Eric Carmen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. maj 2014, 20:42 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)

Eric Carmen (født 11. august 1949) er amerikansk sanger og sangskriver.

Eric var et musikalsk vidunderbarn, der som 3-årig blev undervist på Cleveland Institute of Musik og som 6-årig modtog violinundervisning. Han begyndte at spille i bands i college-tiden.

Eric Carmen fik med gruppen Raspberries en pladekontrakt i 1971, men trods tre lp-plader blev det kun til enkelte singlehits, "Let's go all the Way" og "Overnight Sensation".

I 1975, efter Raspberries var gået i opløsning, indspillede han sin første solo-plade, der nød stor succes i såvel USA som Europa, ikke mindst på grund af hittet "All by myself", der siden er blevet en klassiker og bl.a. indspillet af Celine Dion.

Carmen fortsatte med at indspille plader, men uden større publikumssucces, når bortses fra nummeret "Hungry Eyes", som han indsang til "Dirty Dancing"-soundtracket.

Økonomisk er Eric Carmen dog velfunderet, ikke mindst på grund af royalties fra "All by myself".

I 2004 gendannedes Raspberries og har siden spillet en række koncerter i USA.

Diskografi

  • Eric Carmen (1976)
  • Boats against the Current (1977)
  • Change of Heart (1978)
  • Tonight you're mine (1980)
  • Eric Carmen (1984)
  • The Best of Eric Carmen (1988)
  • Winter Dreams (1998) japansk udgivelse
  • I was born to love you (2000) = Winter Dreams, amr. udgivelse