Eremit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om billearten eremit, men ordet kan også henvise til eneboer eller eremitkrebs
  Eremit ?
Eremit - hun
Eremit - hun
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Klasse: Insecta (Insekter)
Orden: Coleoptera (Biller)
Familie: Scarabaeidae (Torbister)
Slægt: Osmoderma
Art: O. eremita
Videnskabeligt artsnavn
Osmoderma eremita
Scopoli, 1763

Eremit (Osmoderma eremita) er en billeart i familien Torbister og en af de større blandt de danske biller. Arten er stærkt knyttet til meget gamle træer, idet larverne lever i træsmulderet i bunden af store hulheder i disse. Det levested er på grund af den intensive skovdrift blevet så sjældent at eremitten er beskyttet af EUs Habitatdirektiv, hvor den end forekommer.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Eremitten er en stor brunsort bille, 24 til 32 mm lang, med kobberglans.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Eremitten er helt afhængig af hule, gamle træer. Det er især ege, men der kendes og yngletræer af andre arter, fx lind og bøg. Larverne kravler rundt i ”lommeulden” af træsmulder i bunden af hulhederne i tre år før de forvandler sig til voksne biller. De voksne biller lever blot omtrent en måned, som de skal bruge til at parre sig i og – for hunnernes vedkommende – at finde hen til et nyt hult træ. De voksne dyr kan ses flyve fra midsommer til september. Yngletræerne er som regel ’veterantræer’ – store, flere hundrede år gamle træer. Mikroklimaet har stor betydning for levestedets kvalitet – yngletræerne er ofte fritstående, fx i lysninger, hvor stammen kan få direkte sol. Hulhederne som billen yngler i kan findes ganske højt oppe i stammen eller i store grene i 10-20 meters højde.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Eremitten forekommer sparsomt over et ganske stort udbredelsesområde i Europa: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Hviderusland, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Moldova, Montenegro, Nederlandene (uddød), Norge, Polen, Rusland, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz, Tjekkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn og Østrig[1]. Eremitten er gået tilbage i hyppighed overalt indenfor dette udbredelsesområde. Eremitten er derfor opført på Bilag II til EUs Habitatdirektiv, endog som særligt prioriteret. På IUCN internationale rødliste er arten anført som ’’sårbar’’[2].

Forekomst i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Eremitten har tidligere været udbredt fra Østjylland til Falster på ganske mange lokaliteter. I dag findes bestande på 10 lokaliteter – 9 i private skove og én i statsskov. Nogle af bestandene er meget små. Der er totalt set kun ca. 60 træer beboet af eremitter i Danmark, hvilket ikke anses som tilstrækkeligt til at sikre artens langsigtede overlevelse i Danmark[3].

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Ranius, Thomas et al. (2005) Osmoderma eremita (Coleoptera, Scarabaeidae, Cetoniinae) in Europe. Animal Biodiversity and Conservation 28 (1): 1-44. Fuldtekst med udbredelseskort
  2. World Conservation Monitoring Centre (1996) Osmoderma eremita. In: IUCN (2009) [www.iucnredlist.org IUCN Red List of Threatened Species. Version 2009-2]. Downloaded on 12 December 2009.
  3. Bruun, Hans Henrik: Gamle ege, eremitter og EU. Jyllands-Posten 11.03.2007: side 10

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: