Eliteserien i ishockey 1992-93

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Eliteserien
Sæson 1992-93
Sæson nr. 33
Mester Esbjerg IK (3. DM-titel)
Andenplads Herning IK
Tredjeplads Rødovre SIK
Nedrykkere Gladsaxe SF (efter kvalifikation)
Antal hold 10
Kampe spillet 131
Totalt antal mål 1.358 (10,37 pr. kamp)
Topscorer Leonid Trukhno, Rødovre SIK
94 point (51 mål, 43 assists)
Årets spiller Erik Lodberg, Esbjerg IK
Eliteserien

Eliteserien i ishockey 1992-93 var den 33. sæson af den bedste danske række i ishockey og den ottende sæson under navnet Eliteserien. Det var samtidig turneringen om det 36. DM i ishockey arrangeret af Dansk Ishockey Union. Turneringen havde deltagelse af ti hold, som først spillede et grundspil i form af en dobbeltturnering alle-mod-alle. Derefter gik de seks bedste hold videre til det nyindførte mellemspil, der var døbt "Superisligaen", hvor holdene spillede en ny dobbeltturnering alle-mod-alle. De fire bedste hold i Superisligaen gik videre til slutspillet om DM-medaljer, der blev afviklet som en cupturnering.

Mesterskabet blev vundet af Esbjerg Ishockey Klub, som dermed vandt DM-titlen for tredje gang. Klubbens to første mesterskabet var blevet vundet i 1968-69 og 1987-88. Herning IK havde vundet grundspillet med samme antal point som Esbjerg IK, mens mellemspillet (Superisligaen) blev vundet af esbjergenserne fire point foran midtjyderne. De to hold havde ingen problemer med at besejre henholdsvis Rødovre SIK og Rungsted IK i semifinalerne med 3-0 i kampe, og i finalen viste Esbjerg IK sig som det stærkeste hold og vandt igen med 3-0 i kampe. Den afgørende kamp blev spillet hjemme i Esbjerg Skøjtehal den 9. marts, hvor holdet sejrede med 6-1.

Resultater og stillinger[redigér | rediger kildetekst]

Grundspil[redigér | rediger kildetekst]

Grundspil
Mester Herning IK
Andenplads Esbjerg IK
Tredjeplads Rødovre SIK
Antal hold 10
Kampe spillet 90
Totalt antal mål 951 (10,57 pr. kamp)

De ti hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 18 kampe til hvert hold. De seks bedste hold gik videre til Superisligaen, mens de sidste fire spillede kvalifikation.

  Nr   Hold   K   V   U   T   Mf     Mi   +/-   P
1
18
14
1
3
139
78
+61
29
Superisligaen
2
18
14
1
3
131
65
+66
29
Superisligaen
3
18
11
3
4
106
86
+20
25
Superisligaen
4
18
10
3
5
89
65
+24
23
Superisligaen
5
18
9
1
8
66
80
−14
19
Superisligaen
6
18
8
2
8
104
95
+9
18
Superisligaen
7
18
7
0
11
97
115
−18
8
18
4
1
13
74
101
−27
9
18
4
1
13
80
127
−47
10
18
2
1
15
65
139
−74

 K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point

Holdene, der sluttede på 7.- til 10.-pladsen, spillede sammen med nr. 1 og 2 fra 1. division i kvalifikationsspillet en dobbeltturnering om fire pladser i Eliteserien i den efterfølgende sæson. I dette kvalifikationsspil lykkedes det ikke for Gladsaxe SF at bevare sin nyvundne eliteseriestatus og rykkede derfor ned i 1. division efter blot en sæson Eliteserien. Holdet blev erstattet af Hvidovre IK.

Superisligaen[redigér | rediger kildetekst]

Superisligaen
Mester Esbjerg IK
Andenplads Herning IK
Tredjeplads Rungsted IK
Antal hold 6
Kampe spillet 30
Totalt antal mål 306 (10,2 pr. kamp)

De seks hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 10 kampe til hvert hold. Holdene startede turneringen med halvdelen af de point, de havde opnået i grundspillet, oprundet til et helt antal point. De fire bedste hold gik videre til slutspillet om medaljer.

  Nr   Hold   K   V   U   T   Mf     Mi   +/-   P
1
10
8
1
1
61
41
+20
32
Slutspil
2
10
6
1
3
64
44
+20
28
Slutspil
3
10
4
1
5
48
46
+2
21
Slutspil
4
10
3
0
7
41
68
−27
19
Slutspil
5
10
3
2
5
48
50
−2
17
6
10
3
1
6
44
57
−13
17

 K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

Slutspil
Mester Esbjerg IK (3. DM-titel)
Andenplads Herning IK
Tredjeplads Rødovre SIK
Antal hold 4
Kampe spillet 11
Totalt antal mål 101 (9,18 pr. kamp)
Tilskuergennemsnit 2.608 tilskuere pr. kamp

Slutspillet om medaljerne havde deltagelse af de fire bedst placerede hold i Superisligaen: Esbjerg IK, de forsvarende danmarksmestre fra Herning IK, Rødovre SIK og oprykkerne fra Rungsted IK. De fire hold blev parret i to semifinaler, således at vinderen af Superisligaen, Esbjerg IK i den ene spillede mod Superisligaen nr. 4, Rødovre SIK, mens nr. 2 og 3, Herning IK og Rungsted IK, mødtes i den anden. Begge semifinaler blev spillet bedst af fem kampe, og vinderne af de to semifinaler gik videre til finalen om guld- og sølvmedaljer, der ligeledes blev spillet bedst af fem kampe, mens taberne spillede videre om bronzemedaljerne i en serie bedst af tre kampe.

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinalerne blev afgjort bedst af fem kampe, og de to vindere, Esbjerg IK og Herning IK gik videre til finalen om Danmarksmesterskabet, mens de to tabere gik videre til bronzekampen.

Bronzekamp[redigér | rediger kildetekst]

Bronzekampen havde deltagelse af de to tabende semifinalister og blev spillet bedst af tre kampe.

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Mesterskabsfinalen havde deltagelse af de to vindere af semifinalerne og blev spillet bedst af fem kampe.

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]