Endeløs nat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Endeløs nat er en roman fra 1967 af Agatha Christie, hvor det ikke er en af de sædvanlige detektiver, der forestår opklaringen. Den foregår i England, og starter med, at fortælleren, Michael Rogers, finder sit drømmehus og sin drømmepige. Tilsyneladende optakten til et banalt kærlighedsdrama, men det viser sig hurtigt, at idyllen er starten på et mareridt for de nygifte. Plottet har mere gyserens end krimiens karakteristika.

Plot[redigér | redigér wikikode]

Titlen refererer til nogle strofer fra William Blakes Auguries of Innocence, som Michaels kone, Ellie, ynder at synge, ledsaget af sit fine guitarspil. Michael har haft en uheldig start på voksenlivet med skiftende jobs, perioder med arbejdsløshed og konflikter med sin mor. Netop som det ser ud til at gå mod bedre tider, starter problemerne, som illustreres af Blakes omkvæd.

  • Every Night and Every Morn, Some to Misery are Born
  • Every Morn and Every Night, Some are born to Sweet Delight
  • Some are born to Endless Night.

[1]

Michael skildrer sine oplevelser som en blanding af drømme og mareridt. Lokalbefolkningen mener, at der hviler en forbandelse over det hus, han har købt sammen med Ellie, men er denne forbandelse overnaturlig eller menneskeskabt? Pointen afsløres i Agatha Christies fortælleteknik.

Anmeldelser[redigér | redigér wikikode]

Endeløs nat fik generelt fine anmeldelser, selv om dele af handlingsforløbet kan tolkes som skæbnebestemt og derfor virke mindre realistisk. Den overraskende slutning kompenserer dog for dette element af overtro.[2]

Bearbejdning[redigér | redigér wikikode]

Endeløs nat blev filmatiseret i 1972 med Hywell Bennet og Hayley Mills i rollerne som Michael og Elle og Per Oscarsson og Britt Ekland i andre ledende roller. Filmen er i præsentationen af plottet yderst tro overfor forlægget, men går langt ud over Christie's egne normer ved at vise en stærkt erotisk scene, som var "fuldstændig uforenelig med Agatha's ideer." [3]

Danske udgaver[redigér | redigér wikikode]

  • Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner); 1967.
  • Bogklubben Spektrum; ny. udgave; 1969.
  • Forum Krimi (Agatha Christie, bd. 73); 1974.
  • Wøldike; 1984

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Stroferne anvendes også af The Doors i sangen End of the Night på deres første LP
  2. Francis Iles betegnede den i The Guardian som "åndeløst spændende", jf. Osborne (1982), s. 212. Robert Barnard (1980), s. 193 karakteriserer den som en strålende, sen opblomstring, mens Osborne (1982), s. 212 regner den blandt Christies fineste romaner.
  3. Max Mallowan's betegnelse i sine memoires, jf. Osborne (1982), s. 213

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Barnard, Robert (1980): A Talent to Decieve, Fontana/Collins
  • Osbourne, Charles (1982): The Life and Crimes of Agatha Christie,Collins (London)