Elbtolden
Elbtolden var en afgift, en strømtold, som den foretagsomme danske konge Christian 4. for at skaffe sig ekstra indkomster til sin deltagelse i trediveårskrigen lod indføre i 1630 for sejlads på Elben[1]. Christian 4. var herre i Holsten og havde i 1617 oprettet en ny fæstningsby, Glückstadt, ved Elbens nordlige bred mellem Hamborg og Elbens udmunding i Vesterhavet, og det var i Glückstadt, at tolden skulle erlægges.
Tolden blev aldrig accepteret af indbyggerne i Hamburg og lod sig kun indkræve i perioder, hvor kongens stilling var stærk. Også nederlændingene var modstandere af tolden og ønskede den afskaffet[2]. Derimod lykkedes det Christian 4. at få den tyske kejsers accept af hans ret til at opkræve strømtold.
Elbtolden kunne være blevet en ligeså stor eller større indtægtskilde for kongen som Øresundstolden, idet antallet af skibe, der passerede Glückstadt var langt større end antallet af skibe, der passerede Kronborg (i 1638 således 8.422 passager mod 3.347 passager i Øresund). En stor del af fartøjerne på Elben var dog pramme og lignende[1]
Om Elbtoldens størrelse vidner indførsler i Christian 4. skrivekalender for 1639, ifølge hvilken han havde modtaget i alt 31.426 daler[3].
Litteratur [redigér]
- Ole Mortensøn: Renæssancens fartøjer – sejlads og søfart i Danmark 1550-1650; Langelands Museum 1995; ISBN 87-88509-14-1
