Ekspropriation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. maj 2014, 10:46 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Ekspropriation er statens overtagelse af privat ejendom ved magt, altså mod ejerens vilje. F.eks. kan staten ønske at føre en motorvej eller en motortrafikvej igennem et område. I Danmark er ejendomsretten beskyttet over for det offentlige ved bestemmelser i Grundlovens § 73.

Loven kræver følgende betingelser opfyldt, før samfundet kan forlange ejendom afstået:

  • Afståelsen skal ske mod fuld erstatning
  • Afståelsen skal ske af hensyn til almenvellet
  • Indgrebet skal være hjemlet ved lov

Yderligere kan en ekspropriationslov ikke stadfæstes, hvis mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer modsætter sig det. I så fald må loven vedtages igen efter førstkommende valg til tinget, før den kan træde i kraft.

Hvis en borger mener, at en lov – eller oftest en myndigheds afgørelse efter en lov – krænker ejendomsretten, kan spørgsmålet indbringes for domstolene. Derudover indeholder en del love særlige regler om klageadgang ved ekspropriation af arealer eller rettigheder.

Eksterne henvisninger