Enrico Dandolo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dandolo prædiker for korstoget malet af Gustave Doré

Enrico Dandolo (1107(?)-21. juni 1205) var den 42. doge af Republikken Venedig fra 1195 til sin død. Han huskes for sin blindhed, fromhed, lange levetid og klogskab. Han er berygtet for sin rolle i det fjerde korstog, som han i en alder af halvfems rettede mod det byzantinske rige. Han besejrede hovedstaden Konstantinopel.

Dandolo blev i 1134 patriark af Grado, hvad der i mange år medførte en lang række stridigheder.

I sommeren 1147 kom det Byzantinske Rige under pres fra normannerne og bad Republikken Venedig om hjælp. Venedigs doge Pietro Polani var indstillet på at hjælpe, da hans bystat var afhængig af handel med Byzans. Enrico ville ikke hjælpe Byzans, der ikke var Romersk katolske, men græsk katolsk.

Det blev den første større konflikt i hans liv. Konflikten endte med, at han og hans tilhængere blev sendt i eksil, og at hans slægts ejendomme blev jævnet med jorden. Enrico Dandolo søgte nu hjælp hos paven, der lyste Venedig i band og ekskommunikerede dogen.

Konflikten sluttede først, da den nye doge Domenico Morosini ophævede eksilet i 1148, hvorefter Enrico Dandolos slægts ejendomme blev genopført og striden blev bilagt igennem ægteskab.

Dandolo blev i 1155 udnævnt til "Primate of Dalmatia" af paven, hvilket gav ham jurisdiktion over ærkebiskoppen i Zara, og i 1157 fik han retten til at ordinere romersk katolske biskopper i Byzans og andre byzantinske byer med venetianske kirker.

I 1192 blev Enrico Dandolo valgt til doge i Republikken Venedig og var en vigtig deltager i det fjerde korstog til kort før sin død i 1205.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Italiensk Stub
Denne artikel om en italiensk politiker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Politiker