Elektrode
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En elektrode er en elektrisk leder, som anvendes til at lave en elektrisk forbindelse til en ikke-metallisk del af et elektrisk kredsløb som f.eks. en halvleder, elektrolyt, gas (inkl. luft) eller vakuum.
Ordet blev skabt/opfundet af videnskabsmanden Michael Faraday fra det græske ord elektron (betyder rav, hvorfra også ordet elektricitet er afledt) og hodos, en vej. [1]
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Elektrolyse
Den elektrode der koblet til den negative pol kaldes katoden, den elektrode der er koblet til den positive pol kaldes anoden. Oxidation sker ved anoden og reduktion sker ved katoden.
[redigér] Elektrodeeksempler
[redigér] Kilder/referencer
- ↑ Michael Faraday, "Webarchive backup: On Electrical Decomposition", Philosophical Transactions of the Royal Society, 1834 (i hvilken Faraday opfinder/skaber ordene elektrode, anode, katode, anion, kation, elektrolyt, elektrolyse).
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Elektrode
