Eli F. Heckscher

Eli Filip Heckscher (24. november 1879 i Stockholm – 23. december 1952 i Stockholm) var en svensk nationaløkonom og økonomisk historiker. Han er formentlig mest kendt for Heckscher-Ohlin-teoremet, som han udarbejdede sammen med Bertil Ohlin.

Heckscher var søn af generalkonsul Isidor Heckscher og Rosa Meyer, far til Gunnar Heckscher samt farfar til Einar, Sten, Eva og Ivar Heckscher.

Uddannelse og karriere

I 1897 blev Heckscher indskrevet på Uppsala universitet, og han blev 1904 Fil.lic., og 1907 fil.dr.. År 1907 blev han docent i politisk økonomi ved Stockholms högskola, 1909–1929 var han professor i nationaløkonomi med statistik ved Handelshögskolan i Stockholm, samt i økonomisk historie mellem 1929–1945.

Videnskabeligt forfatterskab

Heckschers videnskabelige uddannelse falder lige så meget på den historiske som på den nationaløkonomiske videnskabs område, og hans videnskabelige forfatterskab ligger overvejende inden for den økonomiske historie, hvor han i en vis udstrækning var banebrydende. Hans første arbejde af denne art, gradualafhandlingen Till belysning av järnvägarnas betydelse för Sveriges ekonomiska utveckling (oprindelig trykt i jubilæumsskriftet "Statens järnvägar 1856–1906", senere genudgivet særskilt i udvidet skikkelse 1907), gav på grund af emnets karakter mindre betydningsfulde resultater, men hans næste arbejde, Produktplakatet och dess förutsättningar (oprindelig i "Historiska studier tillägnade Harald Hjärne", 1908, også dette omtrykt i udvidet skikkelse i "Ekonomi och historia"), er at anse som den første på fuldt moderne principper hvilende afhandling i økonomisk historie i Sverige. Det således indledte omslag har Heckscher senere fuldført dels ved det betydende arbejde Kontinentalsystemet (1918; tillige udgivet på engelsk, i 1923 prisbelønnet med Kungliga Vetenskapsakademiens Arnbergska pris), dels genom essaysamlingen Ekonomi och historia (1922). I denne er især det programmatiske indledningskapitel af vægt; Heckscher udførte der nærmere princippet om nødvendigheden af at tillempe den teoretiske nationaløkonomis resultater og almene betraktelsesmåde på historiens økonomiske foreteelser.

I sit rent nationaløkonomiske forfatterskab viste Heckscher sig i begyndelsen stærkt påvirket af den i begyndelsen af 1900-tallet rådende reaktion mod den klassiske økonomis metoder. Med sin strengt videnskabelige tilgang frigjorde han sig imidlertid snart fra denna retning; de første resultater i hans produktion af detta omslag kom i årene 1912–1913. Der efter blev Heckscher en av de førende repræsentanter for den moderne svenske nationaløkonomiske skole med dennes krav om en strengt logisk opfattelse og dennes bestræbelse på at tillempe videnskabelige synspunkter på praktiske problemer. Det vigtigste udtryk herfor har Heckscher givet i arbejdet Världskrigets ekonomi (1915). Af lignende art er også Svenska produktionsproblem (1918), hvor Heckscher samlede en del instruktive studier, hovedsagelig vedrørende Sveriges næringsliv. I indledningskapitlet, "Produktionsproblemet", giver Heckscher et sammenfattende udtryk for en økonomisk samfundsopfattelse, som står den klassiske nationaløkonomis ret nær. Denne opfattelse har han videre udviklet i skriftet Gammal och ny ekonomisk liberalism (1921), som udgør et på sin vis banebrydende forsøg på at forene den gamle økonomiske liberalisme med en senere tids erfaringer på samfundsorganisationens område.

I sin fremtrædende journalistiske virksomhed (i Svensk tidskrift, Stockholms Dagblad og senere Dagens Nyheter) har Heckscher yderligere udviklet disse synspunkter, ligesom han med stor iver har deltaget i diskussionen om de aktuelle pengepolitiske problemer. I et antal strengt fagvidenskabelige artikler, hovedsagelig i Ekonomisk tidskrift, har han desuden ydet vigtige bidrag til udviklingen af olige nationaløkonomiske teorier.

Politik

Også inden for den politiske meningsdannelse i Sverige gjorde Heckscher en betydende indsats. Under sit ophold i Uppsala sluttede Heckscher sig til den af Harald Hjärnes idéer stærkt påvirkede retning inden for högern (højre) ved universitetet, og i 1911 opsatte han sammen med (senere professor) Gösta Bagge denne retnings mest betydningsfulde organ, Svensk tidskrift. Senere sluttede Heckscher sig i en vis grad, under påvirkning af sin videnskabelige opfattelse, til en mere liberal politik i økonomiske spørgsmål.

Ved siden af alt dette har Heckscher tillige påtaget sig et stort antal offentlige opgaver; sit mest betydende arbejde i denne henseende turde han have ydet ved den på hans initiativ nedsatte krigsberedskabskommission (1915–1918; talsmand 1917). Han var 1906–1909 sekretær i den svenske statistiska kommittén og blev 1921 medlem af tull- och traktatkommittén (told- og traktatkomiteen).

Heckscher blev indvalgt som medlem af Ingenjörsvetenskapsakademien 1919 og af Kungliga Vetenskapsakademien 1932.

Henvisninger

Forfatterskab på internettet

Anmeldelser af forfatterskab

Litteratur

Bertil Ohlin: "Heckscher, Eli Filip" (Svenskt biografiskt lexikon, vol. 18, s. 376-381)

Eksterne henvisninger

Nordisk Familjebok, Uggleupplagan (1924), bind 36, sp. 307-308; opslag: Eli Filip H.(eckscher)

Se også

Heckscher-Ohlin-teoremet