Elektra (Euripides)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Elektra
Statue af Euripides
Statue af Euripides
Originaltitel '
Dansk titel Elektra
Genre drama
Oprindelig instrueret af
Manuskript af Euripides
Musik af {{{musik}}}
Premieredato og år ca. 410 f.kr.
Premiereteater
Land Grækenland
Priser
Sprog Græsk
Blu-ray
Elektra og Hermes foran Agamemnons grav af Choephoroi Painter

Euripides Elektra er en græsk tragedie, skrevet af Euripides og blev sandsynligvis skrevet i midten 410'erne f.Kr., sandsynligvis efter 413 f.Kr.. Det er uklart, om stykket først blev produceret før eller efter Sofokles version af Elektra-historien.



Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Da den græske hærfører, Agamemnon, der er konge i Mykene, vender hjem fra den trojanske krig, tror han, at han skal hjem og hædres, og at hans kone Klytaimnestra har ventet trofast på ham. Men sagen er en helt anden. Klytaimnestra har fundet en elsker, Aigisthos, og sammen har de planlagt mordet på Agamemnon. Klytaimnestra lokker Agamemnon i en fælde, mens han i bad dræbes han af Aigisthos og Klytaimnestra med en økse (eller et sværd) Aigisthos sidder nu på tronen. Aga og Kly’s søn Orestes bringes af en trofast slave bort til kong Strofios af Fokis, men Elektra bliver ladt tilbage. I hele sin ulykkelige barndom venter Elektra på, at Orestes skal komme og hævne deres faders død. Sammen med sin ven Pylades, søn af kong Strofios, drager Orestes til Mykene for at dræbe Klytaimestra og Aigithos. Af frygt for at Elektra skal blive gravid med en mand af ædel byrd, der kan vække Agamemnons blod til live, bliver hun gift med en bonde og må leve på landet i helt andre omgivelser hun er opvokset i.





Plot[redigér | redigér wikikode]

Euripes’ tragedie Elektra, handler om Agamemnons datter, Elektra, som er gift med en bonde, da Elektras mors mand Aigisthos er bange for, at et barn af ædel rang blandet med Agamemnons blod vil hævne mordet på Agamemnon. Elektra bor på landet sammen med sin mand, der er fattig bonde. En dag møder hun sin broder Orestes, som blev jaget fra hjemmet, da hun var barn. Først genkender de ikke hinanden, men da det går op for Orestes, at Elektra også vil hævne mordet på deres far, planlægger de mordet. Orestes slår moderens mand ihjel og de slår sammen moderen ihjel. Slutteligt kommer Dioskurerne og siger at Elektra skal giftes med Orestes’ tro følgesvend Pylades og Orestes skal gå i eksil, tage til Athen og blive dømt ved Areopagosdomstolen. Her vil han blive frikendt med lige antal stemmer, fordi Apollon stod bag drabet. De frygtelige Erinyer (hævngudinder) forsvinder så, og bliver til Eumeniderne. Orestes skal drage ud og grundlægge en by og han vil få et liv i lykke herefter. Orestes og Elektra tager tårevædet afsked med hinanden.

Personer[redigér | redigér wikikode]

  • Elektra:
- Datter af kong Agamemnon og Klytaimnestra, søster til Orestes
- Gift med bonden
- Kort klippet hår, pjaltet tøj, har muligvis sår og rifter efter, at hun har revet sig på halsen og slået sig selv hårdt i hovedet for at sørge over sin far
- Selvmedlidende = eleos
- Hun klager over, at skulle bære vand og lave mad, når hun nu er en prinsesse der er lovet meget mere
- Hun virker hævngerrig hen imod aggressiv til sidst i dramaet, da de når til drabet på Klytaimnestra
- Hun er bange for at de skal gå hende skidt, som det gik Aigisthos (han hånede Agamemnons grav)
- At lide af Elektra-symdromet betyder, at man har seksuel tiltrækning til sin far
  • Orestes
- Søn af kong Agamemnon og Klytaimnestra, bror Til Elektra
- Blev ført ud fra borgen af en slave, for at redde hans liv, og lige siden har han levet i landflygtighed
- I starten når vi møder ham, fortæller han, at det ikke er muligt at se om en mand er brav og hæderlig på hans ydre, men det er det indre der viser hvilken type menneske man er. Han taler om dyd og menneskelig karakter. Mener mennesker bærer masker
- Vælger hellere den jævne mand
- Hæderlig, ærlig
- Hævngerrig og rationerende efter drabet af sin mor
- Antihelt
  • Klytaimnestra
- Gift med kong Agamemnon, nu gift med Aigisthos
- Hjalp sin nye mand med at slå Agamemnon ihjel
- Først fremstiles hun ond og kold. En mor der vælger sin mand frem for sine børn
- I slutningen bliver hun mere menneskeliggjort, da det kommer frem, at Agamemnon lå i med flere forskellige kvinder, bliver hendes handlinger mere legitime. Agamemnon ofrede deres datter Iphigeneia til Artemis, hvilket hun aldrig tilgav ham for.
  • Aigisthos
- Fremstår usympatisk i starten, viser sig som en ”sølle” mand, er bange for hævnen, gæstfri til sidst
- Eks. Han byder Orestes og Pylades indenfor, i den tro de er Thessalere på rejse til Alfeios’ bred.
- Håner Agamemnons grav
- Aigisthos var en smuk mand af ydre, men hans indre var uden skamfølelse og umandigt
  • Bonde:
- Hæderlig
- Fattig mand der har fået tildelt Elektra til hustru
- God
  • Pylades
- trofast ven til Orestes
- Siger ikke noget i stykket
  • Slave
- Tidligere på borgen med Agamemnon. Det var ham der smuglede Orestes ud, så han overlevede
- Opfører sig som om Elektra, Orestes og ham er ligeværdige
- Overtaler/stiller spørgsmål til hvordan og hvorledes, mordet på Aigisthos. Det er også ham der opdager at det rent faktisk er Orestes der er hjemme ved Elektra, ved at genkende et ar Orestes fik da han var lille
- Trofast overfor sin forhenværende hersker
- Eftertænksom
- Han spørger hvad gavn Elektra har af det til drabet på sin mor
  • Dioskurerne
- Halvguder, der vandrer rundt på jorden og dømmer folks gerninger
- Kastor og Pollux, sønner af Zeus
- Nu ophøjet til guder og vejvisere for folk i havsnød
  • Kor
- 15 unge piger fra Argos (Argos: rimeligvis landskabet Argolis, tragediedigterne bruger ordet Argos = Mykene)
- Nogle gange bliver koret brugt til at give et alvidende indblik og andre gange som en direkte enkel person

Temaer og vigtige ting i Elektra[redigér | redigér wikikode]

- Hvad angår bondens betydning i Elektra: Den menige mand har også noget at skulle sige/have sagt. Fællesnævner for Aristoteles og den jævne mand er: DEN SUNDE FORNUFT! Indenfor områder som f.eks. etiske spørgsmål/etik. VOX POPULI = folkets røst.
- Demokratiet i Athen blev indført fra 507 f.kr, og da Elektra er skrevet i år 413 f.kr, skildres bonden som også værende af betydning, den mest hæderlige, folket har lov til at tale. YTRINGSFRIHED: bonden og slaven har lov til at ytre sig!
- Mord, øje for øje, tand for tand, blodhævn (kan de retfærdiggøre mordet på Klytaimnestra?) – De stærke kvinder. Elektra er drivkraften bag mordet på Klytaimnestra, selvom det er Orestes, der bringer mordet på bane. Klytaimnestra skiller sig af med sin ægtemand. Handlekraftig!
- Penge er en dårlig målestok, en fattig mand kan være et bedre menneske end en rig mand. Status er ikke afgørende for en mands hæderlighed, gode egenskaber.
- Der bliver om på de gode og de onde. Skiftende sympati. Eks. Klytaimnestras forsvar. Hun opnår vores sympati, da Agamemnon ofrede sin datter under falske forudsætninger, han havde sagt hun skulle giftes med Akilleus, men hun blev i stedet ofret for god vind på sørejsen til Troja. Tager Kassandra med hjem og sidestiller hende med Klytaimestra. Lige for lige. Agamemnon får hvad han fortjener, idet han har krænket hende og dræbt deres datter. Ligeret for kvinder såvel som mænd, men kvinderne skal dog bøje sig for manden, jf. Elektras samtale med Klytaimnestra.
- Der bliver stillet spørgsmål ved gudernes dømmekraft. Dioskurerne siger at Apollons råd var uklogt. Modermord kan ikke retfærdiggøres, men det er Apollons skyld.
- Agamemnon begår hybris ved at tage Kassandra med hjem – Aigisthos begår (hybris), da han slår Agamemnon ihjel og overtager tronen, og håner hans grav!! Nemesis kommer efter dem!!
- Dike (Retfærdigheden) vil altid ramme skurken, selvom det i begyndelsen går godt med forbrydelserne – med ondt skal ondt lønnes – Klytaimnestras straf var retfærdig, men modermord er uacceptabelt – Guderne har ondt af menneskenes lidelser og de hjælper kun retfærdige mennesker.