Emmanuel Macron

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Emmanuel Macron
Emmanuel Macron i juli 2017.
Frankrigs præsident
Nuværende
Overtaget embede
14. maj 2017
Premierminister Édouard Philippe (2017-2020)
Jean Castex (2020-2022)
Élisabeth Borne (2022-2024)
Valgt ved Præsidentvalget 2017
Foregående François Hollande
Andorras samfyrste
Nuværende
Overtaget embede
14. maj 2017
Sammen med Joan Enric Vives Sicília (biskoppen af Urgell)
Premierminister Antoni Martí
Repræsentant Jean-Pierre Hugues
Foregående François Hollande
Formand og grundlægger af En Marche!
Embedsperiode
6. april 2016 – 8. maj 2017
Foregående Parti etableret
Efterfulgt af Catherine Barbaroux (fungerende)
Christophe Castaner
Minister for økonomi, industri og digitale forhold
Embedsperiode
26. august 2014 – 30. august 2016
Premierminister Manuel Valls
Del af Regeringen Valls II
Foregående Arnaud Montebourg
Efterfulgt af Michel Sapin
Vicegeneralsekretær
for præsidentens stab
Embedsperiode
15. maj 2012 – 15. juli 2014
Sammen med Nicolas Revel
Præsident François Hollande
Foregående Jean Castex
Efterfulgt af Laurence Boone
Personlige detaljer
Født Emmanuel Jean-Michel Frédéric Macron
21. december 1977 (46 år)
Amiens, Frankrig
Nationalitet Franskmand Franskmand
Politisk parti Parti Socialiste (2006–2009)
Uafhængig (2009–2016)
En Marche! (2016–i dag)
Højde 1,73 m[1]
Ægtefælle(r) Brigitte Trogneux (g. 2007)
Forældre Jean-Michel Macron og Françoise Noguès
Mor Françoise Noguès
Far Jean-Michel Macron
Søskende Estelle Macron,
Laurent Macron Rediger på Wikidata
Slægtninge Tiphaine Auzière (steddatter),
Laurence Auzière-Jourdan (steddatter),
Sébastien Auzière (stedsøn) Rediger på Wikidata
Bopæl Élyséepalæet
Le Touquet
Uddannelses­sted Université Paris-Nanterre
Sciences Po
École nationale d'administration
Beskæftigelse Embedsmand
Bankmand
Religion Agnosticisme
Udmærkelser Storkors af Æreslegionen (2017)
*Riddare av Serafimerorden (2024)
*Kommandør af Order of the British Empire (2014)
*Storkors af Den Nationale Fortjenstorden (2017)
*Karlsprisen (2018)
*Storkors af Frelserens Orden (2017)
*Storofficer af Sydkorsordenen (2012)
*Storkors med kæde af Finlands Hvide Roses Orden (2018)
*Storkorset af Senegals Løve-ordenen (2018)
*Ridder af Elefantordenen (2018)
*Time 100 (2018)
*Concours général (1994) Rediger på Wikidata
Underskrift
Links
Emmanuel Macrons hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
Ridder af Elefantordenen

2018

Emmanuel Macron (født 21. december 1977 i Amiens) er en fransk politiker og præsident i Frankrig siden den 14. maj 2017. Han har tidligere i sin karriere været embedsmand og arbejdet i en investeringsbank. Han studerede filosofi ved Université Paris-Nanterre og gik på Science Po (Statskundskab) i Paris, inden han søgte optagelse på den franske eliteskole École nationale d'administration (ENA), hvorfra han dimitterede i 2004. Han var derefter ansat som embedsmand (generalinspektør – inspecteur général) i det franske finanstilsyn Inspection générale des finances (IGF). Siden skiftede han til det private erhvervsliv, hvor han i perioden 2008-2012 var ansat i investeringsbanken Rothschild & Cie Banque.

Macron tiltrådte i 2012 en stilling som økonomisk rådgiver for François Hollande i dennes første regering. I 2014 blev han udnævnt til Minister for økonomi, industri og digitale forhold i premierminster Manuel Valls' anden regering.[2] Her lykkedes det ham at gennemføre en række virksomhedsvenlige reformer. Han trådte tilbage fra posten i august 2016[3] for at indlede sin valgkampagne frem mod præsidentvalget i 2017.[4] I november 2016 erklærede Macron, at han ville opstille som kandidat for den politiske bevægelse En Marche! (Fremad), som han havde grundlagt i april samme år. Macron fik i valgets første runde den 23. april 2017 24 % af stemmerne og dermed flest blandt de opstillede kandidater. Dermed gik han videre til anden valgrunde, hvor han mødte Marine Le Pen fra Front National (FN). Valget blev afholdt den 7. maj, her fik Macron 66 % af de gyldige stemmer. Han overtog officielt præsidentposten efter François Hollande den 14. maj 2017.[5]

Tidlige liv og uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Emmanuel Jean-Michel Frédéric Macron blev født i Amiens, som søn af Jean-Michel Macron, professor i neuromedicin ved Université de Picardie Jules Verne og læge Françoise Macron-Noguès.

Han blev hovedsageligt uddannet ved Jésuites de la Providence[6] lycée i Amiens,[7] før hans forældre sendte ham til elite-skolen Lycée Henri-IV i Paris.[8] Efter at have fået sin studentereksamen her, læste Macron fra 1999 til 2001 filosofi ved University of Paris-Ouest Nanterre La Défense, hvor han fik sin DEA-grad. Omkring 1999 arbejdede Macron som assistent for Paul Ricoeur, den franske hermeneutiske filosof, som Macron assisterede i arbejdet med hans sidste vigtige bog La Mémoire, l'Histoire, l'Oubli (Hukommelsen, historien, glemslen).[9][10] Efter at have taget en kandidatgrad i offentlig administration ved Sciences Po, uddannede han sig til en embedsmandskarriere ved École nationale d'administration (ENA), hvor han blev færdiguddannet i 2004.[11]

Professionel karriere[redigér | rediger kildetekst]

Macron arbejdede som finansinspektør ved det franske økonomiministerium mellem 2004 og 2008. I 2007 arbejde han som referent for en kommission ledet af Jacques Attali, som skulle forbedre den franske vækst.[7] Macron betalte €50.000 for at købe sig selv ud af sin regeringskontrakt i 2008[12] og forlod sit rollen som embedsmand for at arbejde i investeringsbanken Rothschild & Cie Banque,[13] hvor han opbyggede en "lille formue".[13]

Politisk karriere[redigér | rediger kildetekst]

Macron ved et fransk-kinesisk økonomiske topmøde i Toulouse, 2. juli 2015.

Macron var medlem af Parti Socialiste (PS) fra 2006 til 2009. I 2015 offentliggjorde han, at han ikke længere var medlem af socialistpartiet og nu var uafhængig.[14] Fra 2012 til 2014 var han undergeneralsekræter i Élyséepalæet, hvor han indtog en ledende rolle i Præsident Hollandes stab.[11] Han blev udpeget som Minister for økonomi, industri og digitale forhold i Manuel Valls' anden regering den 26. august 2014, hvor han efterfulgte Arnaud Montebourg.[2]

Som økonomiminister stod Macron i spidsen for at gennemføre en række virksomhedsvenlige reformer. I februar 2015 lovede han, at regeringen ville tvinge reformerne igennem trods modstand i parlamentet.

Valgkampagne til præsidentvalget 2017[redigér | rediger kildetekst]

Den 16. november 2016 meldte Macron officielt sit kandidatur ud og gjorde klart, at hans ambition hverken var at "samle højre eller samle venstre, men at samle franskmændene."[15] Bevægelsen, som Macron skabte, fik navnet En Marche! (som også er Macrons initialer), og er progressivistisk og midtersøgende i sin natur.[15] Han bekendtgjorde, at han ønskede at sætte gang i en "demokratisk revolution" og sigtede mon at "af-blokere Frankrig".[16]

I begyndelsen fik Macron kritik for, at hans kampagne ikke byggede på noget program og savnede agenda. Den 2. marts offentliggjorde han han endelig sit formelle program i form af et 150-sider langt dokument,[17] som blev lagt ud på internettet og præsenteret under et pressemøde samme dag.[18]

Macron fik bred opbakning fra flere sider, blandt andre centristen François Bayrou fra Mouvement démocrate (MoDem), europaparlamentarikeren Daniel Cohn-Bendit, miljøforskeren François de Rugy, som var opstillet fra venstrefløjspariet Europe Écologie Les Verts ved primærvalget, samt flere socialistiske parlamentsmedlemmer og ministre. Han fik også støtte fra flere centrum- og centrumhøjrepolitikere.[19] Den 9. marts passerede Macron for første gang Marine Le Pen i meningsmålingerne i første valgrunde.[20]

Frankrigs præsident[redigér | rediger kildetekst]

Macron kvalificerede sig til anden runde af præsidentvalget, som han vandt den 7. maj ved en jordskredssejr.[21] Modkandidaten fra Front National, Marine Le Pen, erkendte i løbet af valgaftenen sit nederlag.[22] Som 39-årig er Macron den yngste præsident i fransk historie og det yngste statsoverhoved i Frankrig siden Napoleon.[23][24]

Politik[redigér | rediger kildetekst]

Macron stiftede i april 2016 sin eget parti En Marche!, og gik til valg på et socialliberalt politisk partiprogram.[25][26] Han er en ivrig fortaler for europæisk samarbejde og Den Europæiske Union og Frankrigs samarbejde med Tyskland. Macron har tidligere støttet Angela Merkels flygtningepolitik.[27]

Macron er af nogle kommentatorer blevet beskrevet som socialliberal[28][29][30][31][32] og af andre som socialdemokrat.[33][34][35] Under sin tid i det franske Socialistparti hørte han til på partiets højrefløj.[36] Hans politiske ståsted er blevet sammenlignet med den "tredje vejs" politik, sådan som den blev udført af Bill Clinton, Tony Blair og Gerhard Schröder, og hvis ledende fortaler i Frankrig har været den tidligere premierminister Manuel Valls.[37][38][39][40]

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

Macron er gift med Brigitte Trogneux, som er 24 år ældre end han selv, og som var hans lærer i La Providence-gymnasiet i Amiens.[41][42] Parret mødte hinanden første gang, da han som 15-årig var elev i hendes klasse; men de blev først officielt et par, da han blev 18.[43]

Macrons forældre forsøgte oprindelig at splitte parret ved at sende ham til Paris for at færdiggøre hans skole- og gymnasieuddannelse der. De mente, at forskellen i alder gjorde forholdet upassende.[8][43] Men parret blev sammen, efter at Macron var færdiguddannet, og de blev gift i 2007.

Parret bor sammen med Brigitte Trogneux's tre børn fra hendes tidligere ægteskab.[11]

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

Bøger[redigér | rediger kildetekst]

  • Macron, Emmanuel (2016). Révolution (fransk). XO. s. 270. ISBN 9782845639669.

Artikler[redigér | rediger kildetekst]

Forord[redigér | rediger kildetekst]

  • François-Denis Poitrinal; Guillaume Grundeler (2015). "Michel Chabanel". Le Capital-Investissement – guide juridique et fiscal (fransk). Paris: Association française des investisseurs pour la croissance (AFIC)-RB. s. 834. ISBN 978-2-86325-714-2.
  • Yann Algan; Thomas Cazenave (2016). "Emmanuel Macron". L'État en mode start-up (fransk). Paris: Eyrolles. s. 150. ISBN 978-2-21256-466-2.
  • Anne-Marie Boutin (2016). "Emmanuel Macron". Design d'aujourd'hui 2016 : 156 créations qui font avancer le design : l'observeur du design (fransk). Paris: Dunod. s. 228. ISBN 978-2-10-073889-2.


Efterfulgte
François Hollande
2012-2017 		Frankrigs præsidenter
 Efterfulgt af
Siddende
Politiske embeder
Foregående:
Arnaud Montebourg 		Minister for økonomi, industri og digitale forhold
2014–2016 		Efterfølgende:
Michel Sapin

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Benoît Hamon, François Fillon, Emma­nuel Macron : Quelle est la taille des candi­dats à la prési­den­tielle ?, hentet 25. maj 2017 (fra Wikidata).
  2. ^ a b Sylvie Corbet and Elaine Ganley « French gov't reshuffle expels dissident ministers » Arkiveret 31. august 2014 hos Wayback Machine , Associated Press, 26 August 2014
  3. ^ Julien Licourt; Yohan Blavignat (30. august 2016). "EN DIRECT - Macron évite soigneusement d'évoquer sa candidature" (fransk). Le Figaro. Arkiveret fra originalen 29. marts 2017. Hentet 24. marts 2017.
  4. ^ "Macron quits to clear way for French presidential bid". BBC. 30. august 2016. Arkiveret fra originalen 24. marts 2017. Hentet 24. marts 2017.
  5. ^ "Election présidentielle 2017". French Ministry of the Interior. Arkiveret fra originalen 15. maj 2017. Hentet 25. april 2017.
  6. ^ "Emmanuel Macron" Arkiveret 9. maj 2017 hos Wayback Machine, Gala France. Retrieved 3 mar 2017
  7. ^ a b Emmanuel Macron, un ex-banquier touche-à-tout à Bercy Arkiveret 15. marts 2017 hos Wayback Machine (fransk) France24 (with AFP). 27 August 2014
  8. ^ a b Chrisafis, Angelique (2016-07-11). "Will France's young economy minister – with a volunteer army – launch presidential bid?". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Arkiveret fra originalen 26. juli 2018. Hentet 2017-01-27.
  9. ^ Guélaud, Claire (16. maj 2012). "Emmanuel Macron, un banquier d'affaires nommé secrétaire général adjoint de l'Elysée". Le Monde (fransk). Arkiveret fra originalen 3. august 2017. Hentet 1. september 2017.
  10. ^ Wüpper, Gesche (27. august 2014). "Junger Wirtschaftsminister darf Frankreich verführen". Die Welt (tysk). Arkiveret fra originalen 3. januar 2017. Hentet 29. april 2017.
  11. ^ a b c "Renee Kaplan, Who is the hot new French Economy Minister". Arkiveret fra originalen 9. september 2016. Hentet 24. marts 2017.
  12. ^ Patrick Marnham. "Who's behind the mysterious rise of Emmanuel Macron?". Spectator. Arkiveret fra originalen 6. maj 2017. Hentet 2017-02-01.
  13. ^ a b "Emmanuel Macron s'explique sur ses anciens revenus de banquier". Le Point. Arkiveret fra originalen 26. marts 2017. Hentet 2017-02-01.
  14. ^ "Emmanuel Macron n'est plus encarté au Parti socialiste" Arkiveret 28. februar 2017 hos Wayback Machine (fransk) Le Figaro. 28. august 2015
  15. ^ a b Bastion Bonnefous; Cédric Pietralunga (2016-11-16). "Emmanuel Macron (enfin) candidat à l'élection présidentielle" (fransk). Le Monde. ISSN 1950-6244. Arkiveret fra originalen 8. marts 2017. Hentet 24. marts 2017. Mon objectif n’est pas de rassembler la droite ou de rassembler la gauche, mais de rassembler les Français.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)
  16. ^ "France's Macron joins presidential race to 'unblock France'". BBC News (engelsk). 2016-11-16. Hentet 2016-12-05. {{cite news}}: |archive-url= kræver at |archive-date= også er angivet (hjælp); Mere end en |titel= og |title= angivet (hjælp)
  17. ^ Pauline De Saint-Rémy; Loïc Farge (16. februar 2017). "Certains proches de Macron s'interrogent sur "l'absence de programme"". RTL. Arkiveret fra originalen 4. marts 2017. Hentet 3. marts 2017.
  18. ^ David Ponchelet (2. marts 2017). "Programme d'Emmanuel Macron : que promet-il pour les Outre-mer ?". franceinfo. Arkiveret fra originalen 2. marts 2017. Hentet 3. marts 2017.
  19. ^ "Qui sont les soutiens d'Emmanuel Macron ?". Le Monde (fransk). 28. februar 2017. Arkiveret fra originalen 2. marts 2017. Hentet 3. marts 2017.
  20. ^ "Macron polls to win both French presidential rounds against Le Pen for first time" (engelsk). The Telegraph. 2017-03-10. Arkiveret fra originalen 22. marts 2017. Hentet 24. marts 2017.
  21. ^ Plowright, Adam (7. maj 2017). "Emmanuel Macron: a 39-year-old political prodigy". MSN. Arkiveret fra originalen 4. juli 2018. Hentet 8. maj 2017.
  22. ^ "En direct, Emmanuel Macron élu président : " Je défendrai la France, ses intérêts vitaux, son image "". Le Monde. 7. maj 2017. Arkiveret fra originalen 7. maj 2017. Hentet 7. maj 2017.
  23. ^ Schnur, Dan. "Anger underlying French elections is roiling California too". San Francisco Chronicle. Arkiveret fra originalen 3. maj 2017. Hentet 7. maj 2017.
  24. ^ "Macron the mould-breaker - France's youngest leader since Napoleon | Reuters". Arkiveret fra originalen 8. maj 2017. Hentet 8. maj 2017.
  25. ^ "France's Macron joins presidential race to 'unblock France'". BBC News. 2016-11-16. Arkiveret fra originalen 4. december 2016. Hentet 24. marts 2017.
  26. ^ "Emmanuel Macron: Frankreichs Wirtschaftsminister gründet eigene Bewegung". Die Zeit. 2016-04-06. Arkiveret fra originalen 15. marts 2017. Hentet 24. marts 2017.
  27. ^ "Emmanuel Macron: Europäer in Berlin" (tysk). sueddeutsche.de. 2017-02-05. ISSN 0174-4917. Arkiveret fra originalen 6. februar 2017. Hentet 24. marts 2017.
  28. ^ "Macron ou la "révolution passive" des élites françaises" (fransk). Slate.fr. 2016-05-29. Arkiveret fra originalen 23. juni 2018. Hentet 2017-02-01.
  29. ^ Un mot à ajouter ? (2014-08-27). "Valls II : social-démocrate ou social-libéral ? - Libération" (fransk). Liberation.fr. Arkiveret fra originalen 23. juni 2018. Hentet 2017-02-01.
  30. ^ "Emmanuel Macron, un banquier social-libéral à Bercy - Le Parisien" (fransk). Leparisien.fr. 2014-08-26. Arkiveret fra originalen 9. marts 2019. Hentet 2017-02-01.
  31. ^ Pascal JALABERT. "France - Monde | La ligne social libérale passe par Macron" (fransk). Estrepublicain.fr. Arkiveret fra originalen 23. juni 2018. Hentet 2017-02-01.
  32. ^ "Macron, l'anti-Montebourg" (fransk). leJDD.fr. Arkiveret fra originalen 6. april 2017. Hentet 2017-02-01.
  33. ^ "Nommé à Bercy, l'ancien banquier Emmanuel Macron fait consensus - Le Point" (fransk). Lepoint.fr. 2014-08-27. Arkiveret fra originalen 23. juni 2018. Hentet 2017-02-01.
  34. ^ Un mot à ajouter ? (2014-08-26). "Valls et les jeunes loups hollandais - Libération" (fransk). Liberation.fr. Arkiveret fra originalen 23. juni 2018. Hentet 2017-02-01.
  35. ^ "Ils ont marqué 2012 : Emmanuel Macron, l'enfant prodige de l'Elysée - 28 décembre 2012 - L'Obs" (fransk). Tempsreel.nouvelobs.com. 2012-12-28. Arkiveret fra originalen 3. august 2017. Hentet 2017-02-01.
  36. ^ "Gauche, droite, centre... qui peut s'allier à Macron?" (fransk). Bfmtv.com. Arkiveret fra originalen 6. april 2017. Hentet 2017-02-01.
  37. ^ "C'est la confiance des entreprises que Manuel Valls doit vraiment obtenir" (fransk). Slate.fr. 2014-09-17. Arkiveret fra originalen 23. juni 2018. Hentet 2017-02-01.
  38. ^ "« Manuel Valls, c'est le blairisme, mais plus à droite encore » - 29 août 2014 - L'Obs" (fransk). Tempsreel.nouvelobs.com. 2014-08-29. Arkiveret fra originalen 3. august 2017. Hentet 2017-02-01.
  39. ^ "Wikiwix's cache" (fransk). Archive.wikiwix.com. Arkiveret fra originalen 25. marts 2017. Hentet 2017-02-01. {{cite web}}: Cite bruger generisk titel (hjælp)
  40. ^ "Valls and Macron have much in common...apart from their poll ratings" (engelsk). ft.com. 2016-01-12. Hentet 2017-02-08.
  41. ^ "Emmanuel Macron - The new French minister of the economy". Cosmopolis. 27. august 2014. Arkiveret fra originalen 8. juni 2020. Hentet 24. marts 2017.
  42. ^ Serhan, Yasmeen (8. februar 2017). "Emmanuel Macron's Unexpected Shot at the French Presidency". The Atlantic. Arkiveret fra originalen 4. juli 2018. Hentet 8. februar 2017.
  43. ^ a b "Brigitte Macron - Trogneux : le rôle essentiel de la femme d'Emmanuel Macron" (fransk). Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 2017-01-27.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Emmanuel_Macron&oldid=11659844"