Elektrode

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En teslaspoleelektrode.
En lynafleder er også en elektrode. Lynaflederen fortsætter nedad højre side af tårnet.

En elektrode er en tilledning, som anvendes til at lave en elektrisk forbindelse til en ikke-metallisk del af et elektrisk kredsløb som f.eks. en halvleder, elektrolyt, gas (inkl. luft) eller vakuum.

Ordet blev skabt/opfundet af videnskabsmanden Michael Faraday og er dannet fra det græske ord elektron (betyder rav, hvorfra også ordet elektricitet er afledt) og hodos, en vej. [1]

Elektrolyse[redigér | redigér wikikode]

Den elektrode der er koblet til den negative pol kaldes katoden - og den elektrode der er koblet til den positive pol kaldes anoden. Oxidation sker ved anoden og reduktion sker ved katoden.

Elektrodeeksempler[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Michael Faraday, "Webarchive backup: On Electrical Decomposition", Philosophical Transactions of the Royal Society, 1834 (i hvilken Faraday opfinder/skaber ordene elektrode, anode, katode, anion, kation, elektrolyt, elektrolyse).

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]