Erik Branth

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Erich "Erik" Otto Knoph Branth (14. marts 1756 i Sandvær, Norge6. august 1825 i Aarhus) var en dansk-norsk søofficer.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Faderen var brugspatron og skovejer Kay Branth (1722-1789), moderen Olea født Knoph (1728-1820). Sønnen blev kadet 1769 og avancerede gennem de forskellige grader (sekondløjtnant 1775, premierløjtnant 1781, kaptajnløjtnant 1789, kaptajn 1796, kommandørkaptajn 1803), indtil han 1811 blev kommandør.

Tyttebærkrigen[redigér | redigér wikikode]

Branth var 1779 med orlogsskibet Elephanten i eskadre, 1780 med orlogsskibet Justitia i eskadre, 1781-82 med fregatten Kiel til Vestindien, 1784 næstkommanderende i Kiel i eskadre, 1788 i orlogsskibet Prinsesse Lovisa Augusta i eskadre, derefter samme år som premierløjtnant ansat ved den norske kanonflotille under kontreadmiral Jacob Arenfeldts kommando og chef for en deling skærbåde, der understøttede Armeens indfald fra Norge i Sverige.

Han blev 1789 indrulleringsofficer i Moss og samme år med orlogsskibet Den Prægtige i eskadre, 1790 næstkommanderende i fregatten Havfruen i eskadre, 1791 med orlogsskibet Kronprins Frederik i eskadre, 1794 med orlogsskibet Prinsesse Sophie Friderica i eskadre, derefter næstkommanderende i orlogsskibet Odin i eskadre, 1795 næstkommanderende i orlogsskibet Dannebrog i eskadre, 1796 chef for kongejagten Søormen, vagtskib i Storebælt og 1800 næstkommanderende i orlogsskibet Prinsesse Sophie Friderica i eskadre.

Slaget på Reden[redigér | redigér wikikode]

I slagetReden 2. april 1801 førte han som kaptajn blokskibet Jylland på 54 kanoner og 425 mands besætning; skibet blev angrebet af de engelske linjeskibe Ardent og Russel samt to brigger. Branth forsvarede sig imidlertid tappert; først da alle kanoner på fire nær var demonterede og 100 mand døde eller sårede, strøg han og kom i fangenskab. Skibet blev senere plyndret og brændt. 1802 modtog han Erindringsmedaljen for slaget på Reden. Året 1803 førte Branth fregatten Freia og senere fregatten Iris på togt i Middelhavet. To år senere havde han sin sidste kommando, briggen Glommen, i eskadre. 1808 var han konstitueret kommandantKøbenhavns Toldbod og 1810 medlem af Priseretten. 1812 ansattes han som indrulleringschef og overlods i Østjyllands distrikt med bopæl i Aarhus, hvor han forblev til sin død, 6. august 1825.

Han blev gift 1797 med Nicoline Elisabeth Cathrine Behr (13. august 1778 - 26. marts 1853), datter af proprietær Niels Behr til Skaføgård (1717-1778) og hustru Anna Dorthea født Hansen (1743-?).

Han er begravet i Aarhus.

Gengivelser[redigér | redigér wikikode]

Der findes en oval miniature af Viertel (?), et stik af J. Rieter, kopieret i litograferet mindeblad for 1801 i 1848 og i xylografi 1873, og en silhouet af C. Limprecht (Det Kongelige Bibliotek).

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Vista-kdmconfig.png Artiklen om personen Erik Branth kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.