Elisabeth af Habsburg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Elizabeth af Habsburg)
Gå til: navigation, søg
Elisabeth af Habsburg
Dronning Elisabeth
Portræt af Dronning Elisabeth udført af Jan Gossaert
Dronning af Danmark
Embedsperiode 1515 – 1523
Forgænger Christine af Sachsen
Efterfølger Sophie af Pommern
Ægtefælle Christian 2. af Danmark
Børn Hans
Maximilian
Filip
Dorothea, Kurfyrstinde af Pfalz
Christine, Hertuginde af Milano og Lothringen
Hus Huset Habsburg
Far Filip 1. af Kastilien
Mor Johanne af Kastilien
Født 18. juli 1501
Bruxelles
Død 19. januar 1526 (24 år)
Gent
Begravet Sankt Peters Kloster, Gent (til 1883)
Sankt Knuds Kirke, Odense (fra 1883)

Elisabeth af Habsburg (også kendt som Isabella eller Elisabeth af Østrig, Burgund eller Kastilien) 18. juli 1501 i Bryssel19. januar 1526 i Gent[1]) var dronning af Danmark og Norge 1513-1523 og af Sverige 1520-1521 som den sidste dronning af Sverige under Kalmarunionen.

Hun var datter af Filip den Smukke og Johanne den Vanvittige af Kastilien og søster til kejser Karl 5. I 1515 blev hun gift med Christian 2.

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Elisabet var datter af Johanne af Kastilien og Filip I; hendes mormor og morfar var Isabella 1. af Kastilien og Ferdinand II af Aragonien, og hendes farmor og farfar var Marie den Rige af Burgund og kejser Maximilian I tysk-romersk kejser.

Efter faderens død i 1506 blev hun opdraget af sin faster, Margrete, der var regentinde i Nederlandene i byen Mechelen.

Elisabeth og hendes søskende blev anset som dens tids "ædleste børn". Hendes brødre Karl V og Ferdinand I blev som tysk-romerske kejsere Europas mægtigste mænd. De måtte dog kæmpe med religiøse problemer udløst af Martin Luther og Reformationen.

Ægteskabet med Christian 2.[redigér | redigér wikikode]

Christian og Elisabeth på en altertavle, som kongeparret skænkede til Sankt Mariæ kirke i Helsingør, muligvis i 1515.

På det europæiske ægteskabsmarked måtte Elisabeth stå i høj kurs. Den dansk-norsk-svenske konge Christian 2. ønskede sig en hustru med gode handelsmæssige forbindelser. Hans bejlede i første omgang til Elisabets storesøster Eleonora, men fik Elisabeth i stedet. Medgiften var enorm, men ikke mindre fordele knyttede der sig til de politiske fordele. En ægteskabskontrakt blev underskrevet i april 1514, og Elisabeth kom til Danmark i sommeren 1515. Hun var da blot 14 år gammel.[2]

Under rejsen til Danmark var hun ledsaget af Christians gode ven, ærkebiskop i Trondhjem Erik Valkendorf, der i et brev til konens om hende skriver:

"Eders Nåde fanger en dydig og skøn fyrstinde, hun ynder Eders Nåde vel af al sit hjerte, hun tager aldrig øjnene væk fra Eders kontrafej... hun er ædel, vis dygtig og findes dejlig og yndig af alle Eders Nådes folk, der har set hende."[3]

Søndag den 12. august 1515 blev den 14-årige prinsesse Elisabeth gift med den 34-årige kong Christian.

Elisabeth viste sig hurtigt at blive sin ægtemand en hengiven ægtefælle, hvilket hendes breve giver udtryk for. Således skrev hun:

"Jeg længes mig ihjel, med mindre Eders Nåde snar skikker bud efter mig." og
"Jeg vil fast hellere blive hos Eders Nåde og lide, hvad jeg kan, end jeg vil være fra Eder og have alt det, jeg har, thi jeg kan ikke blive glad, thi jeg er altid i frygt for, at Eders Nåde skal komme noget til."

Elisabeth havde lært sig dansk.[4]

Nederlændere på Amager[redigér | redigér wikikode]

Elisabet vandt hurtigt det danske folks hjerte. Christian 2. rådførte sig ofte med sin hustru, da hun – trods sin unge alder – var meget politisk bevidst. Sin mands forhold til sin elskerinde Dyveke bar Elisabet med tålmodighed. I året 1517 døde Dyveke pludseligt i Helsingør, måske forgiftet af kirsebær.

Elisabeth savnede de friske grøntsager, som hun var vant til fra Mechelen. Det fik Christian 2. til at invitere nederlandske bønder til Store MaglebyAmager.

Børn[redigér | redigér wikikode]

De tre overlevende børn, Dorothea, Hans og Christina malet af Jan Gossaert, 1526

I ægteskabet fødtes der fem børn:

Landflygtighed[redigér | redigér wikikode]

Christian 2. ville gennemføre reformer, der skulle gavne landet, men de skabte modstand. Adelen i Jylland rejste sig mod kongen, som blev tvunget til at flygte. Den 13. april 1523 rejste Christian til Nederlandene sammen med Elisabeth, deres børn og Dyvekes mor, Sigbrit. I Nederlandene boede de først hos Elisabeths faster, regentinden Margrethe. Hun var dem en fast støtte. I september 1524 skrev hun til kejser Karl:

"Jeg ser kun ringe sandsynlihed for, at de nogensinde vender tilbage til deres riger, hvis ikke Gud og I kommer dem til hjælp, hvorom jeg ydmygt beder Eder. Den stakkels dronning er jog Eders søster og hendes små børn Eders søsterbørn. Så meget mere er I forpligtet til at hjælpe dem i deres modgang."[5]

Christian ønskede svigerfamiliens hjælp til at genvinde den danske trone, og da han ikke selv var populær i svigerfamilien, lod han Elisabeth om at udføre det hårde arbejde. Et øjenvidne fortæller om hendes optræden på rigsdagen i Nürnberg i 1524 hvorledes, Elisabeth virkede for sin mands sag:

"Dronningens fremtrædelse var beklagelsesværdig og vakte hver mands medlidenhed. Jeg har i sandhed set få råder, hvis øjne ikke stod fulde af tårer, men skønt hun omtalte sin mand med megen troskab, så talte dog de omkringstående meget ilde om kongen. Var hun ikke, så blev der sandelig ingen hest sadlet."[6]

Forklaringen på, at hjælpen udeblev, var, at Elisabeth udviste lutherske sympatier, hvilket var rigtigt. Elisabeth og Christian opholdt sig i længere tid i Wittenberg hos Christians morbroder, kurfyrste Frederik den Vise, der var Luthers beskytter, og kongeparret havde fatte sympati for den nye tro. Luther prædikede ofte for kongeparret i slotskirken i Wittenberg og skrev i et brev til en ven:

"Gud vil måske have et sjældent stykke vildt, nemlig en konge og en dronning, ind i himmelen, og det er en konge, om hvem man allermindst kunne håbe det. Så vidunderlig er Gud i at skuffe menneskenes tanker."[7]

I Wittenberg lod Christian 2. igangsætte arbejdet med at oversætte Det Nye Testamente til dansk, og dronningen blev løbende holdt orienteret om forløbet.[8] På slottet i Nürnberg, hvor Elisabeth boede ved siden af sin broder Ferdinand, deltog hun i en luthersk gudstjeneste og nød nadveren. Da Ferdinand hørte om det, blev han rasende og erklærede, at han ville ønske, at hun ikke var hans søster. Hun skal have svaret, at ville han fornægte hende som sin søster, måtte hun finde sig deri og befale Gud sin sag. I et brev til Christian i Wittenberg fortæller hun om begivenheden:

"Man er blevet så græsselig vrede, fordi jeg har haft den prædikant hos mig, og desligeste har de gjort min broder halvt vred på mig, og har min broder talt til mig om, at I har været hos Luther, og sagde mig, at han ville give 100.000 gylden til, at I ikke havde gjort det. Dog har jeg givet ham tilbørlig svar derpå, som jeg vil sige Eder, når Gud vil, jeg kommer Eder til ords."[9]

I slutningen af 1524 flyttede familien til Lier i Belgien, som Margrethe havde givet familien mulighed for at bruge, og hun ydede dem tillige en fast månedlig økonomisk støtte, hvilken kejseren imidlertid fandt for beskeden "i betragtning af, at nævnte dronning er min søster."[10] Der oplevede de en svær tid, fyldt med bekymringer og mangel på penge. På grund af de svære forhold blev Elisabeth syg. I slutningen af 1525 rejste hun med sin mand til klosteret Zwijnaarde udenfor Gent.

Elisabeths død og begravelse[redigér | redigér wikikode]

Elisabeth døde 19. januar 1526, kun 24 år gammel. Efter hendes død forsøgte Christian at genoprette det gode forhold til svigerfamilien, han lod skrive to beretninger om omstændighederne ved Elisabeths død, den ene til Luther, hvor Elisabeth fremstilles som en god lutheraner, den anden til kejserfamilien, hvor Elisabeth fremstilles som en god katolik, og han lod de tre overlevende børn opdrage hos fasteren Margrethe i Bruxelles.[11]

Elisabeth blev først begravet i Sankt Peterskirken uden for Gent under stor pomp og pragt med 100 fakkelbærere, kongelige og kejserlige herolder i kostbart udstyr, med talrige adelsmænd, munke og gejstlige omkring kisten samt den kejserlige families deltagelse. Efterfølgende lod Christian den i datiden berømte kunstner Jan Gossaert (kaldet Mabuse) udforme et stort og kostbart gravmæle med en fornem marmorsarkofag med en legemsstor alabasterfigur af dronningen iført kongeligt udstyr, kåbe og krone oven på.[12] På væggen bag han en messingplade med dronningens livshistorie indsat i en ramme "af den allerbedste og skønneste alabastersten, som man kan få uden årer og ulige farver."Hun blev først begravet i Sankt Peterskirken i Gent.[13]

Gravsted[redigér | redigér wikikode]

I oktober 1883 blev hun begravet ved siden af sin mand og sine svigerforældre i Sankt Knuds kirke i Odense.[14]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Elisabeth af Habsburggravsted.dk
  2. Bjørn, s. 9
  3. Bjørn, s. 9f
  4. Bjørn, s. 10
  5. Bjørn, s. 13
  6. Bjørn, s. 11
  7. Bjørn, s. 11f
  8. Bjørn, s. 12
  9. Bjørn, s. 12
  10. Bjørn, s. 13
  11. Bjørn, s. 13
  12. Bjørn, s. 13
  13. Bjørn, s. 13f
  14. Bjørn, s. 15

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Hans Bjørn: "Jeg vil blive hos Eders Nåde" (kronik i Skalk nr 6, 1989, s. 9-20)
Foregående: Dronning af Danmark og Norge Efterfølgende:
Christine af Sachsen Sophie af Pommern
Foregående: Dronning af Sverige Efterfølgende:
Christine af Sachsen Katarina af Sachsen-Lauenburg