Elektrisk konduktans

For alternative betydninger, se Elektrisk ledningsevne.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Elektrisk konduktans ( $G$ ) er en egenskab for en elektrisk leder, som udtrykker dens evne til at lede elektrisk strøm.

Den elektriske konduktans er det reciprokke af den mere velkendte resistans $R$ . Det vil sige, at konduktansen er givet ved:

G={\frac {1}{R}}

Størrelsen af den elektriske konduktans måles derfor i den afledte SI-enhed siemens ${\text{S}}$ , der er den reciprokke af enheden for modstand ohm ${\text{Ω}}$ . ${\text{S}}$ kan også skrives som ${\text{Ω}}^{-1}$ . I USA bruges også navnet mho - ohm skrevet bagfra - men dette er ikke en tilladt skrivemåde efter SI. Der er også set anvendt symbolet ℧ for elektriske konduktans, men dette er heller ikke en tilladt skrivemåde efter SI.^[1]

Alle ledere undtagen superledere forårsager et vist tab af elektrisk energi i form af varmeudvikling, når man sender en strøm igennem dem. Den elektriske konduktans måles ved jævnstrøm.

Eksempel[redigér | rediger kildetekst]

Ohms lov er normalt givet ved

U=RI

hvor $U$ er den elektriske spænding, og $I$ er strømstyrken. Når konduktans anvendes bliver loven i stedet:

U={\frac {I}{G}}

Har en elektrisk leder for eksempel en ledningsevne på 2 ${\text{S}}$ og en strøm med strømstyrken 4 ${\text{A}}$ , vil spændingen over lederen være:

U={\frac {4{\text{ A }}}{2{\text{ S }}}}=2{\text{ V}}

hvor strømstyrken her er målt i ampere, og spændingen er målt i volt.

Relation til resistiviteten[redigér | rediger kildetekst]

Konduktansen afhænger af tre ting:

Lederens længde $l$ - jo længere leder, desto mindre konduktans.
Lederens tværsnitsareal $A$ - jo større areal, desto større konduktans.
En materialeegenskab, kaldet resistiviteten $\sigma$ - (Multiplikativ inverse af specifik ledningsevne), for det stof lederen er lavet af.