Elektrisk konduktans

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Elektrisk ledningsevne.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Elektrisk konduktans () er en egenskab for en elektrisk leder, som udtrykker dens evne til at lede elektrisk strøm.

Den elektriske konduktans er det reciprokke af den mere velkendte resistans . Det vil sige, at konduktansen er givet ved:

Størrelsen af den elektriske konduktans måles derfor i den afledte SI-enhed siemens , der er den reciprokke af enheden for modstand ohm . kan også skrives som . I USA bruges også navnet mho - ohm skrevet bagfra - men dette er ikke en tilladt skrivemåde efter SI. Der er også set anvendt symbolet ℧ for elektriske konduktans, men dette er heller ikke en tilladt skrivemåde efter SI.[1]

Alle ledere undtagen superledere forårsager et vist tab af elektrisk energi i form af varmeudvikling, når man sender en strøm igennem dem. Den elektriske konduktans måles ved jævnstrøm.

Eksempel[redigér | rediger kildetekst]

Ohms lov er normalt givet ved

hvor er den elektriske spænding, og er strømstyrken. Når konduktans anvendes bliver loven i stedet:

Har en elektrisk leder for eksempel en ledningsevne på 2 og en strøm med strømstyrken 4 , vil spændingen over lederen være:

hvor strømstyrken her er målt i ampere, og spændingen er målt i volt.

Relation til resistiviteten[redigér | rediger kildetekst]

Konduktansen afhænger af tre ting:

  • Lederens længde - jo længere leder, desto mindre konduktans.
  • Lederens tværsnitsareal - jo større areal, desto større konduktans.
  • En materialeegenskab, kaldet resistiviteten - (Multiplikativ inverse af specifik ledningsevne), for det stof lederen er lavet af.

Dette kan skrives som:

Konduktansen kan altså forbedres ved enten at ændre materialet eller ved at ændre på lederens dimensioner.

Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]