Varmefylde
Et stofs varmefylde, c-værdi, specifikke varmekapacitet eller specifikke varme er per definition den varmemængde i joule, der skal anvendes for at opvarme 1 kilogram af stoffet 1 °C, ved den givne stoffase.
Enheden for varmefylde er
eller
, hvor T er temperaturen i Kelvin eller Celsius.
Et stofs varmefylde varierer normalt som funktion af temperaturen. F.eks. er flydende vands (H2O) varmefylde ved ca. 0 °C og 100 °C ca. 4,210
– ved 30-40 °C er varmefylden ca. 4,180
.
Ved faseovergange er varmefylden, som funktion af temperaturen, diskontinuert.
Sammenhængen mellem varmekapacitet og varmefylde er: varmefylde = varmekapacitet / masse, eller 
Varmekapacitet såvel som varmefylde afhænger bl.a. af tryk og temperatur. Når volumen holdes konstant, anvendes V som subscript, og når trykket holde konstant anvendes p som subscript. Forholdet mellem de to kaldes for adiabateksponenten.
Varmefyldetabel for nogle kendte stoffer [redigér]
Varmefyldetabel for nogle kendte stoffer, sorteret efter varmefylde:
| Stof | fase ved 101,325 kPa (=1 atm), 20 °C | ca. varmefylde (kJ×kg-1×°C-1) |
|---|---|---|
| hydrogen | gas | 14,3 |
| helium | gas | 5,2 |
| H2O Vand | flydende | 4,184–4,186 |
| Ethanol | flydende | 2,46 |
| H2O is | fast (Tis ca.= 0 °C) | 2,1 |
| H2O Vanddamp | gas (Tvanddamp ca.= 100 °C) | 1,84 |
| Luft | gas | 1,005[1] |
| Jord | blanding (porøs) | 0,92 |
| Aluminium | fast | 0,900 |
| CO2 | gas | 0,79 |
| Grafit | fast | 0,720 |
| Diamant | fast | 0,502 |
| Jern | fast | 0,444 |
| Kobber | fast | 0,385 |
| Kviksølv | flydende | 0,139 |
| Guld | fast | 0,129 |
| Olie | flydende "simpel" formel | 2,0+0,003*(T-100) |
| Olie | flydende "ny" formel | ![]() |
Bemærk at flydende vand (H2O) har en ganske høj varmefylde – og at koldere vand har større massefylde end varmere vand (T>4 °C): Dette er grunden til at klimaet i egne der er omgivet af meget hav, f.eks. Danmark, er mere temperatur-stabilt end det mere omskiftelige, såkaldte fastlandsklima.
Kilder/referencer [redigér]
Se også [redigér]
