Enestegård
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En enestegård er en gård, som ligger for sig selv og ikke indgår i et dyrkningsfællesskab. Enestegården adskiller sig derved fra enkeltgården, der nok ligger for sig selv, men hvis drift alligevel er underlagt et dyrkningsfællesskab. Ved enestegårde forstås ikke herregårde og lignende.
Indholdsfortegnelse |
Oprindelse og baggrund [redigér]
Enestegårde har ulige baggrund:
- landskabelige forhold, idet enestegårde – modsat landsbyer – overvejende forekommer i dødisområder og på randmoræner samt i områder med bakket landskab; desuden sjældnere i kystegne end landsbyer og herregårde,
- bevoksningsmæssige forhold, idet enestegårde forekommer hyppigere i skovegne end i skovløse egne.
- Kulturhistorie. Bornholm og en del af Vestjylland var oprindeligt områder med enestegårde.
Tidmæssigt synes enestegårde fortrinsvis at være oprettet i anden halvdel af 1400-tallet og i anden halvdel af 1600-tallet.
Endelig synes vejrliget, ejendomsforhold og driftsforhold at spille en vis rolle for forekomsten af enestegårde.
Litteratur [redigér]
- Ellen Damgaard: "Velstående bønder i det vestjyske enestegårdsområde" (i: Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000 (Landbohistorisk Selskab, 2006), s. 207-218;
- Adam Tybjærg Schacke: "Enestegårde på Fyn – natur eller besiddelsesforhold?" (i: Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000 (Landbohistorisk Selskab, 2006), s. 175-191;
- Adam Tybjærg Schacke: Enkelt- og enestegårde på Fyn. I dyrkningsfællesskabets tid, Landbohistorisk Selskab 2003; ISBN 87-7526-183-9.
