En agitator

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En agitator (Henningsen).jpg
En agitator
Erik Henningsen, 1899 (eller 1919)
olie på lærred
120 × 180 cm
Metalskolen Jørlunde, Jørlunde
Billedet har haft forskellige titler:
"En Folketaler", "En folketaler i Nørre-Fælled",
"En agitator", "En agitator på Nørre Fælled"
"Et folkemøde på Fælleden"

En agitator er et maleri fra 1899[1] af Erik Henningsen. Værket er ikke et bestilt arbejde, og blev udstillet i marts-april 1899, og kan derfor ikke ses som kommentar til dette års begivenheder. Men begivenheder senere på året aktualiserede værket.[2]

I 1899 havde storlockouter sendt mange arbejdere ud i flere måneders arbejdsløshed, dette på grund af uoverensstemmelse med arbejderne og deres voksende fagforeninger på den ene side og på den anden side arbejdsgiverne. Konflikten sluttede after 19 ugers lockout, der berørte næsten 40.000 mænd, og sluttede med Septemberforliget, der fastsatte regler for lockout og strejker.

Med En agitator skildrede Erik Henningsen arbejdernes store møder på Fælleden i København i slutningen af 1800-tallet. Hvem er taleren? Det har der været gættet på. På en skitse til billedet, som befinder sig på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, er Frederik Borgbjerg nævnt, men på det færdige maleri ligner taleren Louis Pio. Denne skitse var en del af dødsboet efter Erik Henningsen.[3]

I dag hænger billedet på Metalskolen Jørlunde, det var en gave til skolen ved dens indvielse i 1968 fra Centralforeningen for de københavnske smede. Smedeformanden Hans Rasmussen købte billedet for 16-17.000 kroner af Julius Bomholt, som han kendte fra sit arbejde i Folketinget.[4] Julius Bomholt forklarer i bladet "Metal" , at billedet sikkert er solgt til Tyskland, da det var forsynet med tysk tekst, og derfra er det kommet videre til en malerisamling i Norditalien. Via en tysk professor blev Bomholt gjort opmærksom på billedet. Professoren mente at en dansk arbejderorganisation kunne være interesseret i billedet, men det var ikke muligt at få arrangeret en et køb den vej. Derfor købte Bomholt selv billedet, med bagtanken at en organisation skulle have billedet, hvilket skete ved smedenes køb af det som gave til Metalskolen. Der har været antydninger af at billedet har tilhørt den italienske kongefamilie.[5]

Komposition[redigér | redigér wikikode]

Billedets midte deler billedet i to forskellige dele, venstre side med talerstolen, betjente til heste og banner og Dannebrog, i højre side står tilhørerne. Taleren og en tilhører rækker begge en hånd frem mod billedets midte. Inddelingen af billedet i to halvdele og talerstolens sammenfaldende overkant med horisonten giver en friseagtig komposition.[2] Blandt tilhørerne indtager tre kvinder fremtrædende positioner, arbejderkvinden med barn på armen, den unge kvinde i hvidt og med hat, formentlig en af middelklassens feministiske oprørere. Mellem dem står en ældre kvinde ved siden af en typisk arbejder.

Udstillingshistorie[redigér | redigér wikikode]

Værket blev udstillet 1899 på Charlottenborgs Forårsudstilling.[2] Det var en del af udstillingen "Industriens billeder", som vistes på Arbejdermuseet i København fra 10. januar til 8. marts 2007 og på Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg fra 31. marts til 3. juni 2007.

Forstudier[redigér | redigér wikikode]

Der findes to forstudier:

  • En folketaler. Et forstudie., 1899 (1880'erne[6]) , olie på lærred, 23,5 x 33,5 cm, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
    • Dette udnævnes ofte til et bedre billede end den endelige version.[7]
  • En folketaler. Et forstudie., 1899, olie på lærred, 31 x 42 cm, Socialdemokratiet

Kilde/Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. En folketaler, Erik Henningsen, 1899 pamflet udgivet af Metalskolen Jørlunde, angiver flere steder at det store billede er malet i 1919 (selvmodsigende da pamflettens titel angiver 1899)
  2. 2,0 2,1 2,2 Industriens billeder, side 111
  3. Fortegnelse over en samling malerier tilhørende Erik Henningsens dødsbo: Auktionskatalog, V. Winkel & Magnussens Kunstauktioner, 1931
  4. Dansk Metal - Agitatoren på museum | Fagforening & A-kasse
  5. Metal, april 1968, (udgivet af Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark), side 14
  6. En folketaler, Erik Henningsen, 1899 pamflet udgivet af Metalskolen Jørlunde, angiver 1880'erne
  7. Palle Lauring, Billeder af Danmarks historie. Maleren. Danmarkshistorien og Maleriet, 1972, side 221