Erik Axel Karlfeldt
|
Nobelprisen i litteratur 1931 |
.jpg)
Erik Axel Karlfeldt (20. juli 1864 – 8. april 1931) var en svensk digter og sangskriver, der især er kendt for sine smukke og stemningsfulde digte om hjemstavnen Dalarna.
Hans optagethed af bondebefolkningens tilværelse og traditioner afspejles i samlingerne Fridolins visor fra 1898 og Fridolins lustgård fra 1901, som beretter om en lærd mand af bondeslægt, der vender tilbage til sine forfædres hjemegn.
Karlfeldt fik posthumt i sit dødsår tildelt Nobelprisen i litteratur.
Opvækst
Karlfeldt blev født på Tolvmansgården i Karlbo by i Folkärna sogn i det sydøstlige Dalarna. Hans far var bonden Erik Eriksson fra Jularbo og hans mor var Anna Jansdotter fra Hyttbäcken nord for Karlbo; efternavnet Karlfeldt tog han senere. Den lokale sognpræst Åkerblom mente, at den bogligt begavede dreng skulle læse videre, og i 1878 begyndte Karlfeldt på Rudbeckianska gymnasiet. I skolen hørte han til de bedste blandt klassens femten drenge og han var medlem af skolens litterære forening. Han boede i det som dengang ansås for at være byens udkant, Kyrkbacken. Ferierne tilbragte han hjemme i Karlbo. Sommeren 1882 vandrede han til fods gennem hele Dalarna. I efteråret 1884 traf han en ung pige, Anna Bolling, datter af gymnastiklæreren, og forelskede sig i hende. Efter hans eksamen traf de ikke hinanden mere, men hun har tjent som inspiration til mange af hans romantiske digte.[1]
Fadern Erik Eriksson havde været tvunget til at sætte sig i gæld for at kunne drive gården. Han begyndte at forfalske slægtninges navnetræk på gældsbreve og veksler i håb om, at kunne indløse lånene inden det blev opdaget. Til slut opdagedes det hele, i maj 1885 blev han fængslet og i juni dømtes han af rådhusretten i Sala til to års straffarbejde i lensfængslet for dokumentfalsk. Samtidig med dette tog Erik Axel Karlfeldt eksamen med gode karakterer. Skammen over faderens forbrydelse og salget af hans barndomshjem på auktion påvirkede den unge Karlfeldt dybt.[2]
Debuten
| Sommarkarlen Fra Vildmarks- og kærlighedsviser |
| Jag är en fyr av bondestånd, en spelman på väg och vid dike. Jag är en diktens vagabond, försvarslös i andens rike Jag var skolast, men mitt mod blev knäckt under bördan av formler och glosor. Nu vill jag byta pedantens dräkt mot lantliga blaggarnshosor. |
I sommeren 1895 færdiggjorde Karlfeldt sin debutbog, Vildmarks- och kärleksvisor, som Seligmanns förlag udgav lige før jul samme år. I tidsskriftet Vårt Land mente litteraturkritikern Carl David af Wirsén, at debuten var lovende, men kritiserede det skrivetekniske håndværk.[3] Salgsmæssigt blev bogen en fiasko med kun et par hundrede solgte eksemplarer.
I debutbogen anvender Karlfeldt ingen komplicerede versemål men derimod ofte omvendt ordstilling for at få rimmene til at stemme, for exempel "om mig ska du drömma" i stedet for "drömma om mig". Den omvendte ordstilling skulle Karlfeldt senere undvige. I stedet for traditionelle versemål som heksameter, aleksandriner eller tidens populære versemål som sonetter, canzoner eller terziner anvender Karlfeldt gennemgående folkevise- eller balladestrofer. Dette indebar, at digtene indledes i strofer med samme antal rader og med samme meter. Derimod kan strofernes længde, rytmens karakter og rimenes antal varieres.
Bibliografi
- Vildmarks- och kärleksvisor (1895)
- Fridolins visor och andra dikter (1898)
- Fridolins lustgård och Dalmålningar på rim (1901)
- Flora och Pomona (1906)
- Flora och Bellona (1918)
- Hösthorn (1927)
Litteratur
- Valfrid Palmgren Munch-Petersen, "Erik Axel Karlfeldt", s. 302-311 i: Gads Danske Magasin, 1931.
Referencer
Eksterne henvisninger
- Erik Axel Karlfeldt i Libris (svensk)
- Erik Axel Karlfeldts digte , Projekt Runeberg
- Vildmarks- och kärleksvisor i fuldtekst i Litteraturbanken
- Nobelprize.org, Nobelprisen i litteratur 1931
- Nobelprize.org, Erik Axel Karlfeldt - Biografi
- Digte af Erik Axel Karlfeldt fra Svensk Lyrik
- Erik Axel Karlfeldt på Svensk Filmdatabas (svensk)
 | Spire Denne biografiske artikel om en svensker, eller en person født i Sverige, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
|