Elevråd
 |
Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. |
 |
Elevråd er en fællesbetegnelse for elevernes faglige sammenslutninger på den enkelte uddannelsesinstitution.
Indholdsfortegnelse |
Etymologi [redigér]
Før 1948: Elevraad (sandsynligvis oprindeligt fra tysk: Schülerrat). Optræder også i varianten kursistråd.
Elevrådenes formål og virke [redigér]
I dag benyttes betegnelsen "elevråd" primært i forbindelse med institutioner repræsenterende grundskolen og ungdomsuddannelserne (folkeskoler samt øvrige grundskoler, gymnasier, HF, studenterkurser, handelsskoler og tekniske skoler), men tidligere anvendtes termen elevråd/Elevraad også om elevernes / de studerendes repræsentative sammenslutninger på læreanstalter, seminarier, højskoler & folkehøjskoler og lignende.
Elevrådene eksisterer med henblik på at repræsentere elevernes holdninger i skolebestyrelsen og overfor skolernes ledelse og dermed sørge for at elevernes interesser bliver varetaget. Derudover er elevrådenes rolle at være med til at styrke den demokratiske dannelse af eleverne. Elevrådsarbejdet er i mange tilfælde første gang, at eleverne stifter praktisk bekendtskab med demokrati, og dermed giver det et indblik i, hvordan holdninger fremføres under demokratisk forhold; gennem debat, argumentation, kompromis osv.
Elevrådets historiske udvikling i Danmark [redigér]
Elevråd blev første gang oprettet i Danmark i 1909 på (Gl.) Hellerup Gymnasium på foranledning af den samme år nytiltrådte bestyrer Hans Hartvig Møller. Gymnasieeleverne forsøgte flere gange i løbet af 1940'erne og 1950'erne at udbrede elevrådstanken på flest mulig gymnasier, men først op gennem 1960'erne oplevede elevråd en egentlig udbredelse på såvel folkeskoler og grundskoler som på gymnasieskoler og andre uddannelsestrin. Denne tendens førte til dannelsen af en række elevorganisationer i samme periode og i modsætning til forsøgene med elevorganisationer fra de foregående årtier, så fik det organisationsarbejde, der blev grundlagt i 1960'erne, en mere blivende varighed.
Lovgivning om elevråd [redigér]
Det er fastsat i elevrådsbekendtgørelserne, at alle elever i Danmark har ret til at danne elevråd på deres uddannelsesinstitution, og det er også disse, der fastsætter en lang række andre rettigheder for elevrådene, blandt andet kontorfaciliteter. Der findes bekendtgørelser for henholdsvis folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler (tekniske skoler og handelsskoler).
Elevråd har repræsentanter i skolernes bestyrelser, og på alle offentlige gymnasier og erhvervsskoler har elevrådene ret til at indstille en repræsentant med stemmeret til bestyrelsen. Denne person skal være myndig.
Elevrådenes struktur [redigér]
Indtil midten af 1940'erne blev en del elevråd valgt direkte ved listevalg; den liste, der vandt valget, fungerede således som elevråd frem til valget året efter, men efter 2. verdenskrig, er det efterhånden blevet mest almindeligt, at et elevråd består af et antal repræsentanter (1-3) fra hver klasse, som er ansvarlige for at bringe problemstillinger fra klassen med til elevrådet og også bringe diskussioner og beslutninger fra elevrådet tilbage i klassen. Typisk har elevrådet ved folkeskolerne tilknyttet en kontaktlærer fra skolens side, som hjælper med den praktiske organisering af arbejdet. Denne struktur er dog bestemt af elevrådene selv og kan derfor variere fra skole til skole. Nogle elevråd kan, såfremt gældende regler er i spil (oftest det "store" elevråd), vælge formand, næstformand og sekretær (Kasserer ses ikke så tit i folkeskolen). Disse er "hoved"-ansvarlige for elevrådets ledelse, og er dem der er i dialog med skolens ledelse, det er oftest også dem som er i elevernes repræsentant i skolebestyrelsen (jf. folkeskoleloven §42, stk. 2)
Fælleselevråd [redigér]
Fælleselevråd (enkelte steder også kaldet elevsammenslutning eller elevorganisation) er betegnelsen for en sammenslutning af alle elevråd repræsenterende et givent uddannelsestrin i enten en bydel (kun i København), en kommune (eller flere kommuner), en region eller en landsdel. Tidligere var det også almindeligt, at et fælleselevråd kunne dække et amt. Typisk er fælleselevråd for skoleelever bygget op på basis af bydel, kommune eller flere kommuner, mens fælleselevråd for gymnasieelever typisk er bygget op på basis af amt, region eller landsdel.
Elevorganisationer [redigér]
Elevrådene er også repræsenteret på landsplan i forskellige elevorganisationer. Organisationerne arbejder for at sikre de bedst mulige forhold for eleverne, blandt andet ved at arbejde for bæredygtig økonomi på uddannelserne samt diverse reformer af uddannelsessystemet, vilkår for aflæggelse af eksamen, prøver, etc. Organisatorisk arbejder organisationerne med at udvikle elevrådsarbejdet og skabe rammer for flere elevrådsaktiviteter. For nærværende er elevrådene organiseret i følgende elevorganisationer: Danske Skoleelever, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Erhvervsskolernes Elev-Organisation.
