Epikur

Vestlig filosofi Antikken
Romersk marmorbuste af Epikur
Navn:	Epikur
Født:	Cirka 341 f.Kr. i Samos
Død:	Cirka 270 f.Kr. i Athen
Skole/tradition:	Epikureanisme
Fagområde:	Atomisme, hedonisme
Betydningsfulde ideer:	Det epikuræiske paradoks
Påvirket af:	Demokrit, Pyrrho
Har påvirket:	Hermarchus, Lucretius, Thomas Hobbes, Immanuel Kant, Jeremy Bentham, John Stuart Mill, Thomas Jefferson, Friedrich Nietzsche, Karl Marx, Michel Onfray, Hadrian, Metrodorus af Lampsacus (den yngre), David Hume, Philodemus, Amafinius, Catius, Michel Foucault, Pierre Gassendi, Han Ryner

Epikur (341 f.Kr.-270 f.Kr.) var en græsk filosof, født på Samos. Grundlagde i 306 f.Kr. sin skole i Athen, sin "ha­ve", hedonisme (også kendt som epikuræisme). Haven var åben for alle, også slaver og kvinder. Tilsyneladende havde Epikur et stort forfatterskab, men ikke meget er overleveret til eftertiden.

Moralfilosofi

Epikur er bedst kendt for sin moralfilosofi. Han mente, at mennesket søger nydelsen (græsk: hedone) og at man skal forsøge at undgå smerte. Det højeste gode er således et liv uden legemlig smerte og sjælelig angst. Den epikuræiske filosofi opfordrer ikke individet til at kaste sig ud i et dekadent og umådeholdent liv (i modsætning til hvad kristne polemikere siden hen har hævdet) for Epikur mente, at den sande lykke findes i et stille, eftertænktsomt liv hvor man passer sin have (deraf navnet på hans skole) i ro og fred. Epikur har bl.a. inspireret den franske filosof og essayist Michel de Montaigne

Atomisme

Som atomist var Epikur tilhænger af teorien om at atomet er altings mindste bestanddel. Selv sjælen er i følge Epikur sammensat af atomer, og sanseindtryk opstår når atomer udefra støder sammen med sanserne. Epikur var ikke tilhænger af determinisme, for han mente at små variationer i atomstrømmen gjorde mennesket frit.

Religion

Epikur betragtede religionen som en sygdom i sjælen forårsaget af menneskets frygt for døden og guderne. Men for Epikur var døden ikke noget at frygte, for som han siger: "Når vi er, er døden ikke tilstede, og når døden er, er vi ikke tilstede" (Diogenes Laertios 122 ff).

Epikurs verdensopfattelse

Verden består af et uendeligt antal bittesmå enheder, atomer, der bevæger sig i et tomt rum. Atomos er græsk og betyder udelelig. Når de kolliderer sker der en kædereaktion og atomerne indgår helt tilfældigt i forskellige forbindelse. Det vi ser og opfatter som forandringer er blot nye konstellationer eller opløsninger af atomer.

På den måde er alt tilfældigt og mennesket kan intet stille op. I stedet må det lære at affinde sig, at leve uforstyrret med mindst muligt ubehag og smerte.

Gudernes indgriben i menneskers liv

Guderne eksisterer, men lever i fuldkommen lykke og harmoni langt fra menneskets forgængelige og tilfældige verden. Guderne griber ikke ind i menneskets liv, så der er ingen grund til at frygte dem. Kun guderne er lykkelige og fungerer dermed som forbilleder for menneskene.

Det højeste gode

For Epikur er det højeste gode voluptas nydelsen. Nydelsen er frihed for smerte og smerte kan fx være angst for guderne eller angst for døden. Men døden er absolut, kun en opløsning af atomer, der er intet efter døden, og derfor er der heller ingen grund til frygt. "Når vi er, er døden ikke; når døden er, er vi ikke". Man skal koncentrere sin psykiske energi på det, man har ind­flydelse på. Da intet er forudbestemt har mennesket en fri vilje til at skabe et liv i indre frihed, uafhængig af den ydre verden.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Epikur

Stub Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.