Elallergi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Elallergi (også kaldet eloverfølsomhed og elektro hyper sensitivitet, forkortet EHS) er termer som beskriver en række allergilignendesymptomer, der angiveligt skyldes en overfølsomhed over for elektromagnetisme. Elallergi er ikke enerkendt som en fysisk lidelse, hverken i Danmarkeller af WHO[1][2]. Folk, som lider af EHS, er særligt overfølsomme over for elektromagnetisme, dvs. de kan blive dårlige af at opholde sig i nærheden af mobiltelefonerhøjspændingsledninger, større elektroniske apparater mm. Symptomerne omfatter søvnforstyrrelser, hovedpine, almen træthed, koncentrationsbesvær, svimmelhed, irriteret hud samt takykardi. Man er endnu usikker på, hvad der inde i kroppen får folk til at lide af disse symptomer, men måske noget, der får celler i kroppen til at reagere på elektromagnetisme, som visse trækfugles"indbyggede kompas". Elallergi kan medføre problemer med at finde arbejde, da der på de fleste arbejdspladser i dag er meget elektronisk udstyr.

Forskning[redigér | redigér wikikode]

Eloverfølsomhed kan ikke påvises i videnskabelige forsøg trods omfattende forskning. Eloverfølsomme patienter, som i dobbeltblinde forsøg har troet de blev udsat for mobiltelefonsignaler, har angivet at de fik kraftig hovedpine selvom der ikke på det tidspunkt var signaler, hvilket tyder på at symptomerne ikke forårsages af elektromagnetiske felter men i stedet af psykologiske årsager, en såkaldt noceboeffekt. En stor videnskabelig rapport fra 2005 vurderede 31 forsøg med 725 participanter der selv mente de led af EHS. Konklusionen på rapporten er, at det ikke er muligt at påvise en sammenhæng mellem symptomerne og elektromagnetisk stråling, dog fastslåes det at symptomerne er ægte og kan have en alvorlig påvirkning på personens helbred.[3]På baggrund af denne rapport har WHO konkluderet:

"EHS er kendetegnet ved en række ikke-specifikke symptomer, der er forskellige fra individ til individ. Symptomerne er sikkert reelle og kan variere meget i deres sværhedsgrad. Uanset årsagen, kan EHS være et invaliderende problem for det påvirkede individ. EHS har ingen klare diagnostiske kriterier, og der er ikke noget videnskabeligt grundlag for at linke EHS symptomer til EMFeksponering. Endvidere er EHS ikke en medicinsk diagnose." [2]

Forekomst[redigér | redigér wikikode]

Forekomsten af EHS er blevet anslået som værende mellem nogle få tilfælde per million til 5% af befolkningen, afhængigt af placeringen og definition af tilstanden.

I 2002 fandt en spørgeskemaundersøgelse af 2.072 mennesker i Californien, at forekomsten af selvrapporteret EHS i gruppen var 3%, hvor EHS er defineret som "at være allergisk eller meget følsom for at komme i nærheden af elektriske apparater, computere eller elledninger ".[4]

En lignende spørgeskemaundersøgelse fra samme år i Stockholm, fandt en prævalens på 1,5% af selvrapporteret Elallergi i prøven, med elektromagnetisk overfølsomhed er defineret som "overfølsomhed eller allergi over for elektriske eller magnetiske felter".[5]

En undersøgelse i Schweiz i 2004 fandt en prævalens på 5% i en gruppe på 2.048.[6]

En engelsk undersøgelse fre 2007, rettet mod en tilfældigt udvalgt gruppe på 20.000 personer fandt en prævalens på 4%.[7]

En gruppe forskere har forsøgt også at estimere antallet af personer, der fremsætter "subjektive symptomer" på EHS for Europa-Kommissionen.[8] De konkluderede, at "forskellene i forekomsten var delvist grundet forskellene af tilgængelig information og medieopmærksomhed omkring elektromagnetisk overfølsomhed, i forskellige lande." De samme synspunkter er blevet udtrykt af andre kommentatorer.[9]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. EHS Foreningen, for elektro hyper sensitive. http://www.ehsf.dk/hvad-er-ehs.htm
  2. 2,0 2,1 Electromagnetic fields and public health; Electromagnetic hypersensitivity; December 2005. http://www.who.int/peh-emf/publications/facts/fs296/en/
  3. G. JAMES RUBIN, PHD, JAYATI DAS MUNSHI, MBBS, AND SIMON WESSELY, MD; Electromagnetic Hypersensitivity: A Systematic Review of Provocation Studies; http://www.simonwessely.com/Downloads/Publications/Other_p/103.pdf
  4. Levallois, P; R Neutra; G Lee; L Hristova (August 2002). "Study of self-reported hypersensitivity to electromagnetic fields in California". Environ Health Perspect 110 (Suppl 4): 619–23. doi:10.1289/ehp.02110s4619. PMC 1241215. PMID 12194896
  5. Hillert, L; N Berglind; BB Arnetz; T Bellander (February 2002). "Prevalence of self-reported hypersensitivity to electric or magnetic fields in a population-based questionnaire survey". Scand J Work Environ Health 28 (1): 33–41. doi:10.5271/sjweh.644. PMID 11871850.
  6. Schreier N, Huss A, Röösli M (2006). "The prevalence of symptoms attributed to electromagnetic field exposure: a cross-sectional representative survey in Switzerland". Soz Praventivmed 51 (4): 202–9. doi:10.1007/s00038-006-5061-2. PMID 17193782.
  7. Eltiti S, Wallace D, Zougkou K, et al. (February 2007). "Development and evaluation of the electromagnetic hypersensitivity questionnaire". Bioelectromagnetics 28 (2): 137–51. doi:10.1002/bem.20279. PMID 17013888.
  8. Bergqvist, U; E Vogel, L Aringer, J Cunningham, F Gobba, N Leitgeb, L Miro, G Neubauer, I Ruppe, P Vecchia and C Wadman (1997). "Possible health implications of subjective symptoms and electromagnetic fields. A report prepared by a European group of experts for the European Commission, DG V". Arbete och Halsa 19.
  9. "Definition, epidemiology and management of electrical sensitivity", Irvine, N, Report for the Radiation Protection Division of the UK Health Protection Agency, HPA-RPD-010, 2005

Eksterne kilder [redigér | redigér wikikode]