Enharmonisk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Enharmonisk kaldes i den moderne musik enhver toneforbindelse, der beror på, at to meget nær ved hinanden liggende toner i den ligesvævende temperatur. slås sammen til én, der således efter omstændighederne kan optræde under begges navn; cis og des for eksempel repræsenteres på klaveret ved samme tangent og er således indbyrdes enharmoniske toner; overgangen fra den ene til den anden, der for eksempel kan ske ved en pludselig modulation fra A-dur til Des-dur, kaldes enharmonisk forveksling eller enharmonisk omtydning. En sådan ombytning kan altså betyde et virkeligt omsving i opfattelsen af tonaliteten, men benyttes også ofte for at opnå en lettelse ved læsningen (når man for eksempel forbigående anvender en skrivemåde med krydser, , i stedet for med b'er, . Enharmonisk skala er c cis des d dis es osv.

I den græske musik forekom ved siden af den diatoniske og kromatiske tonefølge den såkaldte enharmoniske tonefølge, i hvilken tetrakorden[1] bestod af to fjerdedels tonetrin og en stor terts, for eksempel e fes f a—h ces c e.

De tolv halvtoner i den opadgående, kromatiske c-dur-skala er enharmonisk omtydet i anden linje:

align=left

Herunder de forskellige betegnelse for de tolv toner med stamtonerne fremhævet:

His
C
Deses
Hisis
Cis
Des
Cisis
D
Eses
Dis
Es
Feses
Disis
E
Fes
Eis
F
Geses
Eisis
Fis
Ges
Fisis
G
Ases
(Asas)
Gis
As
Gisis
A
Heses
(!)
Ais
B
(!)
Ceses
Aisis
H
Ces

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Note
  1. Tetrachord.jpg   Tetrakord: en række af fire på hinanden følgende toner, grundlaget for grækernes tonesystem
    (Salmonsen bd. 23, s. 293 og bd. 10, s. 224)


Musik Stub
Denne musikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.