Elevråd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Elevråd er en fællesbetegnelse for elevernes repræsentative faglige sammenslutninger på den enkelte uddannelsesinstitution.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Før 1948: Elevraad (sandsynligvis oprindeligt fra tysk: Schülerrat). Optræder også i varianten kursistråd.

Ordet Elevraad blev første gang optaget i et dansk leksikon i 1934 nemlig "Illustreret Dansk Konversations Leksikon" udgivet af Berlingske Forlag. Derimod optræder opslaget Elevraad ikke i Ordbog over det danske Sprog førend det supplementsbind, der udkom i 1997.

Elevrådenes formål og virke[redigér | redigér wikikode]

I dag benyttes betegnelsen "elevråd" primært i forbindelse med institutioner repræsenterende grundskolen og ungdomsuddannelserne (folkeskoler samt øvrige grundskoler, gymnasier, HF, studenterkurser, handelsskoler og tekniske skoler), men tidligere anvendtes termen elevråd/Elevraad også om elevernes / de studerendes repræsentative sammenslutninger på læreanstalter[fn 1][1], seminarier, højskoler & folkehøjskoler og lignende.

Elevrådene eksisterer med henblik på at repræsentere elevernes holdninger i skolebestyrelsen og overfor skolernes ledelse og dermed sørge for, at elevernes interesser bliver varetaget. Derudover er elevrådenes rolle at være med til at styrke den demokratiske dannelse af eleverne. Elevrådsarbejdet er i mange tilfælde første gang, at eleverne stifter praktisk bekendtskab med demokrati, og dermed giver det et indblik i, hvordan holdninger fremføres under demokratisk forhold; gennem debat, argumentation, kompromis osv. Endelig kan elevrådene være initiativtagere til eller igangsættere af forskellige aktiviteter eller projekter på skolen til glæde for eleverne og til gavn for den fælles trivsel på skolen.

Elevrådets historiske udvikling i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Elevråd blev første gang oprettet i Danmark i 1909(Gl.) Hellerup Gymnasium på foranledning af den samme år nytiltrådte bestyrer Hans Hartvig Møller. Det første elevrådsvalg i Danmark afvikledes på skolen d. 6. november dette år[2], og d. 9. november afholdtes det første elevrådsmøde.[3] Det første elevråd bestod af fem personer med repræsentanter fra klasserne fra III. Mellem og indtil 3. G.[4]

I slutningen af 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne forsøgte Dansk Gymnasiastforbund (DGF) periodevis at agitere for dannelsen af elevråd på landets gymnasier. Det ser dog ikke ud til, at denne agitation gav nævneværdige resultater (de elevråd, der trods alt fremkom i 1930'erne, blev næppe etableret med baggrund i DGFs agitation).

På de danske folkehøjskoler derimod, var der allerede til og med 1930 flere eksempler på, at der var blevet oprettet elevråd for eleverne.[5][6]

Hvad angår elevrådsarbejde i grundskolen (på skoler uden gymnasieoverbygning) så ser man med etableringen af et elevråd i 1948Gunnar Jørgensens Skole i Hellerup (børne-, mellem- og realskole) det vistnok første eksempel i Danmark på etablering af et elevråd i en børneskole. Dette elevråd bestod af ca. 30 klasserepræsentanter, der mødtes én gang om måneden.[7]

Elevråd i børneskolen var dog endnu i sin vorden sidst i 1940'erne og først i 1950'erne. Til gengæld gjorde man i samme periode en del steder forsøg med klasseråd.[8][9] Det var dog kendetegnende, at de første elevråd på grundskoler i Danmark blev etableret på privat- eller forsøgsskoler, men i midten af 1950'erne ses det dog, at der var blevet etableret elevråd på mindst én almindelige kommuneskole, nemlig Grundtvigskolen i København.[10] Fra 1962[11] og frem begyndte Skoleavisen, en avis/skoleblad skrevet af elever, der udkom samtidig på adskillige skoler, at agitere for dannelse af elevråd på skolerne og samtidig levere vigtig vidensdeling for de eksisterende elevråd.

Gymnasieeleverne forsøgte flere gange i løbet af 1940'erne og 1950'erne at udbrede elevrådstanken på flest mulig gymnasier[fn 2], men først op gennem 1960'erne oplevede elevråd en egentlig udbredelse på såvel folkeskoler og grundskoler som på gymnasieskoler og andre uddannelsestrin. Denne tendens førte til dannelsen af en række elevorganisationer i samme periode og i modsætning til forsøgene med elevorganisationer fra de foregående årtier, så fik det organisationsarbejde, der blev grundlagt i 1960'erne, en mere blivende varighed.[fn 3]

Lovgivning om elevråd[redigér | redigér wikikode]

Det er fastsat i elevrådsbekendtgørelserne, at alle elever i Danmark har ret til at danne elevråd på deres uddannelsesinstitution, og det er også disse, der fastsætter en lang række andre rettigheder for elevrådene, blandt andet kontorfaciliteter. Der findes bekendtgørelser for henholdsvis folkeskoler[fn 4], gymnasier og erhvervsskoler (tekniske skoler og handelsskoler).

Elevråd har repræsentanter i skolernes bestyrelser, og på alle offentlige gymnasier og erhvervsskoler har elevrådene ret til at indstille en repræsentant med stemmeret til bestyrelsen. Denne person skal være myndig.

For privatskolernes vedkommende har der indtil 2014 i al væsentlighed ikke fandtes nogle fælles bestemmelser eller regler om elevrådsarbejde.[12] Dette betyder dog ikke, at elevrådsarbejdet i privatskolerne er en sjældenhed eller af mindre vigtighed end det tilsvarende arbejde i folkeskolerne og faktisk blev den første egentlige elevrådsvejledning her til lands udarbejdet af Danmarks Realskoleforening.[13] Elevernes rettigheder på privatskoler m.v. bliver dog fra 2014 styrket. Med lovforslag fra undervisningsministeren fremsat d. 12. december 2013, bliver der med forventet ikrafttræden pr. 1. august 2014 givet eleverne på de frie grundskoler m.v. ret til "efter egen bestemmelse at danne elevråd eller på anden demokratisk måde varetage deres fælles interesser vedrørende skolen". Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at "Danske Skoleelever har over for ministeriet påpeget det principielt problematiske i, at elever på frie skoler ikke har en lovfæstet ret til at danne elevråd, og har anbefalet, at en sådan ret etableres."[14]

Elevrådenes struktur[redigér | redigér wikikode]

Indtil midten af 1940'erne blev en del elevråd valgt direkte ved listevalg; den liste, der vandt valget, fungerede således som elevråd frem til valget året efter, men efter 2. verdenskrig, er det efterhånden blevet mest almindeligt, at et elevråd består af et antal repræsentanter (1-3) fra hver klasse, som er ansvarlige for at bringe problemstillinger fra klassen med til elevrådet og også bringe diskussioner og beslutninger fra elevrådet tilbage i klassen. Typisk har elevrådet ved folkeskolerne tilknyttet en kontaktlærer fra skolens side, som hjælper med den praktiske organisering af arbejdet. Denne struktur er dog bestemt af elevrådene selv og kan derfor variere fra skole til skole[fn 5]. Nogle elevråd kan, såfremt gældende regler er i spil (oftest det "store" elevråd), vælge formand, næstformand og sekretær (Kasserer ses ikke så tit i folkeskolen). Disse er "hoved"-ansvarlige for elevrådets ledelse, og er dem der er i dialog med skolens ledelse, det er oftest også dem som er i elevernes repræsentant i skolebestyrelsen (jf. folkeskoleloven §42, stk. 2)

Fælleselevråd[redigér | redigér wikikode]

Fælleselevråd (enkelte steder også kaldet Elevsammenslutning[15], Elevorganisation eller StorElevråd[16]) er betegnelsen for en sammenslutning af alle elevråd repræsenterende et givent uddannelsestrin i enten en bydel (kun i København), en kommune (eller flere kommuner), en region eller en landsdel. Tidligere var det også almindeligt, at et fælleselevråd kunne dække et amt.

Det første fælleselevråd, der blev dannet i Danmark, var Brøndby Elevsammenslutning (BES), der stiftedes d. 10. december 1967.[17]

Typisk er fælleselevråd for skoleelever bygget op på basis af bydel, kommune eller flere kommuner, mens fælleselevråd for gymnasieelever typisk var bygget op på basis af amt, region eller landsdel. Fælleselevrådene på gymnasieområdet blev gradvist udfaset i det første årti af det 21. århundrede til fordel for arbejdet i DGS' regioner.

I 2012 udgav Danske Skoleelever som den første (så vidt vides) af de landsdækkende elevorganisationer en egentlig selvstændig håndbog i fælleselevrådsarbejde.[18]

Elevorganisationer[redigér | redigér wikikode]

Elevrådene er også repræsenteret på landsplan i forskellige elevorganisationer. Organisationerne arbejder for at sikre de bedst mulige forhold for eleverne, blandt andet ved at arbejde for bæredygtig økonomi på uddannelserne samt diverse reformer af uddannelsessystemet, vilkår for aflæggelse af eksamen, prøver, etc. Organisatorisk arbejder organisationerne med at udvikle elevrådsarbejdet og skabe rammer for flere elevrådsaktiviteter. For nærværende er elevrådene organiseret i følgende elevorganisationer: Danske Skoleelever, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Erhvervsskolernes Elev-Organisation.

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. I 1929, d. 25. april, etableredes elevrådet på Den Farmaceutiske Læreanstalt i København. Navnet Elevraad anvendtes frem til 1942, hvor man antog navnet De Studerendes Raad i stedet.
  2. Af tidlige gymnasiastorganisationer var der f.eks. Dansk Gymnasiastforbund (DGF) i 1920'erne og 1930'erne (ophørte sin virksomhed i 1940), Frit Gymnasiastforbund (FGF) i 1940'erne & Danske Gymnasieelevers Fællesråd (DGF) fra 1955 til 1957.
  3. Af de organisationer, der blev grundlagt i 1960'erne, kan bl.a. nævnes: Fællesrådet for Handelsskoleelever - FFH (1963), De Kursusstuderendes Landsråd (1964) [navnet ændret til Landssammenslutningen af Kursusstuderende i 1967], Fyns Elevråds Central - FEC (1965), Dansk Elevforenings Sammenslutning (1965), Danske Gymnasieelevråds Sammenslutning - DGS (1965), Storkøbenhavns Elevrådssammenslutning - SE (1965), Elevrådssammenslutningen for Vestjylland - EfV (1967), Århus Elevrådssammenslutning - ÅSE, Himmerlands Elevrådssammenslutning - HES og Landsorganisationen af Elever - LOE (1969). Kun et mindre antal af disse organisationer findes stadigvæk, men det organisationsarbejde, de var med til at grundlægge i 1960'erne, kan man med en del ret sige, har forskellige tråde af blivende værdi helt op til nutiden.
  4. For en samlet kommenteret oversigt over love om elevdemokrati, se: Andersen, Robert Holst og Mette Hougaard Sørensen. 2013. Elevrådshåndbogen. [Danske Skoleelever]. (ss. 43-51)
  5. For et studie i forskellige måder at lede og drive et elevråd på og de dermed forskellige typer og grader af engagement se f.eks.: Christiansen, Jens Peter og Stefan Ting Graf. 2005. "Fire fortællinger om elevrådspraksis". I Dorf, Hans (red.): Gennem demokrati til demokrati? - folkeskolen og folkestyret (også som: Unge Pædagoger nr. 4/5, september 2005; og: Unge Pædagogers serie nr. B80). Viborg. (ss. 63-70)

Referencer og kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Poul R. Kruse: "Fra Københavns Universitet til Danmarks Farmaceutiske Universitet - og retur. Træk af farmaceutuddannelsens historie", 2007. (ss. 13-15)
  2. Lars P. Jensen (?): "Elevraadet". Skolebladet. Organ for Hellerup Gymnasium, Nr. 5, 2. Aarg., 13. November 1909. (s. 1)
  3. Hans Hartvig Møller: "Selvstyre i skoler". I Einar Sigmund (red.): Skole og samfund. Norsk pedagogisk revy for opdragelse og undervisning, 3. årgang (Hæfte Nr. 5), 1922. Kristiania. (ss. 170-179)
  4. Hellerup Gymnasium: "Skolens Disciplin". Hellerup Gymnasium (Gymnasium, Real-, Mellem- og Forberedelsesskole) Frederikkevej 8. Meddelelser om Skoleaaret 1909-10 (Nr. 14 - 1910). (ss. 6-7)
  5. Elevrådet på Ryslinge Højskole, marts 1926
  6. Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi: Hjalmar Gammelgaard
  7. Gunnar Jørgensen (red.): Gunnar Jørgensens Skole 1948-49. Det trettende år - En sommerferie-hilsen til elever, lærere og forældre, 1949. (12 sider)
  8. Børge Dybmose: "3. A vælger klasseråd". Unge Pædagoger, 10. årg., nr. 5, 1949. (ss. 72-75)
  9. Vagn Hoe-Rasmussen: "Elevråd og diciplinkrise". Unge Pædagoger, 14. årg., nr. 2, 1953. (ss. 7-10)
  10. Karen-Marie Reimann: "Kjelds livsportræt" (om Kjeld Strandberg – historien er fortalt til og gennemskrevet af Karen-Marie Reimann, april 2010)
  11. Bent Olesen: "Elevråd". Skoleavisen, nr. 2, 3. årgang, april 1962. (s. 6)
  12. Morten Mikkelsen: "Frie skoler imod krav om elevråd". Kristeligt Dagblad, onsdag d. 25. august 1999. (s. 3)
  13. Danmarks Realskoleforening: Elevråd - hvordan?, 1969. Kolding. (16 sider)
  14. Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (Ret til at danne elevråd m.v.)
  15. Aalborg Elevsammenslutning (AES) - gammel facebookside
  16. Århus Amts StorElevråd (ÅSE) - omdannet til DGS-Århus (senere DGS-Østjylland) i 2003
  17. Artikel: En lokal elevrådssammenslutning har større mission end f.eks. Storkøbenhavns elevrådssammenslutning. Skoleavisen, nr. 4, 9. årgang, 1968. (s. 3)
  18. Robert Kjellerup Andersen, Christian Laurits Bjerre & Kristoffer Bonde: Fælleselevrådshåndbogen. [Danske Skoleelever], 2012. (36 sider)

Litteratur m.v.[redigér | redigér wikikode]

  • Alexander Grossmann: "Elevraad. Efter Opfordring". Gymnasiasten. Central-Organ for Danmarks Gymnasier, Nr. 3, 2. Aargang, 12. Marts 1921. (ss. 6-9)
  • K.F. Plesner: "Elevråd". Vor Ungdom, 53. Aargang, 1931-32, hæfte VII, december 1931. (ss. 316-319)
  • Einer Andersen: "Elevråd". Vor Ungdom, 53. Aargang, 1931-32, hæfte VIII, januar 1932. (ss. 359-360)
  • Hans Hartvig Møller: "Elevraad". Vor Ungdom, 53. Aargang, 1931-32, hæfte X, marts 1932. (s. 457)
  • Inger Merete Nordentoft: Opdragelse til Demokrati, 1944. København
  • Per Winther: "Skal vi have Elevraad paa Gymnasierne?" Dansk Politik. Ugeblad for Samfundsspørgsmaal og Kultur, Nr. 12, 14. Aargang, 23. Marts 1946. (s. 10)
  • Inger Moe: Moderne skoletanker og forsøgsskoler, 1948. København
  • Else-Merete Ross: Målsætninger i amerikansk opdragelse, Psykologisk-Pædagogisk Bibliotek, bind XV, 1952. København.
  • J. K. Eriksen: "Elevselvstyre". Leksikon for opdragere. Pædagogisk-psykologisk-social håndbog, 1953. København. (sp. 469-470)
  • AA. M: "Førsteklassinger med i elevrådet". Aftenposten, Nr. 58, 99. årgang, Tirsdag 4. februar 1958, Aftensnummer, Oslo. (s. 5)
  • C.C. Kragh-Müller: "Elevrådet". Unge Pædagoger, 21. årgang, specialnummer Q. Bernadotteskolen. Den Internationale Skole i Danmark. Rapporter fra skolens første ti år, 1960. København. (ss. 66-68)
  • "Partierne: Ja til elev-råd". Skoleavisen, Nr. 3, 4. årgang, november 1962. (s. 8)
  • C. C. Kragh-Müller: I morgen er for sent, 1963. Skjern
  • Prinsesse Charlotte Gades Skoles Elevråd: "Konkurrence afgjort". Skoleavisen, 4. årgang, Foråret (april) 1963. (s. 19)
  • Bente Pedersen, Henrik Sidenius & Paul Jørgensen: Rapport om to års elevrådsarbejde på Kroggårdsskolen, 1964
  • Per Ingerslev: "Demokratiske kraftspring". Unge Pædagoger, 26. årg., nr. 4, 1965. (ss. 10-13)
  • Nils-Chr. Nilson: "Elevrådene opdrager til større skole-demokrati". Politiken, søndag d. 10. januar 1965. (s. 35)
  • Frode (Højer) Pedersen (et al.) (red.): Redegørelse om elevrådsarbejde i folkeskolen og gymnasiet, April 1965. (11 sider)
  • Sven Rosby: "Elevråd i folkeskolen?" Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 7, 13. årgang, sept. 1965. (ss. 288-298)
  • Per Ingerslev & Bo Dan Andersen (red.): bl.a. elevråd, Unge Pædagoger, specialnummer Å, 1967. København . (48 sider)
  • Henrik Hartvig Pedersen: "Glemmer vi de små elever". Skoleavisen, nr. 6, 8. årgang, 1967. (s. 6)
  • Jesper Hartvig Pedersen (?): "Stort set er vi jo enige - mente gymnasiasten og folkeskoleeleven om deres elevråds formål". Skoleavisen, nr. 6, 8. årgang, 1967. (s. 8)
  • Henrik Sidenius: "Er vi bange for hinanden?" Månedsmagasinet børnene og vi, nr. 1, november 1967. (ss. 30-33, s. 73 & s. 78)
  • Kroghs Skolehåndbog: "Den lille grønne". Elev - elevråd. Ret - pligt - ansvar, 1969. Vejle. (ss. 14-25)
  • Jens Kruuse: Lykkelig skoletid, 1971. København. (ss. 16-17 & 115-124)
  • Torben Weinreich: Elevrod? - Elevråd! En debatbog om demokrati i skolen, 1978. København.
  • Udvalget vedrørende elevrådsarbejde: "Udkast til vejledning om elevrådsarbejde". Uddannelsesrådet for grundskolen m.v. bilag 227, 39, afleveret 12. aug. 1982.
  • Lands-Organisationen af Elever: Håndbog for elevrødder – dit redskab i elevrådsarbejdet, ca. 1982/84 (?) (ringbind: fyldigste version, 1986 eller senere, 140 sider)
  • Nils Danielsen: "Elevråd - elevmedbestemmelse". I Poul Svendsen (et al.) (red.): Folkeskolen i dag, 4. reviderede udgave, 1987. Kolding. (ss. 185-201)
  • Bjarne Henrik Lundis: Vi bestemmer - bestemmer vi? En bog om elevdemokrati i folkeskolen, 1989
  • Fælleselevrådet i Kolding: Elevrådshvidbog, 1990. Kolding
  • Jørgen Andersen Ledsager: Elevråd - håndbogen for elever om en del af skolens demokratiske liv, 1990. Auning
  • Kirstine Vestergård Nielsen (et al.) (red.): Elevrådshåndbogen [udgivet af Folkeskoleelevernes Landsorganisation; senere udgaver Danske Skoleelever], 1997. Århus
  • Ole Ryhl Olsson (et al.) (red.): Skolegårdens politikere. Elevbevægelsen – fra opdragelse til medbestemmelse, 1998. København
  • Irene Stelling: "Elevrådet er alt for kedeligt". Aktuelt, mandag d. 8. januar 2001. (s. 6).
  • Birger Saugmann: Flere gode elevråd, 2002. Kolding.
  • Skole og Samfund: Elevdemokrati i folkeskolen, 2003. (36 sider)
  • Ulrik T. Skafte (et al.) (red.): Elevråd. Indflydelse og demokrati. SkoleavisenDOTcom, nr. 19, 2007 [fra dagbladet metroXpress og Turbineforlaget i samarbejde med Danske Skoleelever]. (24 sider)
  • Danske Gymnasieelevers Sammenslutning: Elevrådshåndbogen, 2008. København. (96 sider)
  • Robert Kjellerup Andersen (et al.) (red.): Elevrådshåndbogen – Danske Skoleelever, 2010 (28 sider)
  • Troels Boldt Rømer, Alexander Grandt Petersen & Robert Kjellerup Andersen: Håndbog i undervisningsmiljø - med særligt afsæt, 2010. (24 sider)
  • Thomas Gloy, Trisse Elisabeth Dyrløv Høegh & Mette Hougaard Sørensen: Håndbog for elevrådskontaktlærere [Danske Skoleelever], 2011. Århus. (112 sider)
  • Robert Kjellerup Andersen, Katrine Almind Petersen & Søren Bækgaard Mulvad: Kontaktlærer for det lille elevråd. (Håndbog for elevrådskontaktlærere). [Danske Skoleelever], 2012. (94 sider)
  • Robert Kjellerup Andersen (et al.) (red.): Inspirationskatalog [Danske Skoleelever], 2012. (96 sider)
  • Robert Holst Andersen & Mette Hougaard Sørensen: Elevrådshåndbogen. [Danske Skoleelever], 2013. (52 sider)

Skønlitteratur om elevråd[redigér | redigér wikikode]

Mangaserie med elevrådsreferencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]