Encefaliseringskoefficient

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Encefaliseringskoefficient (EQ) er en funktion af hjernens og kroppens vægt. For at sammenligne hjernen mellem store og små dyr bruger man den relative hjernestørrelse frem for den absolutte størrelse. Sædvanligvis anser man EQ for et mål for hvor intelligent en dyreart er i forhold til andre dyrearter: En høj EQ betyder en høj intelligens.

Der er foreslået flere forskellige formler for EQ:

Martin[1] foreslog i 1984:

EQ =  \frac{ \mbox{hjernemasse} }{ 0{,}059 \cdot \mbox{kropsmasse}^{0{,}76}}

Jerison[2] foreslog i 1973:

EQ =  \frac{ \mbox{hjernemasse} }{ 0{,}12 \cdot \mbox{kropsmasse}^{2/3}}

(I formlerne skal masserne indsættes i gram. Faktoren 0,12 (der egentlig har enheden gram opløftet i 1/3) sikrer at en værdi på EQ = 1 svarer til et "normalt" dyr. Bemærk at formlen svarer til at forudsætte at hjernens masse for "normale" dyr er proportional med overfladearealet.)

Med Jerison's formel får mennesket en EQ på omkring 6,9, chimpansen 4,0 og gorillaen 1,8. Tandhvaler, specielt delfiner, har en meget stor EQ, og nogle arter har større EQ end chimpansen men mindre end menneskets.[3]

En sammenligning af de to formlers resultater for diverse primater er givet af Aiello and Dean i 1990. [4]

Vises de forskellige dyrearters EQ (Jerisons) som punkter på et kropsvægt-hjernevægts plot med dobbelt-logaritmiske akser vil punkterne cirka ligge på en ret linje. Der er dog undtagelser: Pattedyr ligger forskubbet i forhold til andre dyr. Primater ligger yderligere forskubbet i forhold til ikke-primater.[5] Hos hunde har små hunderacer forholdsvis større hjerner end store hunde, men man anser dog ikke små hunde som særligt intelligente.[6]

Adskillige husdyr har mindre hjerne end deres tilsvarende vilde type[7], og deres encefaliseringskoefficient er mindre.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. R.D. Martin (1984): Body size, brain size and feeding strategies. In: Food acquisition and processing in primates. (Chivers,D; Wood,B; Bilsborough,A, eds.) Plenum Press, New York
  2. H.J. Jerison, Evolution of the brain and intelligence, Academic Press, New York, 1973.
  3. Lori Marino, Daniel W. Mcshea, Mark D. Uhen, "Origin and Evolution of Large Brains in Toothed Whales", The Anatomical Record Part A: Discoveries in Molecular, Cellular, and Evolutionary Biology, 281A:1247-1255, 2004.
  4. http://web.archive.org/20090219134317/homepage.mac.com/wis/Personal/lectures/evolutionary-anatomy/Primate%20Brains.pdf W.I.Sellers "Primate Brains"
  5. Terrence W. Deacon, The Symbolic Species. The co-evolution of language and the brain, W. W. Norton & Company, New York, 1998
  6. Stanley Coren, The intelligence of dogs, Bantam Books, New York, 1995
  7. Jared Diamond, Guns, Germs and Steel, Vintage, 1998, side 159.
Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.