counselling. du Plock, S. (red.). New York: IEEE Computer Society Press
  • Jacobsen, Bo (2003): "Is gift-giving the core of existential therapy? A discussion with Irwin D. Yalom". Journal of the Society for Existential Analysis. 14, 2, s. 345-353 9 s.
  • Laing, Ronald D. (1960): "The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness". Harmondsworth: Penguin.
  • Mendelowitz, Ed, and Kirk Schneider. "Existential psychotherapy." Current psychotherapies (2008): 295-327.
  • Schneider, Kirk & Krug, O.T. (2010): “Existential-Humanistic Therapy” - Washington, DC: American Psychological Association Press
  • Spinelli, Ernesto. "The therapeutic relationship as viewed by existential psychotherapy: Re-embracing the world." Journal of Contemporary Psychotherapy 32.1 (2002): 111-118.
  • Spinelli, Ernesto. Practising existential psychotherapy: The relational world. Sage, 2007.
  • Sorensen, Anders Draeby & Rosemary Lodge & Emmy van Deurzen (2017). Comparison of Learning Outcomes in CBT and Existential Therapy. International Journal of Psychotherapy,Vol. 21. No 3
  • Sorensen, Anders Draeby, Rosemary Lodge & Emmy Van Deurzen (2018): “Exploring Learning Outcomes in Existential Therapy”. Existential Analysis, 29.1
  • Sorensen, Anders Draeby, Bo Jacobsen og Lennart Belfrage (2019): “The Development of Existential Therapy in Scandinavia”. I: The Wiley World Handbook of Existential Therapy. New York: Wiley
  • Yalom, Irvin D. (1970): “The Theory and Practice of Group Psychotherapy”. BB
  • Yalom, Irvin (2001): “The Gift of Therapy: An open letter to a new generation of therapists and their patients: Reflections on Being a Therapist”. - Piatku

Tysksproget litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Binswanger, Ludwig (1992-4): "Ausgewählte Werke in 4 Bänden" - Roland Asanger, Heidelberg
  • Jacobsen, Bo (1999): Die Begegnung mit dem Tod: Die Perspektive von Condraus Todesbegriff, verglichen mit dem von Irvin Yalom und Rollo May. Daseinsanalyse. 15, s. 17 131-147 17 s.

Svensksproget litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Stiwne, Dan (red.), (2009). Ompröva livet. Existentiell vägledning och terapi i ny tillämpning. Lund: Studentlitteratur.
  • Stiwne, Dan (red) (2017): “Existens och psykisk haelsa” - Stockholm, Studentlitteratur

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e Yalom, Irvin D. (1995/2006): "Eksistentiel psykoterapi" - Gyldendal Akademisk, KøbenhavN
  2. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r Deurzen, Emmy (ed.)(2019): "The Wiley World Handbook of Existential Therapy" - Wiley, New York
  3. ^ a b c d e f g h i j k l Mick Cooper: Eksistentielle terapier. Dansk psykologisk forlag, 2011
  4. ^ a b c Sørensen og Keller 2015
  5. ^ a b c d e f g h i j k l Spinelli, Ernesto (2008): “Eksistentiel psykoterapi i praksis” - Hans Reitzels Forlag
  6. ^ Keshen, Aaron. "A new look at existential psychotherapy." American Journal of Psychotherapy 60.3 (2006): 285-298.
  7. ^ a b c d e f g Deurzen & Adams 2011
  8. ^ a b c d Sørensen og Keller 2015
  9. ^ Deurzen, Emmy van & Martin Adams (2012): “Eksistentiel terapi - en introduktion” - Hans Reitzels Forlag
  10. ^ Langdridge: Understanding Counselling and Psychotherapy (Published in association with The Open University) 1st Edition, ISBN 978-1849204767, ISBN 1849204764
  11. ^ a b An Exploration Into Effectiveness of Existential–Phenomenological Therapy as a U.K. NHS Psychological Treatment Intervention. Linda Stephenson & Beverly Hale. Journal of Humanistic Psychology
  12. ^ a b The Effectiveness of Existential Group Therapy on Social and Emotional Adjustment in Women with Dependent Personality Disorder. International Journal of Existential Psychology & Psychotherapy, Volume 7, Issue 1, December 2017
  13. ^ Thompson, G. R. (2016). Meaning therapy for addictions: A case study. Journal of Humanistic Psychology, 56(5), 457–482. Doi:10.1177/0022167815585913
  14. ^ David Shumaker (2012): An Existential–Integrative Treatment of Anxious and Depressed Adolescents. Journal of Humanistic Psychology XX(X) 1–26
  15. ^ Farzan Kheirkhah, Athena Aghajani, and Mahbobeh Faramarzi (2015): The Effect of Existential Psychotherapy on Depression Disorder and Self-Creativity Using Perceptual-behavioral Flexibility. J. Appl. Environ. Biol. Sci., 5(12S)84-90, 20
  16. ^ Spinelli, E. Psychosis: New Existential, Systemic, and Cognitive-Behavioral Developments. Journal of Contemporary Psychotherapy 31, 61–67 (2001). https://doi.org/10.1023/A:1010283032539
  17. ^ Craig, Erik. "A brief overview of existential depth psychotherapy." The humanistic psychologist 36.3-4 (2008): 211-226.
  18. ^ a b Deurzen 1999
  19. ^ a b Sørensen 2016
  20. ^ a b c Deurzen 2019
  21. ^ a b c d e f g h i j Sørensen 2009
  22. ^ Deurzen, Emmy van & Martin Adams (2012): “Eksistentiel terapi - en introduktion” - Hans Reitzels Forlag
  23. ^ a b May, Rollo (1958). Eksistentiel psykologi. København: Gyldendal
  24. ^ Boss, M. (1975). “Grundriss der Medizin und der Psychologie. Ansätze zu einer phänomenolgischen Psychologie, Patologie, Terapie und zu einer Daseinsgemässen Präventivmedizin in der moderne Industrie-Gesellschaft”. Huber, Bern, Stuttgart.
  25. ^ Binswanger, Ludwig (1975). “Being-In-The-World: Selected Papers of Ludwig Binswanger”. Souvenir Press.
  26. ^ Boss, Medard (1979). Existential Foundations of Medicine and Psychology, Jason Aronson, New York, London
  27. ^ a b c Sørensen & Keller 2015
  28. ^ Laing 2001
  29. ^ a b Deurzen og Adams 2012
  30. ^ (Deurzen 2019, p. 2-3)
  31. ^ a b c "Visning af: Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri". Arkiveret fra originalen 24. august 2019. Hentet 30. januar 2020.
  32. ^ "PDF visning af filen Gudløs eksistensfilosofi". Arkiveret fra originalen 1. september 2019. Hentet 30. januar 2020.
  33. ^ Camus 2014 Sisyfos myten. Gyldendal
  34. ^ a b Sørensen (2009)
  35. ^ Jean-Paul Sartre (2014): Eksistentialisme er en humanisme. HRF
  36. ^ Edmund Husserl (2019): “Fænomenologi”. Forlaget Mindspace
  37. ^ Bo Jacobsen 1998 Eksistensens psykologi. Hans Reitzel Forlag
  38. ^ Frankl 2001
  39. ^ Viktor Frankl (2000). Psykologi og eksistens. Gyldendal
  40. ^ a b https://baggrund.com/2016/02/05/finde-mening-den-nogne-eksistens/ Arkiveret 26. juli 2019 hos Wayback Machine
  41. ^ a b "At finde mening i den nøgne eksistens — Baggrund". Arkiveret fra originalen 26. juli 2019. Hentet 30. december 2019.
  42. ^ "Meaning Therapy | Meaning-Centered Counselling Institute Inc". Arkiveret fra originalen 4. december 2019. Hentet 30. december 2019.
  43. ^ a b Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen (2009). At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  44. ^ Schneider & Krug 2010
  45. ^ Irvin Yalom, 1995
  46. ^ Irvin Yalom 1995
  47. ^ Deurzen
  48. ^ a b "Hvis det normale var en diagnose — Baggrund". Arkiveret fra originalen 25. juli 2019. Hentet 30. december 2019.
  49. ^ https://baggrund.com/2015/08/30/hvis-det-normale-var-en-diagnose/ Arkiveret 25. juli 2019 hos Wayback Machine
  50. ^ Laing, R.D. (1960) The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness. Harmondsworth: Penguin.
  51. ^ Deurzen-Smith, Emmy van (1995): "Eksistentiel samtale og terapi" - Hans Reitzels Forlag A/S, København (s. 240)
  52. ^ Deurzen 2002
  53. ^ Deurzen-Smith, Emmy van (1995): "Eksistentiel samtale og terapi" - Hans Reitzels Forlag A/S, København (s. 134)
  54. ^ Emme Van Deurzen, 1985
  55. ^ “Filosofisk helbredelse”. Statsbiblioteket 2016
  56. ^ a b Sorensen, Jacobsen og Belfrage: The Development of Existential Therapy in Scandinavia. In The Wiley World Handbook of Existential Therapy. New York: Wiley, 2019
  57. ^ "Anders Draeby Soerensen – Existential Psychotherapist and Writer – The People of Integrity Project". Arkiveret fra originalen 29. januar 2020. Hentet 29. januar 2020.
  58. ^ "INTERVIEW MED ANDERS DRAEBY, filosof, lektor og eksistensterapeut - Af FLEMMING RAVN - TIDSSKRIFTET EPSILON - Tidsskrift for samfundsdebat, eksistens, eksistenstaenkning, filo..." Arkiveret fra originalen 7. december 2019. Hentet 29. januar 2020.
  59. ^ Deurzen & Dræby 2019
  60. ^ a b Soerensen, Lodge & Deurzen 2018
  61. ^ a b Sorensen, Lodge & Deurzen 2017
  62. ^ Dræby 2024
  63. ^ Draeby 2022
  64. ^ Dræby 2022
  65. ^ "Filosof: Først når man forholder sig til døden, begynder man at være til stede i livet - Kristeligt Dagblad". Arkiveret fra originalen 28. november 2019. Hentet 29. januar 2020.
  66. ^ Sørensen 2015
  67. ^ Sørensen (2014)
  68. ^ Jacobsen, Bo (2013). Eksistentiel psykologi og terapi. In: B. Karpatschof og B. Katzenelson (red.) Klassisk og moderne psykologisk teori. København: Hans Reitzels Forlag
  69. ^ Jacobsen 1997
  70. ^ a b Jacobsen 2009
  71. ^ Jacobsen, Bo (2007): Fænomenologisk psykologi - den psykologiske tradition. I: Klassisk og moderne psykologisk teori. Hans Reitzels Forlag
  72. ^ Bo Jacobsen 1998 Eksistensens psykologi. Hans Reitzels Forlag
  73. ^ Jacobsen, Bo (2009). Livets dilemmaer. En bog om eksistentiel psykologi. København: Hans Reitzels Forlag.
  74. ^ Bo Jacobsen 1990: “Universitetsforsker i Danmark”. Nyt fra samfundvidenskaberne
  75. ^ Bo Jacobsen 2001 Hvad er god forskning? Hans Reitzels Forlag
  76. ^ Jacobsen, Bo og Klaus Pedersen (2013). Humanistiske og eksistentielle terapier. I: Møhl, Bo og Morten Kjølbye (red.): Psykoterapiens ABC. København: Psykiatrifondens Forlag. 97-110
  77. ^ Bo Jacobsen 1991 “Studier i dansk voksenundervisning og folkeoplysning. Socio-psykologiske analyser”. Akademisk Forlag
  78. ^ Bo Jacobsen 1981: “De højere uddannelser mellem teknologi og humanisme”. Rhodos
  79. ^ Bo Jacobsen (2002): “Mød eleven”. Hans Reitzels Forlag
  80. ^ a b Hansen, Karsten Borg (1998). Eksistentiel terapi og meditation. København: Klitrose
  81. ^ a b Hansen, Karsten Borg (2009). Den ligeværdige dialog. Psykoterapi på et eksistensfilosofisk grundlag. København: Dansk Psykologisk Forlag
  82. ^ Borg Hansen: Eksistentiel terapi - krop og følelse I - III. Psykologisk Set 2002 nr. 45-47.
  83. ^ Se fx Jørn Laursen (2010): ”Eksistentiel individuel- og parterapi” - Books on Demand GmbH forlag
  84. ^ Laursen 2010
  85. ^ Jørn Laursen (2009): Eksistentielle livskriser. BoD
  86. ^ a b Deurzen & Adams 2012
  87. ^ Stiwne, Dan (red) (2017). Existens och psykisk halsa. Stockholm: Studentlitteraturå
  88. ^ "Existentiell psykoterapi – ett alternativ i vår tid | Sept.nu". Arkiveret fra originalen 7. november 2019. Hentet 7. november 2019.
  89. ^ Bara detta liv! (Natur & Kultur, 2008); Ompröva livet? (Studentlitteratur, 2009)
  90. ^ Tan, Siang-Yang, and Timothy K. Wong. "Existential therapy: empirical evidence and clinical applications from a Christian perspective." Journal of Psychology and Christianity, vol. 31, no. 3, fall 2012, pp. 272+
  91. ^ Feizi M, Kamali Z, Gholami M, Abadi BAGH, Moeini S. The effectiveness of existential psychotherapy on attitude to life and self-flourishing of educated women homemakers. J Educ Health Promot. 2019 Nov 29;8:237
  92. ^ Heidenreich T, Noyon A, Worrell M, Menzies R. Existential Approaches and Cognitive Behavior Therapy: Challenges and Potential. Int J Cogn Ther. 2021;14(1):209-234
  93. ^ Mullings, B. (2017). A literature review of the evidence for the effectiveness of experiential psychotherapies. Melbourne: PACFA
  94. ^ Tan, S.-Y., & Wong, T. K. (2012). Existential therapy: Empirical evidence and clinical applications from a Christian perspective. Journal of Psychology and Christianity, 31(3), 272-277.
  95. ^ Deurzen, Emmy van & Martin Adams (2012): “Eksistentiel terapi - en introduktion” - Hans Reitzels
  96. ^ Spinelli, Ernesto (2008): “Eksistentiel psykoterapi i praksis”. Hans Reitzels Forlag
  97. ^ Yalom, Irvin D. (2009): ”Terapiens essens” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  98. ^ .https://counsellingtutor.com/counselling-approaches/existential-therapy/
  99. ^ Deurzen 2004