Enok

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Enok (hebraisk – indviet), søn af Jared, er en gammeltestamentlig skikkelse, der ifølge Første Mosebog var det syvende slægtsled efter Adam og som vandrede med Gud. Efter at han havde levet 365 år tog Gud ham til sig, altså sandsynligvis fór han til himmels, blev bortrykket uden nogensinde at . I Det Nye Testamente skrives der om ham, både i Hebræerbrevet og Judasbrevet, hvor han bliver et eksempel for de kristne på en som havde en stærk tro, og som belønning ikke skulle se døden (Hebr 11,5). Første Mosebog beretter at "Enok vandrede med Gud, og var ej mere, thi Gud tog ham til sig."

I den senere jødedom var der meget opmærksomhed på denne bi-person, og der blev skrevet en række skrifter i hans navn, hvoraf et af de væsentligste er Første Enoksbog. Derudover "Bogen om Enoks hemmeligheder" også kaldet Anden Enoksbog og "Den hebraiske Enoksbog" også kaldet Tredje Enoksbog. Ligeledes citeres i Barnabasbrevet 4,3 endnu en bog af Enok, der nu er gået tabt.