Elfenbens-Padderok
|
|||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Elfenbens-Padderok (Equisetum telmateia).
|
|||||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||
| Equisetum telmateia Ehrh. |
|||||||||||||||||
|
|
Elfenbens-Padderok (Equisetum telmateia) er en staude med en opret vækst. Planten danner to slags oprette eller opstigende skud: Forårsskud, som er brunlige, fordi de mangler klorofyl, og som danner sporer. På disse skud sidder de endestillede, kogleagtige sporehuse. Sommerskuddene er derimod grønne og har fotosyntese i både skud og blade. Alle skud er furede, leddelte og hule (undtagen ved leddene). Hovedskuddene er hvidlige, 6–20 mm tykke. Fra hovedskuddets led dannes der kransstillede sideskud, der er bygget ganske som hovedskuddet. Bladene er bittesmå og skælformede, og de sidder i kranse ved leddene enten på hovedskuddet eller på sideskuddene.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af et dybtliggende og vidt forgrenet netværk af jordstængler og nogle spinkle trævlerødder. Hele planten indeholder kiselsyre i form af små, skarpe krystaller, der udskilles på ydersiden af cellerne.
- Højde x bredde
1,50 x 0,45 m
- Hjemsted
| Elfenbens-Padderok | |||||
| L = 5 | T = 6 | K = 2 | F = 8 | R = 8 | N = 5 |
Arten hører hjemme overalt i Europa og Asien, hvor den foretrækker lerede fugtige eller vældprægede skrænter. I Danmark er arten mindre almindelig og nogle steder endda sjælden. I Funder Krat vest for Silkeborg vokser den på fugtige engstræk i en overdrevspræget vegetation sammen med bl.a. Almindelig Kristtorn, Bjerg-Ærenpris, Krognæb-Star, Kær-Mangeløv, Maj-Gøgeurt, Ris-Dueurt, Skov-Hullæbe, Skov-Rørhvene, Smalbladet Vandstjerne, Smuk Perikon, Småbladet Milturt, Spæd Pindsvineknop, Stor Frytle, Tykakset Star og Vinter-Eg[1]
- Note
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
