Erhard Wedel-Friis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1774

Erhard lensgreve Wedel-Friis, ved sin dåb Erhard Wedel Jarlsberg (22. juli 171010. november 1786) var en dansk greve, optaget i adelsstanden i 1743 under navnet Wedel Frijs og viet til arvingen af grevskabet Frijsenborg, komtesse Christine Sophie Friis.

Ved greve Christian Friis´ død i 1763 tiltrådte hans hustru grevskabet Frijsenborg. Ved siden af en betydelig militær karriere havde han en række opgaver som fremtrædende diplomat.

Barndom og ungdom[redigér | redigér wikikode]

Erhard Wedel Jarlsberg blev født den 22. juli 1710 som søn af baron Erhard Frederik Wedel Jarlsberg (1668-1740), som var kommanderende general i Norge og hustru rigsfriherreinde Maria Juliane von Freydag til Godens. Han påbegyndte sin militære løbebane i 1727 som sekondløjtnant i Jyske gevorbne Infanteriregiment, blev i 1733 ritmester i Drabantgarden og udnævntes i 1734 til stabsritmester i sin senere svigerfar, grev Christian Frijs´ gevorbne Rytteriregiment og samme år udnævnt til virkelig ritmester.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Erhard Wedel-Frijs blev den 4. oktober 1743 i Hammel Kirke viet til komtesse Christine Sophie Friis (1713-87), ældste datter af lensgreve Christian Friis til Frijsenborg (1691-1763) og hustru Øllegaard Gersdorff (1687-1734). Bruden var - som den ældste af deres fire døtre - arving til grevskabet.

Liv og virke[redigér | redigér wikikode]

I 1744 forsatte han sin militære løbebane, da han blev udnævnt til major og i 1747 oberst ved det, der nu hed Det Oldenburgske Rytteriregiment, som i 17511762 var garnisoneret i Itzehoe. I 1755 fulgte udnævnelsen til generalmajor. Wedel-Frijs opholdt sig imidlertid ikke ved regimentet, idet han i 1753-1754 virkede i Sverige som gesandt, Envoyé Extraordinaire, hvorfra han året efter blev forflyttet i samme egenskab til Frankrig, hvor han virkede til 1763, da han ved sin svigerfars død vendte tilbage til Danmark.

Ægteparret fortsatte ombygningen af Boller Slot, som Christian Friis havde begyndt i 1759. Arbejdet afsluttedes i 1769, og Boller Slot fremstod herefter ganske anderledes. Fra at være en gammeldags og ubekvem hovedbygning blev det til en moderne sammenhængende 1700-talsbygning, hvor en forfinet herregårdskultur kunne udfolde sig. Man påbegyndte i 1764 endvidere anlægget af en lystskov mellem parken og Horsens Fjord. En trætavle fra den tid minder fortsat om deres betydning for Boller.

Besiddelserne blev i 1768 forøget ved købet af godset Wedelslund ved Galten og i 1778 af godset Søbygaard.

Grev Wedel-Frijs led på sine senere år af podagra og havde svært ved at bevæge sig, hvorfor hans hustru søgte om og i 1771 fik lov til at indrette et kapel i Frijsenborgs østre gavl. Kapellet var smukt udstyret, en smuk lysekrone til 12 lys er bevaret og hænger nu i Hammel Kirke.

Død og bisættelse[redigér | redigér wikikode]

Erhard Wedel-Frijs døde på Frijsenborg den 10. november 1786 og blev bisat i Hammel Kirkes grevelige kapel. Da ægteparret var barnløst, uddøde navnet Wedel-Frijs med dets første bærer. Efter hustruen Christine Sophie Friis´ død i 1787 overgik grevskabet til hendes søster Elisabeth Sophie Friis, gift den 25. juni 1751 med Jean Henri Desmercières (1687-1778).

Ordener og titler[redigér | redigér wikikode]

I 1744 blev Erhard Wedel-Friis kammerherre, 1760 generalløjtnant, og 1766 gehejmekonferensråd. Fra 1763-1768 var han overstaldmester ved hoffet, og fra 1768-1772 overkammerherre hos Dronningen. Han blev Ridder af Dannebrogordenen i 1752, Ridder af hofordenen l'Union Parfaite i 1753, og Ridder af Elefanten i 1774.

Læs mere[redigér | redigér wikikode]

  • Arne Gammelgaard: Grever og Godtfolk. Fra Hammel-Kanten 1815-1875.
  • H.H. Berner-Schilden Holsten: Danske Herregårds ejere, Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek.
  • Gyldendals Den Store Danske Encyklopædi: 1999.
  • Annette Hoff: Boller Slot i 650 År. En godshistorie om mennesker, magt og muld ved Horsens Fjord.
  • Knud Søndergaard: Asta Grundtvig, Liv og virke, slægt og venner 1826-90. Billedredaktion: Lars Thorkild Bjørn.
  • Bjerre Herred Bogen I & II, Glud Museums Forlag 1963 og 2001.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Dansk Biografisk Leksikon, 1. udgave.
  • Landsarkivet for Nørrejylland, G 341.
  • Lokalarkivet i Hammel.
  • Lokalhistoriker Ole Ravn-Nielsen, Hammel: Kapellet på Frijsenborg.
Vista-kdmconfig.png Artiklen om personen Erhard Wedel-Friis kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.