Eric Clapton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. sep. 2014, 17:03 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Eric Clapton
MBE
Eric Clapton under en koncert i Cardiff, Wales, den 22. januar 2005.
Information
Pseudonym Slowhand
Født Eric Patrick Clapton
30. marts 1945 (79 år)
Ripley, Storbritannien Rediger på Wikidata
Oprindelse Ripley, Surrey, England
Genre Rock, Blues, Blues Rock, Psykadelisk Rock, Hard Rock
Beskæftigelse Musiker, Guitarist, Sanger, Sangskriver
Aktive år 1962 –
Pladeselskab Surfdog, Warner Bros, Reprise, Polydor, RSO Atco, Apple
Associeret med The Yardbirds, Derek and the Dominos, Cream, Jeff Beck, Jimmy Page, B. B. King, J. J. Cale, George Harrison, The Beatles, Paul McCartney, Buddy Guy, The Rolling Stones, Santana, Dire Straits, Mark Knopfler, Jimmie Vaughan, Stevie Ray Vaughan
Instrumenter
Guitar, Sang
Eksterne henvisninger
http://www.ericclapton.com/

Eric "Slowhand" Clapton (født Eric Patrick Clapton den 30. marts 1945) er en britisk guitarist. Eric Clapton er af Rolling Stone Magazine anset som den næstbedste guitarist gennem tiderne.[1]

Clapton har tydelige rødder i bluesmusikken. Sammen med bl.a. B.B. King er han nok en af de personer, der har betydet mest for udbredelsen af blues verden over. Han udtalte engang, at hans opvækst som faderløs nok har disponeret ham til at tage blues-genren op i første omgang; "man skal have oplevet en form for emotionelt traume for at spille blues" skal han på et tidspunkt have sagt.

Clapton har i et interview indrømmet at han nok ikke spiller så godt i dag som han gjorde i sin ungdom. Han udtaler i omtalte interview; "jeg så en gammel video med mig selv på Youtube, mange af de ting jeg gjorde dengang kan jeg ikke længere eller forsøger ikke på at gøre".

Clapton opnåede i slutningen af 1960'erne berømmelse som medlem af The Yardbirds, John Mayall & the Bluesbreakers, Cream, Blind Faith, Delaney & Bonnie & Friends og Derek and the Dominoes. Han har siden 1974 udelukkende optrådt som solist.

Eric Clapton har lavet sin egen musik. Bl.a. er superhittene "Layla" og "Sunshine of Your Love" (sammen med Cream) fra hans hånd, men han har også lavet kopiversioner af andre populære numre som fx Bob Marleys "I Shot the Sheriff" og J. J. Cales "After Midnight" og "Cocaine". Han har endvidere spillet en lang række blues standards.

Tragedierne

Clapton blev gift med Patti Boyd, som havde været i et forhold med Claptons gode ven, beatlen George Harrison. I 1984, mens Eric Clapton stadig var gift med Pattie Boyd, begyndte han et forhold til Yvonne Kelly, som han fik en datter med. Eric Clapton og Pattie Boyd blev skilt i 1989. Før det havde han en affære med den italienske model Lory Del Santo, som fødte deres søn i august 1986. Der indtraf flere tragedier i Eric Claptons liv de følgende år. Den 27. august 1990 døde tre musikere, der turnerede med ham, bl.a. guitarist Stevie Ray Vaughan, i et helikopterstyrt mellem 2 koncerter. Den 20 marts 1991 døde hans søn Conor, som var 4 år gammel, da han faldt ud af vinduet fra 53. etage i en lejlighed.

Eric Claptons følelser udfoldede sig gennem sangen "Tears in Heaven", som han skrev sammen med Will Jennings. Han fik 6 grammy'er det år for "Tears in Heaven" og for albummet Unplugged.

Diskografi

Eksterne henvisninger/kilder

Noter


GuitaristSpire
Denne biografi om en guitarist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi