Episoden på Marco-Polo-Broen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Episoden på Marco-Polo-Broen
Del af 2. kinesisk-japanske krig
Kinesiske soldater forsvarer broen
Kinesiske soldater forsvarer broen
Dato 7. juli 1937
Sted Marco Polo Broen,
15 km sydvest for Beijing
Resultat Japansk sejr
Territoriale
ændringer
Hele Manchuriet besættes af Japan
Parter
Republikken Kina Republikken Kina Japan Japan
Ledere
Song Zheyuan Kanichiro Tashiro

Episoden på Marco-Polo-Broen, 7. juli 1937 markerede begyndelsen på den 2. kinesisk-japanske krig. Japanske og kinesiske soldater var på denne dag involveret i en ildkamp 15 km sydvest for Beijing ved Marco-Polo-broen (også kaldet Lugou Qiao) over Yongdingfloden.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Episoden blev udløst af at den japanske Guandong-armé, som var ansvarlig for mange episoder med den kinesiske hær, savnede en af sine soldater. Den forlangte adgang til den kinesiske garnisonsby Wanping og truede med ellers selv at skaffe sig adgang med tvang. Dette blev afvist af Kuomintang forvaltningen i byen.

Begge sider beskyldte hinanden for at have affyret det første skud. Faktum er, at den japanske hær tilkæmpede sig adgang med militære midler. Efter et japansk ultimatum blev byen beskudt med artilleri fra midnat den 8. juli og kampvogne rykkede over broen. Med tilkaldte forstærkninger kunne kineserne tilbageerobre broen. Herefter tilbød den japanske side at indgå i forhandlinger.

To dage efter at være blevet væk dukkede den forsvundne soldat op igen, og japanerne meddelte dette til kineserne. Kineserne antog, at sagen hermed var afsluttet. Japanerne forpligtede sig til ikke at erobre Beijing og Tianjin hvis Kuomintang forpligtede sig til at træffe følgende foranstaltninger:

  • Kuomintang skulle opløse alle anti-japanske bevægelser og organisationer.
  • Kuomintang skulle påtage sig det fulde ansvar for hændelsen.
  • Song Zheyuan, kommandør for den 29. arme, som forsvarede området, skulle undskylde personligt.

Den kinesiske forhandler, Zhang Zizong, der var general for 38. division erklærede sig indforstået med de to første punkter, men ville ikke træffe nogen afgørelse på Songs vegne og forlod mødet. Derefter indledte japanerne et angreb på Beijing (se Slaget om Beijing-Tianjin), som kineserne ikke havde noget forsvar imod. Den 29. juli kapitulerede Beijing og dagen efter Tianjin.

Konsekvenser[redigér | redigér wikikode]

Museum over 2. kinesisk-japanske krig

Japanerne fortsatte ders fremrykning fra nord og syd i Kina og den nationalistiske regering under Chiang Kai-shek erklærede den 7. august japanerne krig.

At der var tale om en provokation kan ikke udelukkes, men det anses for usandsynligt. Ifølge historikere, var det kun et spørgsmål om tid, før der indtraf en sådan hændelse i dette område, da både kinesiske og japanske tropper var stationeret der.

På stedet for hændelsen, er der bygget et museum.