Engeløya

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Engeløyas beliggenhed

Engeløya er en norsk ø, som administrativt hører til Steigen Kommune i Nordland fylke.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Øen har et areal på 69 km². Øens indre er bjergrigt, mens der er frugtbart lavland langs især den sydlige og vestlige kyst. Det højeste punkt er Trohornet, som når 649 meter over havets overflade. Indbyggertallet var i 2001 694[1], men har været for nedadgående siden 1950. Hovederhvervet er kvægavl, og andre vigtige erhverv er deltagelse i Lofot-fiskeriet samt turisme.

Øen er forbundet med fastlandet med Engeløybroerne, en højbro fra fastlandet til holmen Ålstadsøya og en lavbro derfra til Engeløya. Broerne, der blev indviet i 1978, fører rigsvej 835 over til øen. I Grådussan på øens nordvestlige del findes Engeløy Flyveplads med en 600 m. græsbane. Flyvepladsen med ICAO-koden ENEN kan beflyves det meste af året, men der skal indhentes landingstilladelse på forhånd[2].

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Engeløya har fortidsminder fra bronzealderen og jernalderen samt fra vikingetiden, hvor man mener, at øen var sæde for en høvding. Fra nyere tid kan nævnes resterne af det store tyske befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig, Batterie Dietl. Én af de tre store kanonbunkers er nu indrettet til museum[3]. Af andre seværdigheder kan nævnes Steigen Kirke samt Steigen Bygdetun, som er et lille frilandsmuseum indrettet i forbindelse med øens tidligere lægebolig[4]. Her findes de nordligste forekomster af hasselbuske og kastanietræer.

Øen er et af de mange steder i Norden, som forbindes med sagnet om Hagbard og Signe. Sagnet danner grundlag for Steigen sagaspil, som opføres hvert andet år i Vollmoen Amfi[5].

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 67° 56′ N, 15° 04′ Ø